Professor: Effektiv alkoholforebyggelse i Danmark er en by i Rusland

Af Ulrik Becker
Professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Alkoholforbruget er blandt de væsentligste risikofaktorer for sygdom og død – det kan vi gøre noget ved.

Mere end 3.000 dødsfald er forårsaget af et stort alkoholforbrug, ligesom alkohol er associeret med mere end 200 medicinske tilstande.

Vi har verdensrekorden for unges alkoholforbrug, også selvom forbruget er faldet over en årrække, men denne positive trend ser nu ud til at vende.

Hvis man ser i den seneste skolebørnsundersøgelse fra 2018, har 18 procent af piger og 26 procent af drenge på 15 år prøvet at være fulde, og 50 procent af 15-årige drenge har været fulde mindst to gange – en stigning fra undersøgelsen i 2014.

Også for en række andre mål ses en stagnation for de 13-årige og stigning for de 15-årige – det er en bekymrende udvikling, især i lyset af, at der er god dokumentation for, at hjernen først er fuldt udviklet til at håndtere alkohol, når man er mere end 20 år gammel.

Jo senere alkoholdebut, jo mindre risiko for alkoholproblemer.

Bruger mindre effektive metoder
Endelig er alkohol årsag til trafikulykker, vold og kriminalitet.

122.000 børn mellem 0 og 18 år vokser op i en familie med alkoholproblemer, og 60.000 børn har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse.

Det har store konsekvenser for børnene, og på mange måder er konsekvenserne for andre end den, der drikker, analoge med de konsekvenser, der ses efter passiv rygning.

Vi ved, at pris, tilgængelighed og reklamerestriktioner er effektive forebyggelsesmetoder. Det er de metoder, der ikke anvendes.

I stedet anvendes i stor udstrækning metoder, som vi ved er mindre effektive – information, kampagner og uddannelse.

Flere effektive midler kan reducere indtag
En forøgelse af prisen er formentlig det mest effektive middel til at reducere et samfunds alkoholproblemer.

Politikerne råber altid grænsehandel, når det kommer på tale – det er sikkert også rigtigt, at grænsehandelen vil sige – og hvad så? Så må man bringe problemet til EU eller bruge såkaldt smarte priser.

Lad os fastsætte en minimumspris på ti kroner per genstand. Så får vi ryddet ud i slagtilbud, og det vil have størst effekt hos de unge.

Vi får også tit at vide, at det vil have social slagside, hvilket også er meningen. Socialt dårligt stillede er de, der har størst risiko for at udvikle alkoholrelaterede skader.

Skotland indførte minimumspriser på alkohol i maj sidste år og har registreret et fald i salget af alkohol.

Et andet effektivt middel er differentieret beskatning, så man flytter salget fra stærk spiritus til svage alkoholtyper, som gør det nemmere at styre for unge.

Indfør én aldersgrænse på 18 år
I Danmark har vi to aldersgrænser. Man må gerne købe alkohol med en alkoholprocent under 16,5 procent, når man er 16 år, men man skal være 18 år for at gå på et værtshus og for at købe stærkere alkohol.

Hvordan det er endt sådan er ud fra en hvilken som helst faglig synsvinkel uforståeligt.

Vi bør have én og kun én aldersgrænse på 18 år, og så skal den håndhæves i meget større udstrækning end i dag.

Man kan også arbejde med begrænsning af antallet af alkoholbevillinger, natbevillinger, begrænse åbningstider og spredning af udskænkningssteder.

Hvorfor skal vi finde os i de koncentrerede festområder, der er i større byer, hvor man dårligt tør bevæge sig rundt efter mørkets frembrud.

Forebyggelse er effektivt. Det virker med det samme og ikke først i næste valgperiode.

debat@altinget.dk