Ahrendtsen: Dansk Folkeparti er folkeskolens parti

Normalt er det De Radikale, der bliver betraget som skolelærernes moderparti på Christiansborg.

Men hvis man har fulgt med i den seneste tids debat om fremtidens folkeskole, så har det til manges store overraskelse været Dansk Folkeparti, som i høj grad har forsvaret lærerne og bakket op om deres kritik af regeringens skoleplaner.

I februar skrev folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen sammen med lærerformand Anders Bondo Christensen en kronik i Politiken, hvor han bakkede op om Danmarks Lærerforenings udspil til en ny folkeskole.

Og da økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i weekenden beskyldte lærerne for at skabe myter om regeringens folkeskoleplaner, var det også Alex Ahrendtsen, som kom lærerne til undsætning. Her opfordrede han den radikale formand til at blande sig udenom de i gangværende overenskomstforhandlinger mellem KL og lærerforeningen.

Altinget.dk har spurgt Alex Ahrendtsen, hvordan det kan være:

”Vi forsvarer bare den danske model. Regeringen har på forhånd regnet med, at lærerne skal betale for heldagsskolen, og det er ikke rimeligt. Derudover har den valgt at blande overenskomstforhandlingerne sammen med reformen, og det er en underlig sammenblanding.  Når regeringens ministre så midt under forhandlingerne vælger side, så synes jeg, de har glemt, hvad den danske model egentlig går ud på.”



Det lyder jo som noget, som Socialdemokraterne og SF kunne have sagt.


”Det hænger måske sammen med, at jeg er vokset op med en far, som har siddet med i fagforeningen i mange år. Derfor er det naturligt for mig, at den danske model er værd at forsvare. Derudover skal både lærerne og kommunerne kunne se sig selv i en aftale fremover, eftersom det er dem, der skal gennemføre den justering af folkeskolen, som vi forhåbentlig når frem til i forligskredsen. Derfor kan det ikke nytte noget, at man fra regeringens side tryner den ene part til at sige ja til noget, som de ikke selv tror på. Det strider fuldstændig imod de råd og anbefalinger, vi har fået fra Ontario (delstat i Canada, hvis skolesystem har dannet grundlag for regeringens reformudspil, red.), hvor man jo netop havde lærerne med hele vejen.”

Du har jo også været ude at bakke op om lærernes eget folkeskoleudspil fra januar i år. Hvordan kan det være?


”Jeg så faktisk det udspil som en udstrakt hånd til at nå frem til et forlig. Jeg så nogle gode ting i det, som vi alle burde kunne samles om. Men det har regeringen ikke villet, og det er, som om den er så stålsat på at få en heldagsskole, at den helt har glemt, at der er andre parter. Det er lidt autistisk fra regeringens side.”



Hvordan reagerede Anders Bondo Christensen, dengang du foreslog, at I i fællesskab kunne skrive en kronik om lærernes udspil?


”Han syntes, det var spændende. Det var ikke, fordi vi var enige om det hele, men det var et oprigtigt forsøg på at anvise en vej, som både politikere, lærere og kommuner kunne være enige om.

"

Vil du så karakterisere Dansk Folkeparti som det nye skolelæreparti?


"Det skal jeg ikke vurdere. Jeg siger bare, at hvis vi skal have en god folkeskole, skal vi også have tilfredse lærere. Hvis det er det, der skal til, for at man kan kalde os et skolelæreparti, så må man da gerne det. Men vi lægger ikke vores lod hos nogen. Vi gør derimod det, der er fornuftigt, og derfor vil jeg hellere sige, at vi er folkeskolens parti."



Lærerne stemmer jo normalt til venstre for midten. Men det er ingen hemmelighed, at mange er utilfredse med reformen og med hele processen omkring overenskomstforhandlingerne. Forventer du, at jeres strategi vil komme til at smitte af stemmeresultatet ved næste valg?


"Nej, sådan hænger det slet, slet ikke sammen. Det handler ikke om at tage parti, for så ville jeg jo lave den samme fejl som Margrethe Vestager. Min pointe er som sagt, at både KL og lærerne skal kunne se sig selv i denne aftale, og derfor nytter det ikke noget, at man forsøger at tryne den ene part. Det ville jo have været lige så slemt, hvis regeringen ville tryne kommunerne. Så vi har ikke taget lærernes parti."

Så der er ikke tale om kold og kynisk stemmeoptimering fra Dansk Folkepartis side af?


”Overhovedet ikke, for jeg tror ikke, at det her giver flere stemmer. Der er godt 55.000 folkeskolelærere i dag, og det vil ikke afgøre et valg, hvis vi kommer til at rykke et par tusinde stemmer. Det afgørende er, at vi får en folkeskole, som alle kan bakke op om, og det sker ikke, hvis lærerne ikke er med. Lockout og strejker er ødelæggende, og derfor fatter jeg ikke regeringspartierne. Man kan ikke skabe forandringer igennem bitterhed, og det kommer man til, hvis man laver det igennem lovindgreb. Derfor er min opfordring, at regeringen skal droppe heldagsskolen og i stedet vælge den åbne skolemodel, som Danmarks Lærerforening har lagt frem."

red@altinget.dk