Sygeplejersker indleder politisk offensiv mod "strukturel sexisme"

"Vi er mere værd." 

Sådan lyder overskriften på en ny kampagne fra Dansk Sygeplejeråd, som skydes igang på Kvindernes Internationale Kampdag.

Her lanceres en underskriftsindsamling under titlen "lønløftet", som skal skabe opmærksomhed om en lønpose, som ifølge fagforbundet er alt for let sammenlignet med andre faggrupper med tilsvarende uddannelse, opgaver og ansvar.

Ambitionen er at presse regeringen til at indlede trepartsforhandlinger, som kan rette op på det lønefterslæb, som har præget de kvindedominerede offentlige faggrupper siden vedtagelsen af tjenestemandsreformen i 1969.

"Vi kan jo se, hvordan frustrationen, vreden og indignationen hos vores medlemmer bare vokser og vokser. Det er i allerhøjeste grad også et problem for vores samfund, fordi flere og flere vælger at forlade faget eller søge væk fra det offentlige, hvor der i forvejen mangler sygeplejersker," siger Grete Christensen, som er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Sidder fast i lønhierakiet
Normalt forventes Christiansborg at blande sig uden om løn- og arbejdsvilkår, som afgøres ved overenskomstforhandlinger.

Men mange skuffelser ved overenskomstbordet har efterladt Dansk Sygeplejeråd med den erkendelse, at der skal en politisk løsning til for at rykke de knap 77.000 medlemmer op i det offentlige lønhieraki.

Det aktuelle overenskomstforlig - som fortsat afventer medlemmernes godkendelse ved en urafstemning, bekræfter ifølge Grete Christensen, at Christiansborg må på banen.

"Vi må jo konstatere, at det ikke bliver ved overenskomstbordet, at vi får flyttet på de relationer, der er imellem forskellige faggrupper. Vi er helt klar over, at det ikke er så almindeligt, at man på den måde går til politikerne for at ændre noget ved overenskomstbordet, men vi mener, at det her er så politisk bestemt, at det også er en politisk opgave at medvirke til en løsning, hvis vi skal sikre, at vi fortsat har et sundhedsvæsen med høj kvalitet," siger hun.

Folkeskolelærere tjener mere
Problemet er, at sygeplejersker og andre kvindedominerede faggrupper blev indplaceret lavt i det offentlige lønhieraki, da man vedtog tjenestemandsreformen i 1969, fordi man ikke mente, at kvinder havde forsørgeransvar.

"Det har været umuligt at rykke os ud af det hieraki trods væsentlige forandringer på uddannelses og kompetenceniveau. De eneste tilfælde, hvor lønsedlen bare tilnærmelsesvis ligner den fra andre faggrupper med tilsvarende udannelse, er hvis man har rigtig meget overarbejde eller aften- og natarbejde," siger Grete Christensen.

Det er især den højere løn for folkeskolelærere og bygningskonstruktører, hvis uddannelseslængde svarer til sygeplejerskernes, som giver anledning til undren og frustration.

"Vi siger ikke, at de andre tjener for meget. Vi siger bare, at vi ikke får den løn, vi burde have i forhold til vores uddannelse, opgaver og ansvar," siger hun.

Forståelsespapir baner vej for politisk løsning
Både overenskomstforhandlingerne i 2018 og 2021 har resulteret i særlige lønpuljer, som har sikret lidt større lønstigninger til sygeplejersker end til de øvrige offentligt ansatte.

Men såkaldt skævdeling er et følsomt tema internt mellem de offentlige faggrupper, og Grete Christensen understreger, at der hverken er midler nok eller et ønske om, at andre faggrupper skal give afkald på deres bid af lønkagen.

"Nu har vi ved to forhandlinger i træk kæmpet indbyrdes med at få afsat penge af til en lavtløns- og en ligelønspulje, men en del af udfordringen er jo, at der ikke er så mange andre til at betale til de her grupper, fordi de kvindedominerede grupper udgør flertallet i den offentlige sektor," siger hun.

I forbindelse med de aktuelle overenskomstforhandlinger har de offentlige fagforbund i Forhandlingsfællesskabet udarbejdet et forståelsespapir, som blandt andet fastslår, at der skal arbejdes for ligeløn og drøftes eksempelvis trepart og andre løsninger på det kønsskæve lønsystem.

Sygeplejersker og pædagoger, som er de mest utilfredse faggrupper, har altså fået grønt lys til at søge en løsning på Christiansborg.

Forståelsespapiret forpligter samtidig de offentlige fagforbund til at drøfte, om lønstigninger fremover skal forhandles i procent - som det gør i dag, eller i kroner, hvilket ville være en fordel for de lavtlønnede faggrupper som for eksempel sosu'er.

Lønkommission var en skuffelse
Under overenskomstforhandlingerne i 2008 strejkede sygeplejersker og FOA i otte uger for at få "mandeløn til kvindefag". Konflikten endte udover en lille ekstra lønstigning med en lønkommission, som skulle undersøge, om der er ligeløn i Danmark.

Men Lønkommissionens konkluderede, at der nok var betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder, men at der ikke var signifikant lønforskel mellem mænd og kvinder med samme arbejdsfunktion.

"Det var en stor skuffelse - og fuldstændig forkert," siger Grete Christensen, som henviser til, at Institut for Menneskerettigheder og senest et forskningsprojekt af Astrid Elkjær Sørensen fra Aarhus Universitet har bekræftet lønefterslæbet.

Ved tjenestemandslovens vedtagelse i 1969 blev det aftalt, at det senere skulle evalueres, om indplaceringen af faggrupper i lønsystemet nu også passede til tiden. Men det er aldrig sket, understreger Grete Christensen.

"Nu hvor jeg har fulgt metoo-bølgen feje ind over landet, vil jeg faktisk hævde, at det her er en form for strukturel sexisme, når vi på den ene side taler så meget om, hvor lige vi er i Danmark, og på den anden side ikke lytter, når de kvindedominerede fag hæver stemmen for at påpege, at der er noget galt," siger hun.

Risikerer nej til overenskomst
Den aktuelle overenskomstforlig indfrier næppe sygeplejerskernes lønforventninger, men var ifølge Grete Christensen det bedst mulige resultat i lyset af omstændighederne.

75 delegererede stemte for, og 61 imod, da overenskomstaftalen i fredags blev behandlet på Dansk Sygeplejeråd kongres.

Men der er stadig risiko for, at medlemmerne underkender resultatet ved den urafstemning, som gennemføres i de kommende uger.

Spørgsmålet er, om den politiske offensiv kan blive ventil for utilfredsheden?

"Der er så stor vrede derude, men vi håber, at vi kan kanalisere den vrede mod et fælles mål, frem for at den rumsterer i flere lag og vendt mod forskellige adresser. Så jeg håber, at vores medlemmer ser, at vi rent faktisk sammen kan gøre noget her," siger Grete Christensen.

friis@mm.dk