Konservative: Transportpolitikken har brug for adrenalinindsprøjtning

Med hele 20 procent af det samlede danske udslip af CO2 har vi brug for nytænkning og innovation på transportområdet.

Vi har bundet os til en 70 procent reduktion af CO2, og derfor skal alle sejl sættes ind på transportsektoren, hvis vi skal komme over målstregen. 

Det er rigtigt, at øget trafikarbejde vil stige hen mod 2030 for alle køretøjer ifølge Energistyrelsens analyse Klimastatus og -fremskrivning fra 2021. Det er også rigtigt, at en CO2-afgift og afgifter på diesel og benzin ikke alene vil kunne ændre det samlede CO2-udslip.

En løsning er at tage de enkelte led i transportsektoren under lup. For hvis vi kan ændre dele af transportkæden gennem smarte løsninger, vil vi kunne skabe flere CO2-reduktioner.

Tag for eksempel firmaet Peab Asfalt, som er den første danske asfaltproducent, der omdanner naturgas til certificeret biogas. Her er der tale om en markant CO2-reduktion med 40 procent årligt. Link. Det er vigtigt, at vi tør at tænke i alternative løsninger, og især hvad angår anlægsfasen af det danske vejnet, for her er der virkelig CO2 at spare.

I de kommende måneder vil Vejdirektoratet udlægge mere end 100 kilometer klimavenlig asfalt på motorveje i flere dele af Danmark. Ikke nok med, at asfalten er klimavenlig, vil denne form for asfalt være med til at reducere bilernes brændstofforbrug, da asfalten nedsætter rullemodstanden mellem vejen og dækkene. Det kalder jeg for nytænkning, og det skal vi have mere af.

Infrastrukturaftalen skaber behov for fælles ansvar
Vi har i Folketinget indgået et bredt forlig med en aftale, som skal investere 105,8 milliarder kroner i perioden 2022 til 2035 i transportområdet.

Vi afsætter 250 millioner kroner til en del flere grønne busser og grøn flextrafik. Det er vigtigt, at den offentlige transport også følger med tiden, for vi kan ikke pådutte private aktører krav, som den offentlige transport ikke følger. Det ville være at stille urimelige krav.

Heldigvis er vi i Det Konservative Folkeparti optimister, og vi mener i den grad, at vi nok skal blive i stand til at nå vores 70 procent CO2-reduktion, men vi er heller ikke naive.

Vi er udmærket godt klar over, at tiden går, og samtidig med at vi bliver flere mennesker, flere biler og en større efterspørgsel på energi. Derfor skal vi bruge vores fælles infrastrukturaftale som et afsæt til at sikre transportløsninger, der både indfrier kravene til et Danmark, der hænger bedre sammen og samtidig støtter en grønnere fremtid.

Derfor skal de henholdsvis 64, 86 og 11 milliarder kroner til veje, jernbaner og en række puljer ikke spildes, men afsættes til lige præcis de leverandører, som har de bedste løsninger, der understøtter en sund og klimavenlig anlægsfase.

Brint er det nye sorte
Alene i Danmark kører 99 procent af de i alt 42.000 lastbiler på fossil dieselolie.

Vi taler om grøn omstilling og smarte løsninger, og her er der rigeligt at tage fat i, for tilsammen udleder de lastbiler tre millioner tons CO2 hver eneste år. På den anden side står smarte iværksættere, som allerede har formået at skabe motorer, der kan køre på brint.

For eksempel er Hyundai i gang med at levere 1.600 brintlastbiler til Europa, og den udvikling skal vi investere i, for brint kan også omdanne strømmen fra vores vandressourcer til energi, som vi kan lagre.

Et andet sted, hvor vi kan tage fat er på selve transporten fra A til B. Hvis vi tillader modulvogntoge på det danske jernbanenet, kan vi skåne miljøet ved at optimere transportdelen.

Undersøgelser viser, at to modulvogntoge kan erstatte tre lastbiler, som vil medføre en tredjedel færre lastbiler på vejene. Virksomheden Wavin, der producerer plastrørsystemer, har fået godkendt sin levering af produkter med modulvogntoge, og ifølge Wavin har de 1.500 færre lastbiler på vejene til og fra Hammel, 200.000 færre kilometers kørsel, 60.000 liter mindre dieselforbrug og 150 tons mindre CO2-udleding. Tallene taler for sig selv, og derfor bliver vi nødt til at kigge nærmere på de nuværende regler for modulvogntoge. 

Fremtidens Danmark
Som jeg har sagt før, så handler det om at kigge på de enkelte led i transportsektoren og finde muligheder, som forskellige leverandører har skabt.

For ingen kæde er stærkere end det svageste led – det gælder også den kæde, som binder transport og klima sammen. Det er ikke os politikere på Christiansborg, der har alle løsningerne til at nå en 70 procents reduktion, det er de mange iværksættere, leverandører og entreprenører, som har nogle gode initiativer, der kan skubbe Danmark i mål.

Men det er rigtigt, at det er os politikere, der har ansvaret for at finde disse løsninger og sætte dem i værk, og det er vores fineste opgave som politikere at lytte til de virksomheder og mennesker, som kan skabe dem.

debat@altinget.dk