FDM: Vi løser ikke trafikkens klimapåvirkning ved at begrænse trafikken

Myldretidstrafikken snegler sig igen afsted på mange veje, hvor antallet af biler er tilbage på samme niveau som før coronakrisen. For den enkelte er det en irritation, men også et udtryk for, at samfundets hjul snurrer igen.

Økonomisk vækst og trafikvækst hænger nemlig tæt sammen. Når beskæftigelsen stiger, og husstandenes velstand øges, ja, så stiger det, som vi kalder for trafikarbejdet. Vi kører mere og længere til jobbet, og vi kører mere i fritiden.

Da væksten i trafikarbejdet er forbundet med en række meget positive forhold for samfundet og den enkelte, er det at begrænse trafikken ikke en oplagt løsning på trafikkens klimapåvirkning.

Vi har for brug for elbiler

Det vil heller ikke være i tråd med den danske klimapolitik, hvor vi ser os selv som et foregangsland, hvor klima går hånd i hånd med hensynet til vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. 70 procentmålsætningen skal med andre ord nås med energi- og kapacitetsoptimering.

Det handler altså om at muliggøre en vækst i trafikarbejdet samtidig med en markant nedgang i klimabelastningen. Det bliver ikke let, men heller ikke umuligt – mange af løsningerne er her faktisk allerede. Nu handler det så om at få dem i spil hurtigst muligt.

Biler udgør langt hovedparten af persontransportarbejdet. Det er altså her, at ændringerne for alvor skal ske. Et vigtigt skridt er overgangen til elbiler, og heldigvis er salget af de elektriske biler vokset markant i år.

Udfordringen er imidlertid, at salget af elektriske biler er ved at komme foran ladeinfrastrukturen. Der er ofte kø ved de relativt få hurtig- og lynladere langs motorvejene, og der er kamp om ladepladserne i byerne. Det risikerer at bremse elbilsalget, hvis vi ikke får det løst.

En grøn, statslig fond

Flere ladeoperatører er i fuld gang med at udvide lademulighederne. Det er meget positivt, og med en ny lovgivning vedtaget og statsstøtte på vej kommer det forhåbentligt til at gå endnu hurtigere.

Når vi i FDM alligevel holder fast i en smule af vores skepsis, skyldes det helt konkrete problemer med risikoen for langstrakte udbudsprocesser og mangel på arbejdskraft til at udrulle ladeinfrastrukturen.

Vi kan også frygte, at støttepuljerne i sig selv kan forsinke processen. Dels kommer midlerne i store klumper, hvor oftest kun de største aktører kan være med, dels vil markedet typisk vente på puljerne.

I stedet for årlige statslige og kommunale puljer foreslår FDM en grøn statslig fond, der løbende kan lånefinansiere den underjordiske investering de steder, der er behov. For at sikre et velfungerende markedet, hvor der investeres smart, vil et nationalt videnscenter være et must.

Centrale aktører skal samles

I Holland er man lykkedes med at samle ladeoperatører, forbrugere, netselskaber, myndigheder og eksperter. Eldrupkommissionen anbefalede, at vi gør det samme i Danmark, og FDM er helt enig.

Det glemmes ofte, at selv når vi i 2030 når en million elbiler, har vi formentligt stadig dobbelt så mange benzin- og dieselbiler, og der går en længere årrække, før de er udfaset.

Nogle vil ganske vist forsøge at presse dem ud af markedet med nulemissionszoner, men så vil de blot køre videre i andre lande. I stedet burde man se på, hvordan man kan gøre benzin og diesel mere grøn.

Her er det, som om personbilerne med forbrændingsmotorer er opgivet, og der kun er øje for den tunge transport. Men forsøg, som FDM er med i, viser, at man relativt let vil kunne hælde grøn metanol i benzinbilerne.

Foreløbige test viser, at det reducerer bilernes CO2-udledning med 70 procent og endnu mere med emethanol. Der er med andre ord et stort potentiale i de såkaldte efuels, som til dels kan laves med vindenergi.  

Vi skal køre sammen

Ud over at sætte strøm direkte eller indirekte til bilerne er der også et potentiale i at udnytte kapaciteten i bilerne bedre.

Vi skal ganske enkelt lære at køre sammen til arbejde, uddannelse og i fritiden. Det gør man allerede i Frankrig, hvor det flere steder i landet er helt naturligt, at man åbner bildøren for hinanden – det kan det også blive i Danmark. Men det kræver mere end smarte applikationer, mere smidige skatteregler og mulighed for, at trafikselskaber kan samarbejde med samkørsel.

Krav til virksomheder om mobilitetsplaner for de ansatte kan også være nyttige værktøjer. Samkørsel kan spille godt sammen med den kollektive trafik, hvis vi tør "tænke ud af boksen".

Endeligt skal der satses på god kollektiv trafik i de store byer og bedre forhold for cyklister. Hvis den samlede mobilitet skal opretholdes, er det her vigtigt, at det sker sammen med bilismen og ikke i en kamp imod bilerne.

At nå 70 procentmålsætningen er en opgave for os alle, og derfor skal der samarbejdes og ikke modarbejdes. Det er FDM's tilgang til den grønne omstilling.

{{toplink}}

debat@altinget.dk