Sundhedsstyrelsen: Effektiv alkoholforebyggelse er skam en by i Danmark
REPLIK: Det er forkert at henvise alkoholforebyggelsen i Danmark til den russiske tundra. Kampagner, undervisning og lokale indsatser virker, skriver chefkonsulent og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Af Maria Koch Aabel og Sara Lindhardt
Chefkonsulent og sektionsleder, Enhed for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen
Professor Ulrik Becker har ret, når han skriver i Altinget, at hvis der skal rykkes på alkoholforbruget i Danmark, skal alkohol gøres mindre tilgængeligt, priserne sættes op, og markedsføringen begrænses.
Der er stærk dokumentation for, at strukturel forebyggelse virker. Det gælder tobakken, og det gælder alkohol.
Det er også rigtigt, at væsentlige og synlige elementer i alkoholforebyggelsen i dag er information, kampagner og uddannelse. Det gælder for eksempel dialogbaseret undervisning om alkohol i grundskolen eller kampagner om alkohols skadevirkninger og udfordring af unges festkultur.
Det er indsatser, som ofte kritiseres for ikke at have effekt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at information og viden er vigtige første skridt, når adfærd og normer skal ændres.
Oplysning kan ikke stå alene
Viden udgør også et vigtigt fundament for at forstå, hvorfor det er nødvendigt at sætte ind med rammer, struktur og lovgivning. Men selvfølgelig kan oplysning ikke stå alene – vi skal samtidig sætte ind med virkemidler både over for den enkelte og på samfundsniveau.
Og det sker heldigvis også – ikke i en by i Rusland, men lokalt, over hele Danmark. Vi må nemlig ikke glemme den alkoholforebyggende strukturelle indsats, som foregår lokalt.
Kommuner, grundskoler, ungdomsuddannelser – mange har et stigende fokus på at begrænse unges adgang til alkohol. Flere og flere ungdomsuddannelser indfører en alkoholpolitik i samarbejde med de unge, kommuner samarbejder med restauranter og værtshuse om at begrænse udskænkning til mindreårige, og i grundskolen samarbejder man med forældrene og laver aftaler om alkohol. Rammer, som er med til at nedsætte unges brug af alkohol.
Men der kan gøres endnu mere, og der er opbakning til det både blandt unge og voksne. Cirka halvdelen af de 16- til 20-årige mener, at der bliver drukket for meget på deres uddannelse, og 38 procent synes, at der skal være strammere regler for alkohol.
Det mener vi, at der skal lyttes til. Der skal skabes en festkultur, som alle unge kan se sig selv i, og hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet. Et spørgsmål, som man kan stille, er: Hvorfor skal der overhovedet serveres alkohol til fester på ungdomsuddannelser?
Forkert at henvise til russisk tundra
Vi ved, at der netop ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse sker en stor stigning i de unges brug af alkohol, herunder den meget fuldskabsorienterede druk.
Det, at de unge ved, at der serveres alkohol til fester på gymnasiet, kan være med til at skabe en forventning om, at der skal drikkes alkohol og samtidig medføre et drikkepres.
Derfor er vores opfordring, at ungdomsuddannelserne tager aktivt stilling til, hvorfor der skal sælges alkohol, hvordan det begrænses samt sikrer alkoholfrie miljøer og fester.
Der er en del ungdomsuddannelser, der allerede er godt i gang, og nogle gymnasier har for eksempel indført, at der ikke må serveres alkohol til de første fester i skoleåret.
Så jo, det er vigtigt at have fokus på lovgivning, priser og tilgængelighed, som vi ved virker. Men det er forkert at henvise alkoholforebyggelsen i Danmark til den russiske tundra. For både kampagner, undervisning og lokale indsatser flytter også noget.
Professor: Basér brystkræftscreening på viden om den enkelte kvindes risiko
Forsker: Uklare kriterier for klinisk merværdi gør det svært at sikre konsistens fra sag til sag i Medicinrådet
