Kræftens bekæmpelse: Der skal gøres en ekstra indsats for svage kræftpatienter

Af Jesper Fisker og Susanne Oksbjerg Dalton
Henholdsvis administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse samt leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft 

Jo kortere uddannelse og jo lavere løn, jo større er risikoen for at blive syg af kræft og andre sygdomme.

Over en fem-årig periode ville mere end 11.000 flere danske kræftpatienter overleve, hvis alle klarede sig lige så godt, som de bedst stillede.

Det er ikke sundhedsvæsenet, der skaber uligheden, men systemet formår ikke at kompensere for den. Tværtimod.

Forskningen viser, at sundhedsvæsenet forstærker uligheden. Kortuddannedes kræft bliver opdaget senere, de kommer senere i behandling, og de får ikke i samme omfang som andre kræftpatienter tilbudt den mest komplekse og virksomme behandling.

Ej heller får de tilbudt genoptræning og rehabilitering i samme omfang, som personer med lange uddannelser.

Forskelsbehandlingen sker ikke bevidst. Men den sker. Og der er urimeligt. Det skal vi gøre bedre!

Det kræver, at vi må erkende, at hvis alle skal behandles lige, er det de relativt svageste, der skal gøres noget ekstra for. Alle skal have den optimale behandling, men nogle skal tilbydes mere støtte end andre.

Ulighedsproblemerne løses ikke med et enkelt greb. Og der mange ting, som vi bliver nødt til at udforske og afprøve nærmere. Men her nogle eksempler på tiltag, der kan modvirke ulighed.

Screening
Der er stor ulighed i deltagelsen i screening for kræft. Den vigtigste barriere for kortuddannedes deltagelse i screening for livmoderhalskræft er manglende kommunikation om relevansen.

Lange skrivelser i e-Boksen nytter ikke. Det viser forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Løsningen kunne derfor være, at de praktiserende læger systematisk får information om deres patienters deltagelse i screening, så de kan forklare kvinderne, hvorfor det er vigtigt.

Hjælp til at tackle systemerne
Sundhedsvæsnet skal vurdere og tilbyde ekstra støtte til patienter med særlige behov for letforståelig kommunikation og for støtte til at planlægge og overholde aftaler. For eksempel ved vi, at mennesker, der bor alene, er sårbare uanset social status, når de får kræft.

Sundhedsvæsenet skal derudover systematisk vurdere og afhjælpe patienters symptomer, som kan stå i vejen for behandlingen samt vurdere deres behov for motivation og støtte til gennemførelse af for eksempel rygestop, motion og sund kost. Altså tiltag, der alt andet lige kan forbedre behandlingsresultaterne.

Det er ikke en let opgave. Og derfor er der behov for mere viden, som vi via Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft gerne vil bidrage til.

Øg deltagelsen i kliniske forsøg
Ofte udelukkes de svage patienter fra kliniske forsøg, fordi de har andre sygdomme eller ikke får tilbuddet.

Resultatet er, at medicin kun er testet på de raskeste patienter. Alligevel bruges den til alle patienter, uden man kender effekten på patienter, der også har andre sygdomme.

Vi foreslår, at det skal noteres, om patienten er blevet inviteret til at deltage i et klinisk forsøg. Og hvis ikke, hvorfor muligheden er fravalgt.

Og vi foreslår, at det gøres muligt systematisk at indsamle data om virkninger og bivirkninger af behandlinger på alle patienter for eksempel gennem de kliniske kræftdatabaser, således at man kan få grundlag for bedre valg af behandlinger.

Ny forskning om sårbare patienter
Der er stor social ulighed i henvisninger til rehabilitering og basal/specialiseret palliation til ugunst for de socialt svageste kræftpatienter. Det skal rettes op. 

Blandt andet skal den systematiske afdækning af alle patienters behov gennemføres, ligesom der skal gennemføres forpligtende aftaler mellem regioner, kommuner og praktiserende læger om sammenhængende patientforløb og samarbejde specielt om tilbud til de svageste patienter.

Vi ønsker en national monitorering og opfølgning af indsatserne også uden for hospitalerne.

Kræftens Bekæmpelse vil med forskningsmidler fra Knæk Cancer sørge for, at vi får ny viden om, hvor samarbejdet om sårbare patienter bedst tilrettelægges. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet indretter sig på patienterne og ikke omvendt.

Ny sundhedsreform
Der skal sættes ind mange steder for at rette op på sundhedsvæsenets evne til at tackle ulighed.

Vi håber, at regeringen og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke med den kommende sundhedsreform vil sætte sig i spidsen for indsatsen.

debat@altinget.dk