Lægeformand: Politikerne skal turde tage debatten om alkohol

Af Andreas Rudkjøbing
Formand, Lægeforeningen

Fra den ene dag til den anden blev priser på tobak pludseligt et varmt debatemne under valgkampen efter år, hvor den politiske vilje på området i den grad har været en mangelvare.

Lægeforeningen kan med glæde konstatere, at debatten på få måneder rykkede så meget, at der nu er politisk flertal for en højere pris, og tobaksforhandlinger er i gang. Tænk, hvis det samme kunne ske for debatten om alkohol.

Det kræver mod at tage hul på den debat, men det tror jeg på, at vores politikere har. Vi skal turde tale om alkohol og den rolle, som alkohol spiller i vores samfund fra en tidlig alder.

Hver femte unge på gymnasier og erhvervsskoler drikker på en normal uge mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd.

Alkoholforbrug er desværre et tabu
Imens vi gerne deler en flaske vin til maden eller skåler med naboen over hækken, så er den enkeltes alkoholforbrug en privatsag for mange og desværre stadig et tabu.

Mere end 500.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, og 147.000 af dem er afhængige og har et decideret misbrug. 4.000 danskere dør hvert år af alkoholmisbrug og alkoholrelaterede sygdomme.

Det ville klæde landets politikere at invitere til en åben snak om alkohol og arbejdet med at reducere antallet af mennesker med skadeligt alkoholforbrug og dermed alkoholrelaterede dødsfald.

Her og nu har Lægeforeningen flere konkrete forslag: Aldersgrænsen for køb af al alkohol bør hæves til 18 år.

Der er ingen gode grunde til, at 16-årige skal kunne købe alkohol, uanset procenten. Det er vi heldigvis ikke de eneste, der synes – 64 procent af danskerne er enige i, at aldersgrænsen bør hæves.

Højere priser fører generelt til et lavere alkoholforbrug, men i Danmark er alkohol tværtimod blevet billigere i en årrække. Det er en farlig udvikling, som vi skal stoppe.

Minimumspriser på alkohol kan være med til, at færre kommer ud i og kan opretholde et alkoholmisbrug, og især børn og unge er særligt prisfølsomme.

Kommuner skal behandle ud fra samme standarder
Men vi skal ikke kun forebygge. Vi skal også hjælpe dem, der har et alt for højt, skadeligt forbrug.

Og de skal have hjælp af samme høje niveau, uanset hvilken kommune de bor i. Der skal være krav om, at kommunerne baserer alkoholbehandling på ensartede faglige standarder.

Men på langt sigt skal vi turde drømme større. Om at ændre den danske alkoholkultur og om at kunne tilbyde unge alkoholfri fællesskaber.

Vi kan hente inspiration fra Island, som har lavet en bred indsats over for unges trivsel og sundhed. Det virker. I 1998 havde 42 procent af de islandske unge været fulde inden for de seneste 30 dage, i 2016 var det 5 procent.

Jeg mener ikke, at vi skal kopiere den islandske model en til en. Initiativerne skal passe til dansk kultur, og der er næppe grobund for en regel om udgangsforbud for børn og unge.

Hent inspiration fra Island
Men der er inspiration at hente, og jeg drømmer om en dansk model, der også fokuserer på tilgængelighed og et opgør med den danske fuldskabskultur blandt unge, der risikerer at grundlægge et problematisk alkoholforbrug allerede i ungdomsårene.

Det er fuldstændigt unødvendigt, at alkohol er så let tilgængeligt døgnet rundt, som det har været, siden lukkeloven blev ændret i 2003.

I Danmark kan du midt om natten gå ud og købe en flaske vodka til under 100 kroner. Det er resultaterne af blandt andet det, som afspejler sig i, at danske unge har europarekorden i druk.

Det skal vi have ændret. Men det kræver, at politikerne tør tage ansvar og træffe de nødvendige beslutninger.

debat@altinget.dk