Intern splid sætter erhvervsskole-forhandlinger under pres
BAGGRUND: En uge før regeringens erhvervsuddannelsesudvalg skal aflevere sine anbefalinger, er der stadig uenighed blandt arbejdsmarkedets parter om, hvordan fremtidens erhvervsuddannelser skal se ud.
De spørgsmål har regeringens erhvervsuddannelsesudvalg brugt de seneste otte måneder på at tygge godt og grundigt på.
Udvalget består af arbejdsmarkedets parter - LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), KL og Danske Regioner - samt embedsmænd fra Børne- og Undervisningsministeriet og Finansministeriet, og de skal aflevere deres anbefalinger til ministeren den 13. maj i år.
Men ifølge Altinget.dks oplysninger har forhandlingerne ikke kørt gnidningsfrit, og uenighederne mellem især fagforbundene og arbejdsgiverne kan kaste grus i den reform af erhvervsuddannelserne, som ministeren har sat på programmet til efteråret.
DA og LO valgte derfor at bruge weekenden på at finde fælles fodslag om de punkter, som der stadigvæk er uenighed om. Og selvom LO-sekretær Ejner K. Holst ikke vil udtale sig om indholdet af forhandlingerne, bekræfter han, at der stadigvæk er vej igen.
"Vi har taget nogle skridt under forhandlingerne, og vi har en skitse til nogle af løsningerne. Men vi er ikke færdig med at forhandle, og vi skal først have vendt det med vores baglande. Vi lægger os dog i selen for at nå frem til et fornuftigt, ambitiøst og realistisk bud på, hvordan vi kan få løftet erhvervsuddannelserne," siger han.
Hos DA ønsker chefkonsulent Simon Neergaard-Holm heller ikke at udtale sig om de konkrete indholdsforhandlinger.
"Vi arbejder i udvalget på at være klar med en rapport til mandag den 13. maj," siger han.
Hvad er uddannelsesparathed?
Den store knast er kort og godt, hvem der skal have lov til at blive lukket ind på erhvervsskolerne i fremtiden.
Skal man fortsat have frit optag, som det er tilfældet i dag, eller skal man skærpe kravene til de enkelte uddannelser for at kunne frasortere de unge, som ikke er uddannelsesparate?
Parterne er enige om, at der er et akut behov for at hæve kvaliteten på erhvervsskolerne, hvis de skal have rettet op på det dårlige image.
Ifølge den seneste opgørelse har kun 18,8 procent af de ældste folkeskoleelever søgt om at blive optaget på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. 73,6 procent af de unge har derimod søgt om at komme på gymnasiet, og det er et problem, mener aktørerne. Derfor vil de sikre, at eleverne er både fagligt og menneskeligt klædt på til at begynde på en erhvervsuddannelse, og det skal ske ved at indføre nogle adgangskrav til erhvervsuddannelserne.
Spørgsmålet er bare, hvordan disse krav skal strikkes sammen.
Betyder det blot, at eleverne skal kunne læse, skrive og regne, inden de går i gang med en erhvervsuddannelse? Eller skal der stilles nogle mere specifikke krav, alt efter hvilken uddannelse man har lyst til at læse?
Splittelse blandt parterne
Spørgsmålet har igennem de seneste måneder splittet LO og DA. Men også internt i de 18 forbund og 5 karteller, der tilsammen udgør LO, er der uenighed om, hvor skrappe kravene skal være.
LO har som udgangspunkt lagt op til, at eleverne skal kunne læse, skrive og regne samt have bestået folkeskolens afgangsprøve, før de kan begynde på en erhvervsuddannelse.
Derudover har organisationen lagt op til bredere indgange til de 110 erhvervsuddannelser, som findes i dag, så de unge på den måde kan få mere tid og vejledning til at pejle sig ind på den rigtige uddannelse. LO arbejder med en 60 ugers tragt-model, hvor de afklarede kan bevæge sig hurtigt igennem, og de mindre afklarede kan blive der perioden ud.
