EL: Plads til både 10. klasse og efterskole
DEBAT: Samfundets opgave er at give unge de bedste muligheder efter folkeskolen, uanset om det er 10. klasse eller et efterskoleophold. Det mener Rosa Lund, undervisningsordfører hos Enhedslisten, som mener, at DI opstiller falske modsætninger i efterskole-debatten.
Af Rosa Lund (EL)
Undervisningsordfører
Charlotte Rønhof, DI, problematiserer, at samfundet bruger flere penge på en efterskoleelev end en folkeskoleelev, at ’de offentlige penge bør bruges der, hvor der er størst behov – frem for på dem, der kan klare sig selv’.
På flere planer opsætter DI falske modsætninger, der ikke kan stå uimodsagt hen.
For det første er forskellen i kroner og øre ikke et udtryk for, at efterskoleeleverne prioriteres højere. Det er udtryk for forskellighed - for eksempel er en efterskoleelev dyrere, fordi der er lærere på arbejde 24 timer i døgnet – modsat 10. klasserne.
Det betyder ikke, at 10. klasserne er dårligere – blot, at de er anderledes, og derfor er budgetterne anderledes.
Et spørgsmål om forskellige behov
DI’s anden falske modsætning består i; at vi skal vælge, hvilken af de to uddannelser, der skal bruges penge på. Men Danmark er et rigt samfund, og vi har råd til begge dele. Med mindre man ønsker at bruge flere penge på skattelettelser eller ligefrem ønsker, at velfærdssamfundet skal være et hattedame-samfund med fattigdomsydelser i stedet for velfærd til alle. Det er med andre ord et spørgsmål om politisk prioritering.
Den tredje falske modsætning, som DI sætter op, er, at 10. klasseseleverne har et større behov. Eleverne her er måske mere i tvivl om, hvad de vil, eller har svært ved nogle af fagene.
Og ja, flere elever her kommer fra uddannelsesfremmede hjem og har dårligere betingelser for videre uddannelse. Men blandt efterskoleeleverne er der også elever, der ikke ved, hvad de vil – og elever, der klarer sig fagligt dårligt.
Jo, en større andel kommer fra ressourcestærke hjem og er måske på efterskolen, fordi de søger selvstændighed og fordybelse.
De forskellige behov stiller forskellige krav til uddannelserne. For eksempel ville det være godt i 10. klasse at sænke klassekvotienten og fokusere på undervisningen i skolen – frem for at lade deres faglige udvikling afhænge af lektierne og forældrenes hjælp. Mens der på efterskolerne skal være en anden voksenrelation, og eleverne skal have andre ansvarsområder.
Lige muligheder for alle unge
Men kan man sige, at ét behov er vigtigere end et andet? Vores opgave som samfund er at give alle unge de bedste muligheder for videre uddannelse og arbejde.
For nogle indebærer det 10. klasse og for andre et efterskoleophold. Man kan ikke tale om størst behov, for eleverne og behovene er forskellige.
Selvfølgelig har vi en særlig forpligtelse over for de unge, som har de sværeste forudsætninger i livet. Her løfter efterskolerne også i forvejen en voksende opgave, hvor kommunerne sender flere unge af sted, fordi det er billigere end døgnanbringelse og plejefamilie.
Men den reelle modsætning ligger mellem de velhavendes og den lave middelklasses børn, fordi efterskoleopholdet er afhængigt af forældrenes pengepung.
De næste par år sparer regeringen to procent på efterskolernes tilskud - cirka 40 millioner kroner om året, som skal lægges i en såkaldt 'omstillingsreserve'.
Hvorfor ikke bruge de penge på, at efterskolerne kan løfte et større socialt ansvar, for eksempel gennem øget tilskud til forældre og ansættelse af flere lærere?
EUX: Det er der fremtidsdrømme i
Det faglige miljø fastholder eleverne
