Sæt erhvervsakademierne fri – men til hvilken frihed?
DEBAT: Fokusér på kerneydelsen, nemlig uddannelse, i stedet for institutionsdiskussioner, for flere institutioner er ikke vejen frem, lyder det fra VIA University College i et debatsvar til fire erhvervsakademi-rektorer.
hhv. rektor, direktør for Højskolen for Design, Animation, Media og Business & direktør for Teknisk-Merkantil Højskole på VIA University College
Sæt erhvervsakademierne fri - erhvervslivet har brug for dem, skriver fire rektorer fra erhvervsakademierne i et debatindlæg på Altinget den 13. september 2011.
Den frihed, de fire rektorer ønsker for erhvervsakademierne, er at få samme status som de syv professionshøjskoler, der i dag er det samlende led for de videregående professionsuddannelser herhjemme. Ønsket er fremført før og har efterhånden opnået så meget politisk genklang, at den daværende undervisningsminister på dette års Sorømøde åbnede for at se nærmere på erhvervsakademiernes fremtidige status.
Hvad er det nærmere for en frihed, erhvervsakademierne ønsker? Friheden til at være selvstændige og enkeltstående institutioner? Eller friheden til at kunne videreudvikle de mellemlange uddannelsers potentiale mest muligt? Det er nemlig ikke nødvendigvis det samme.
Nye opgaver krævede større institutioner
Professionshøjskolerne, som erhvervsakademierne gerne vil have status som, blev oprettet i 2007, fordi der var et politisk ønske om at skabe en række tværfaglige institutioner af betydelig størrelse. Ikke fordi stort nødvendigvis er godt, men de mange institutioner med kun én uddannelse, eller ganske få, med eget lærerkorps, administration, ledelse og bestyrelse, der prægede de mellemlange uddannelser før 2007, var ikke længere tidssvarende.
Opgaver som udvikling af nye og eksisterende uddannelser, opkvalificering af lærerkorps, tværfagligt arbejde, kvalitetsudvikling, forskning, internationalisering mv. krævede et bredere institutionelt grundlag for at kunne blive løftet forsvarligt.
Samtidigt lå der et åbenbart behov for at få udviklet udbuddet af professionsbacheloruddannelser, og af den grund blev erhvervsakademierne sammen med professionshøjskolerne tildelt en central opgave: At fungere som vækstlag for udviklingen af nye uddannelser, primært inden for det tekniske og merkantile område frem til 2015, hvor den institutionelle struktur for området skal lægges endeligt fast.
En vis volumen er nødvendig
Erhvervsakademierne skal til den tid gøre op med sig selv, om de vil fortsætte som selvstændige institutioner udelukkende med et udbud af akademiuddannelser, eller om de vil gå ind i en professionshøjskole. Vælger de det sidste, kan de fastholde deres udbud af både akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og deltage i den fortsatte udvikling af bacheloruddannelserne, men nu med mulighed for at gøre det i et bredere samarbejde med professionshøjskolernes mange andre uddannelser og forskelligartede kompetencer.
Det er dette valg og den potentielle udviklingsmulighed for det enkelte erhvervsakademi, der nu bliver fremstillet som en trussel og udløser ønsket om, at erhvervsakademierne i stedet får status som professionshøjskole, udelukkende med et udbud af hvert akademis egne uddannelser.
Hvad vil det betyde for sektoren og for sektorens kapacitet, hvis ønsket bliver ført ud i praksis?
Vi har pt. syv professionshøjskoler, der har et samlet antal studerende på 65.000. Det svarer til knapt 9.500 studerende pr. professionshøjskole, og en vis volumen er nødvendig for, at en institution af denne type kan løfte sine mange og meget forskelligartede opgaver forsvarligt.
Akademierne er meget mindre
Til sammenligning har vi ni erhvervsakademier, der tilsammen har 25.000 studerende. Det giver et snit på 2.700 studerende pr. akademi. Skal erhvervsakademierne op på blot tilnærmelsesvis samme volumen som professionshøjskolerne, skal der ske en kraftig reduktion i antallet af erhvervsakademier i Danmark.
Men en sådan reduktion er næppe det mål, der ligger bag ønsket fra de fire rektorer. En af forfatterne er direktør for et af de mindre erhvervsakademier, så mon ikke ønsket er, at alle ni erhvervsakademier skal have status som professionshøjskoler?
Det vil bringe det samlede antal professionshøjskoler op på 16. Med hver deres lærerkorps, administration, ledelse og bestyrelse. Alene i Region Midtjylland vil der være fire, der alle skal varetage de samme opgaver, som vi i VIA varetager i dag. Det vil være et stort skridt tilbage mod den struktur, de mellemlange uddannelser forlod med reformen i 2007, og den samfundsmæssige pris for den institutionelle frihed, de fire rektorer efterlyser, kan blive ganske høj.
16 professionshøjskoler vil føre til store mængder af overflødigt dobbeltarbejde, indbyrdes konkurrence om de studerende, manglende vidensflow inden for sektoren, store opgaver for Undervisningsministeriet i form af tilsyn og kvalitetssikring og sidst, men ikke mindst: En sektor, der vil være delvist handlingslammet, fordi de kræfter og kompetencer, der ellers skulle forenes, i stedet vil blive spredt på en lang række institutioner, hvoraf mange ikke vil have den nødvendige volumen til at løfte de opgaver, der ligger i sektoren. Og hvor de ressourcer, der i givet fald skal bruges på en sådan institutionsopbygning, vil kunne bidrage ganske betragteligt til at løfte sektorens kerneområde, uddannelserne, hvis de i stedet blev kanaliseret i den retning.
Også erhvervslivet bifalder fusioner
Det undrer os, at ideen om mange og små institutioner trives blandt erhvervsakademierne, der med deres rødder i erhvervsskolerne netop burde kende til styrken i større enheder og vækst gennem fusioner. Vi har i de sidste tyve år set mange tekniske skoler og handelsskoler fusionere til én enhed. Netop med henvisning til fordelene ved stordrift, rationalisering og tværfaglighed. Os bekendt er ingen af disse fusioner blevet rullet tilbage igen, og vi har heller ikke mødt skoleledere eller bestyrelsesmedlemmer, der har fortrudt disse beslutninger.
Vi tror heller ikke, de fire rektorers påstand om, at erhvervsakademierne skal sættes fri, fordi erhvervslivet har brug for dem, er korrekt. Vi har aldrig mødt det synspunkt blandt erhvervsfolk, at formelle strukturer hos deres leverandører har særlig stor betydning. Det afgørende er, om den leverede ydelse er i orden. En uddannelsessektor, der i den grad er orienteret mod professionsområdet, som tilfældet er med vores, skal levere færdiguddannede, der bidrager med både kvalifikationer og kompetencer fra første dag på jobbet.
Sektoren her vil aldrig vokse i kraft af institutionsstrukturer, men udelukkende i kraft af, hvad den kan levere til sine aftagere. Skal noget sættes fri, er det kerneydelsen, vores uddannelser: De skal sættes fri af kortsigtede diskussioner ud fra snævre interesser og i stedet sættes i fokus i et samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, hvor målet er at skabe en levedygtig, fremadrettet og konkurrencedygtig samlet uddannelsessektor, der kan stå stærkt i en internationaliseret verden.