Men internt i LO er der en diskussion om, hvorvidt de adgangskrav er for skrappe, eller om de skal have et nøk opad. Flere forbund frygter, at man vil skabe A-, B- og C-hold, hvis kravene bliver for stramme. Derudover vil man afskære nogle unge fra at komme videre i uddannelsessystemet, hvis man nu begynder at udelukke dem fra bestemte erhvervsuddannelser på grund af manglende kvalifikationer.
Skrappe krav vil styrke image
Omvendt frygter flere af LO's medlemmer, at man ikke får taget ordentligt fat om erhvervsskolernes reelle problem - netop de dårlige kvalifikationer - hvis ikke man strammer grebet om eleverne.
Det er også meldingen fra arbejdsgiverne, som gerne ser, at kravene til de unge bliver endnu skrappere, end LO umiddelbart har lagt op til. De mener kort og godt, at eleverne ikke er dygtige nok, når de får deres svendebreve i hånden.
Derfor vil DA sikre, at eleverne har de nødvendige kvalifikationer, inden de bliver sluppet løs på de forskellige erhvervsuddannelser. Hvis ikke der bliver sikret skrappe krav, bliver det noget nær umuligt at overbevise de i forvejen skeptiske unge om, at erhvervsskolerne er en reel ungdomsuddannelse og ikke blot et værested for dem, der ikke kunne komme i gymnasiet.
Og ifølge flere arbejdsgiverorganisationer er det ikke erhvervsskolernes samfundsopgave at samle de svageste unge op. De skal derimod sikre, at der også i fremtiden er kvalificeret arbejdskraft til rådighed for de danske virksomheder.
Usikkerhed om kontrol
Det er dog ikke kun udformningen af uddannelsesparatheden, der splitter parterne.
En anden knast er, hvem der skal stå for at kontrollere, at de unge er uddannelsesparate - og derved også betale for det.
Hos erhvervsskolerne vil man gerne stå for den konkrete vurdering af de unges kvalifikationer. Men ifølge erhvervsskolerne er det stadigvæk folkeskolernes og UU-vejledernes opgave at sikre, at eleverne er klædt på til en erhvervsuddannelse, og derfor må det også være kommunerne, der skal stå for den del af det. På den måde sikrer man sig også, at kommunerne fortsat har ejerskab over eleverne.
Den holdning bliver dog ikke delt af alle parterne, og derfor tyder meget på, at man vil arbejde hen imod et kompromis, hvor begge parter må finde pengepungen frem.
Sidste udkald for EUD
Parternes næste - og sidste - forhandlingsmøde finder sted den 13. maj, og her skal anbefalingerne ligge klar.
Selvom der stadigvæk er uenighed i udvalget, tror parterne fortsat på, at de vil nå frem til en fælles pakkeløsning, som ministeren har efterspurgt.
Anbefalingerne skal nemlig bruges som grundlag for de kommende forhandlinger om erhvervsskolerne, og derfor har man fra politisk side høje forventninger til, at arbejdsmarkedets parter kan nå frem til noget brugbart.
Meget tyder på, at eleverne som minimum skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Det er også et punkt, de borgerlige har trukket med ind i de igangværende forhandlinger om folkeskolereformen, og ministeren har selv bedt parterne om at kigge på adgangskrav i kommissoriet til arbejdsudvalget.
Derudover peger meget i retning af, at man fra politisk side vil indføre en form for indledende basisforløb på erhvervsskolerne. Christine Antorini har selv talt varmt for bredere indgange for de elever, der endnu ikke er helt afklarede, og som har brug for mere tid.
Hvordan det skal strikkes sammen, vil man tage stilling til til efteråret, hvor erhvervsuddannelserne skal ses politisk efter i sømmene. Derudover skal regeringen også forhandle sin længe ventede fleksuddannelse på plads, og den kan sammen med folkeskolens 10. klasse blive en del af de kommende forhandlinger.
En ting er alle dog enige om:
Det er allersidste udkald, hvis erhvervsuddannelserne skal overleve som ungdomsuddannelser.
Hjernepauser og klart sprog skal stoppe frafald blandt elever
Rapport: Erhvervsakademierne har klaret det godt
