Professor: Basér brystkræftscreening på viden om den enkelte kvindes risiko

REPLIK: Det er indlysende, at brystkræftscreening, der er baseret på viden om den enkelte kvindes risiko, er bedre end en one size does not fit all-model uden viden om hendes risiko, skriver professor.

Af Stig Egil Bojesen
Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Herlev-Gentofte Hospital

Dansk Selskab for Almen Medicin har i Altinget kommenteret vores indlæg om personlig medicin inden for screening og tidlig opsporing af sygdom.

Vi er helt enige i, at forsigtighedsprincippet, når man bevæger sig ud i ukendt land og individuel risikobaseret screening af den almindelige voksne befolkning for at opspore forskellige cancersygdomme er et helt nyt og – for os at se – meget lovende koncept. 

Vi medgiver, at evidensen for gevinster ved anvendelse af dette koncept indtil videre er beskeden.

Med hensyn til brystkræft har vi i dag stor viden om risikofaktorer fra livsstil, familiehistorie, almindelig genetik og brystvævets udseende på mammografibilledet. 

Lav et randomiseret studie
Vi ved også, hvordan de regnes sammen til ét risikoestimat for hver kvinde.

Derfor var vores vigtigste ærinde med indlægget at foreslå, at man tester den simple og, synes vi, relativt indlysende hypotese, at brystkræftscreening baseret på viden om den enkelte kvindes risiko er bedre end en one size does not fit all-model uden viden om hendes risiko.

Vi tror, at den bedste vej frem til konkret viden om dette vil være et randomiseret studie, der tester ovennævnte hypotese i tæt samarbejde med de involverede kvinder, så vi ud over streng videnskabelig evidens også høster indsigt i, om og hvordan kvinderne ville acceptere og reagere på dette.

Forrige artikel V om alkoholpolitik: Lad os håndhæve de gældende aldersgrænser frem for at sætte dem op V om alkoholpolitik: Lad os håndhæve de gældende aldersgrænser frem for at sætte dem op Næste artikel Sundhedsstyrelsen: Effektiv alkoholfore­byggelse er skam en by i Danmark Sundhedsstyrelsen: Effektiv alkoholfore­byggelse er skam en by i Danmark
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.