DF: Højere aldersgrænse vil forstærke unges lyst til at smage på stærk alkohol

Af Liselott Blixt (DF)
Sundhedsordfører

Snart er julefrokosttiden over os, og vi har næsten lige overstået en sommer med grillfester og udendørsaktiviteter.

Situationer, hvor alkohol ofte er en trofast følgesvend. Alkoholen er en del af vores nordiske kultur på godt og ondt. Selv vikingerne forstod at fejre, og her blev der drukket igennem.

Der findes en "sydlandsk" alkoholkultur – det er den, hvor man drikker en smule hver dag, og så findes der en nordisk, hvor der for alvor bliver gået til den ved festligere lejligheder. Meget tyder på, at en del danskere har kombineret de to kulturer, og så er det klart, at alkohol fylder for meget.

Undersøgelser har vist, at 600.000 til 800.000 danskere drikker mere, end Sundhedsstyrelsen anbefaler, men studier viser samtidig, at det i høj grad er de veluddannede og dem med høje indtægter, der drikker. Det er altså ikke uden grund, at man taler om "whiskybæltet".

Kan de veluddannedes forbrug af alkohol være årsag til, at alkoholdebatten er blevet gemt lidt af vejen? Er det lettere at dunke rygerne i hovedet, fordi der i offentligheden er et billede af, at rygerne er lidt forhutlede og sjældent ordentligt uddannede? Er det grunden til, at vi ikke oplever de store alkoholkampagner?

Ny aldersgrænse vil øge forbrug
Det er altid eliten i et samfund, der definerer debatten, og en del af eliten mener sandsynligvis ikke, at der er behov for tiltag mod alkohol.

Det mener vi sådan set heller ikke i Dansk Folkeparti – men vi ønsker til gengæld, at den eksisterende lovgivning om salg af alkohol til børn og unge bliver overholdt til punkt og prikke.

Danske unge drikker stadig for voldsomt – også selvom undersøgelser har vist, at kurven er for nedadgående. Kampagner kan hjælpe. Det samme kan en øget samarbejdsvilje hos supermarkeder, købmænd og kiosker.

Nogle partier har foreslået, at unge under 18 ikke skal kunne købe stærkere alkoholdrikke end øl. I Dansk Folkeparti mener vi, at dette blot vil forstærke de unges ønske om at smage på de stærkere varer.

Derfor er den nuværende grænse, hvor unge også kan købe vin udmærket. Men det forudsætter, at lovgivningen bliver overholdt. Hvad nytter lovgivning, hvis der bliver solgt stærk spiritus til 14- eller 16-årige? Så er vi lige vidt.

Sæt fokus på alkoholfrie alternativer
Men vi har også et helt andet problem: Manglen på alkoholfrie alternativer – og her er vi tilbage ved den kommende tids julefrokoster. Hvor er alternativerne?  

Hvis man kigger over på den anden side af Øresund, finder man hos svenskernes alkoholmonopol en masse spændende alkoholfrie alternativer – alt fra drinks, flere forskellige typer øl til vin og mousserende vine.

Her er tolerancen over for folk, der ikke drikker større end i Danmark. Måske er det en kultur, som vi i højere grad burde tilegne os, uden at vi af den grund indfører alkoholmonopol, løftede pegefingre, højere afgifter eller kopierer den svenske puritanske tilgang til alkohol.

I øvrigt har svenskerne den glimrende læskedrik "julemost", som et meget populært alternativ til alkohol i et land med en promillegrænse for bilister på 0,2. Den fås også i sukkerfri version.

Et godt sted at begynde er altid alternativerne. Det gælder såvel i forhold til en sund livsstil med sundere kost og mere motion og altså alternativer til alkoholen.

Måske drikker mange af "pligt", når de er til fest, for at være med i fællesskabet. Det kan man sådan set ikke fortænke dem i, når alternativerne er så sølle. Derfor skal opfordringen lyde til alle arrangører af fester, hvad enten det er på arbejdspladser eller i private hjem:

Gør det lidt sjovt og smart at være alkohol- og sukkerfri. En danskvand eller sukkercola rækker altså ikke.

debat@altinget.dk