Radikale: Vi skal tænke ulighed ind i al ny sundhedspolitik

Af Stinus Lindgreen,
Sundhedsordfører for Radikale Venstre

Sundheds- og ældreministeren har helt ret, når han siger, at vi har et problem med ulighed i sundhed, som vi er nødt til at reagere på.

Det har vi jo desværre vidst længe, men alligevel går det uendeligt langsomt med at få det ændret.

Uligheden slår igennem på mange forskellige niveauer. Der er en social slagside, hvor eksempelvis kortuddannede klarer sig dårligere end folk med lange uddannelser. Der er en sproglig ulighed, hvor det for nogen er en uoverstigelig barriere overhovedet at forstå budskabet fra sundhedsvæsenet.

Og der er en sygdomsmæssig ulighed, hvor personer med psykiatriske lidelser dør 10-15 år tidligere end resten af befolkningen.

Så det er en kompleks problemstilling uden simple svar, men jeg vil forsøge at vise mine indgangsvinkler.

Alkolholgrænse ved 18 år 
Den sociale ulighed i sundhed slår igennem på mange måder. Vi kan eksempelvis se, at to af de største faktorer, der skaber ulighed - rygning og alkohol - har en social slagside i sig selv. Derfor var det så afgørende at få lavet en stramning på tobaksområdet, som vi lykkedes med sidste år - også selv om jeg gerne havde set en endnu højere afgiftsstigning.

Men vi er også nødt til at gøre noget på alkoholområdet, så vi kan skabe en sundere alkoholkultur. For man kan jo sagtens nyde alkohol uden at have en drukkultur.

Der er flere ting, der skal gøres, men vi har i Radikale Venstre foreslået - i tråd med samtlige relevante aktører på området - at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år.

Det kan ikke stå alene, men det er en vigtig start, og jeg håber, at de andre partier vil være med til at drøfte det. Det handler ikke om forbud men om forebyggelse. 

Vi skal behandle folk forskelligt
Men hvad så i mødet med sundhedsvæsenet?

Her mener jeg, at man er nødt til at acceptere, at for at behandle folk lige, må man behandle dem forskelligt.

Nogle borgere har meget nemt ved at navigere igennem sundhedsvæsenet, forstå al information og følge op på deres egen behandling. Andre har brug for mere håndholdt hjælp.

Det skal vi løse ved eksempelvis at sikre kommunikation imellem hospital og kommune ved udskrivelse, så der sikres opfølgning på for eksempel behandling, receptpligtig medicin og modtagelse i hjemmet.

Det handler også om kommunikation, så patienten forstår budskabet fra læger og sygeplejersker. Det er ikke altid lige nemt. Coronaepidemien har også vist den sproglige barriere tydeligt, og derfor var det så vigtigt at sikre informationsmateriale på alle relevante sprog.

Af samme grund skal vi af med tolkegebyret, der ikke kun er dyrt, men også ulighedsskabende og sundhedsskadeligt. Sundhedsområdet er alt for vigtigt til at være legeplads for symbolpolitik. Tolkegebyret skal afskaffes hurtigst muligt.

Ingen simple greb
Psykiatrien har sin helt egen ulighed. Som nævnt er der en voldsomt stor forskel i levetid, og ved nogle diagnoser er det endda endnu mere udtalt.

En del af forklaringen er den historiske opdeling i somatik og psykiatri, hvor psykiatrien alt for længe har været stedmoderligt behandlet.

Her skal vi sikre langt bedre forbindelse mellem somatik og psykiatri, så man ikke overser underliggende sygdom hos psykiatriske patienter.

Derudover er behandlingen af psykiatriske lidelser nødvendig, men også med risiko for alvorlige bivirkninger - særligt ved de tungere diagnoser.

Det har ført til sygdom og død. Særligt når patienten har andre lidelser. For hvordan virker den antipsykotiske medicin sammen med behandlingen for diabetes og hjerte-kar-problemer? Det skal vi forske langt mere i.

Ulighed i sundhed forgrener sig ud i alle dele og har mange facetter. Derfor er der ikke et simpelt greb, der løser det. Vi er nødt til huske opgøret med uligheden i alle de politiske aftaler, vi laver.  

debat@altinget.dk