Kan sproglige justeringer berolige de borgerlige?

ANALYSE: Kampen om fremtidens folkeskole har nu spredt sig til sproget, efter børne- og undervisningsministeren har omdøbt aktivitetstimer til aktivitetstid. Men intet tyder på, at en sproglig præcisering kan berolige de borgerlige skeptikere.

Det spørgsmål kan man med rette stille sig selv i forbindelse med den reform - eller det løft - af folkeskolen, som regeringen har i kikkerten.

Tirsdag eftermiddag var børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i åbent samråd om finansieringen af fremtidens helhedsskole, og her valgte ministeren noget overraskende at tale om aktivitetstid - og ikke aktivitetstimer, som hun ellers tidligere har gjort.

Umiddelbart kunne man feje det af bordet som en mindre, sproglig nuance uden den store betydning. Men djævlen ligger som bekendt ofte og lurer i detaljen, og det er ingen undtagelse, når det kommer til politisk kommunikation.

Login