Danske Patienter: Sårbare patienter skal inddrages mere i eget behandlingsforløb

Af Klaus Lunding
Formand for Danske Patienter

Det danske sundhedsvæsen er på mange måder som en gammel pragtvilla med en vedligeholdelseskonto, der igennem flere år har været alt for lille, og hvor beboernes behov og krav til indretning har ændret sig.

Vi har med rette været stolte af vores sundhedsvæsen, men sygdomsbilledet har ændret sig og skabt nye behov, ligesom tidens tand har slidt på systemet i sådan en grad, at det ikke kan løses med lidt maling hist og pist – der er et tvingende behov for en gennemgribende renovering, hvis det igen skal funkle.

Renoveringen skal sikre, at alle uanset indkomst og uddannelse har lige adgang til behandling af høj kvalitet.

En af de største udfordringer er, at sundhedsvæsenet indretter behandlingen af patienterne ud fra standardiserede tilbud (one size fits all), og når vi skal måle patienters adgang til og effekt af sundhedsvæsenets indsats, så måler vi på og styrer efter gennemsnit.

Men blandt andet har sundhedsstyrelsens spritnye rapport ”Social ulighed i sundhed og sygdom” vist, at det langt fra er alle, der har gavn af det generelle løft i sundhed, som vi har oplevet i de senere år.

Vi ser stor fremgang i sundhed for de højest uddannede, mens dem med kortere uddannelse ikke er med på vognen. Ulighed forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet. Derfor er det tvingende nødvendigt at få fokus på den ulighed i sundhed, som sundhedsvæsenet bidrager til.

Udsatte har oftest komplekse forløb
Forskellen opstår, blandt andet fordi der er strukturelle og kulturelle barrierer, som bidrager til social ulighed. 

Strukturelt har barriererne fundament i det fragmenterede behandlingsforløb og de knappe ressourcer i sundhedsvæsenet, som stiller krav til patienter og eventuelle pårørende om, at de selv skal finde hoved og hale i deres forløb.

Det rammer selvsagt socialt udsatte patienter hårdest. Patienter, der har de mest komplekse forløb – de multisyge – er ofte karakteriseret ved at tilhøre de lavere sociale grupper.

Mange patienter har brug for overblik og hjælp til at finde vej i systemet. Derfor anbefaler vi, at alle patienter med et længerevarende forløb får en individuel, tværsektoriel forløbsplan.

Derudover skal patienter med ekstra behov for støtte have tilbud om at få tilknyttet en tværgående koordinator. Det kan for eksempel være patienter med komplekse forløb eller patienter, der ikke har pårørende til at støtte dem.

Inddrag systematisk alle patienter
Kulturelt kan sociale relationer betyde, at patienter med færre ressourcer ikke får den behandling, de fagligt set har behov for. De, der råber højest og stiller krav, får den bedste behandling. Det er ikke rimeligt.

En gennemgang af litteraturen, som Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) har foretaget i 2019, peger på, at systematisk inddragelse af alle patienter kan mindske uligheden.

Især er der set gode resultater blandt sårbare grupper ved metoden fælles beslutningstagning. Derfor skal der på lovgivningsniveau stilles krav om inddragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelse af behandlings-, pleje- og rehabiliteringsforløb, og så skal sundhedspersonale (både i kommuner og regioner) uddannes og oplæres i relevante metoder.

Monitorér løbende
Ud over de konkrete tiltag over for den enkelte patient er der – måske mindst lige så vigtigt – brug for en løbende monitorering af uligheden.

Det skal fungere ved, at der bliver indført en social variabel i det løbende kvalitetsarbejde, både i regioner og kommuner. Det skal gælde lige fra de nationale kvalitetsmål (så politikerne kan følge med løbende) til de kvalitetsdata, som gives som feedback til frontpersonalet, så de kan få indsigt i, om deres indsatser kommer alle til gavn uanset social status.

Kun herved kan der for alvor ændres kultur og adfærd, så sundhedsvæsenets ydelser gavner alle.
Og det er alfa og omega.

Vi skal alle sammen have lige god mulighed for at få den sundhedsfaglige behandling, vi har brug for. Uanset navn, titel og postnummer – for den slags skelner sygdom ikke imellem.

debat@altinget.dk