DF: Flere faggrupper skal tage del i opsporingen af syge borgere
DEBAT: Patienter i risikogruppen skal opspores mere og tidligere, men lægemanglen betyder, at andre faggrupper må tage en større del af ansvaret, skriver sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).
Af Liselott Blixt
Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti
I Dansk Folkeparti anerkender vi for så vidt sundhedsminister Magnus Heunickes præmis om, at uligheden i adgangen til sundhed er et afgørende problem.
Men vi ikke deler samtlige bagvedliggende tiltag såsom afgiftsforhøjelser på cigaretter og alkohol i forhold til forebyggelse.
Hvis der skal tages livtag med uligheden i sundhed, kræver det et bredere opgør med uligheden på en lang række andre områder.
Uligheden i sundhed er nemlig ikke årsag, men snarere virkning, og det er vigtigt ikke at forveksle de to størrelser med hinanden.
Bedre opsporing
Men hvor kan vi så sætte ind? Hvad kan vi gøre for at minimere virkningerne af uligheden i adgangen til sundhedsydelser?
Det har Dansk Folkeparti faktisk nogle gode bud på, som også er kommet til udtryk i vores seneste udspil på sundhedsområdet.
Vi ønsker, at lægerne skal være bedre til at opspore patienter med risikofaktorer via en mere håndholdt indsats.
Kommunikationen mellem disse patienter og lægen skal også fungere på baggrund af lægens eget initiativ – på den måde får lægen dermed også et større ansvar som bindeled mellem denne gruppe og sundhedssystemet.
Flere faggrupper skal bidrage
Den tidlige indsats har ikke alene enorm betydning for livskvaliteten, men også samfundsøkonomien, når vi undgår langvarige og meget dyre behandlingsforløb.
Dette kan afhjælpes gennem en IT-løsning, som letter opsporingen for kommunen, og almen praksis kan ikke løfte opgaven, hvis de ikke ved, hvem de skal henvende sig til.
Men vi må også bittert erkende, at der mangler læger i almen praksis, og at det derfor er på tide at nedbryde nogle barrierer i systemet, således at også andet personale som sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og terapeuter kan bidrage til en bredere indsats.
Adgang alle steder
For når jeg kan læse, at børnedødeligheden i Lolland kommune er fire gange højere end på Frederiksberg, så gyser jeg og forstår ikke, at man ikke kigger lidt mere på de forskelle.
Da man på Nykøbing Falster Sygehus søgte en børnelæge, havde de nul ansøgere, og sådan er det desværre flere steder.
For at få et opgør med uligheden i mødet med sundhedsvæsnet, så er forudsætningen, at der er et sundhedsvæsen at henvende sig til. Derfor er der brug for flere læger og flere kompetencer, der kan sikre en håndholdt indsats, og at ingen slippes, før en anden er klar til at tage over.
Vi skal lære af hinanden
Mange har ikke de ressourcer, der skal til for at kunne arbejde videre med den behandling, som er givet.
Derfor igangsatte Region Sjælland også projektet ’Broen til en bedre sundhed’, der blandt andet skal skabe mere lighed i sundhed på Lolland-Falster. Dette har bevirket mange gode tiltag.
Spørgsmålet er, om der er ressourcer nok til, at det kan blive implementeret i alle små kommuner og hos alle de borgere, som har brug for det?
Et forslag, vi har i vores sundhedsudspil, er, at vi skal lære af hinanden på tværs af sundhedssektoren.
Det er vi alt for dårlige til, og projekter dør derfor ud, når der ikke er penge til det.
PLO: Oprustning af almen praksis er den bedste og billigste måde at bekæmpe ulighed i sundhed
Tandlæger: Tandbehandling til kræftpatienter bør være en del af kræftpakken
