Troels Lund Poulsen: EU's fælles forsvar begynder at få mere kød på kroppen
Regeringen forudser en større militær udvikling af EU. Danmark skal være med, når Europa begynder at tage mere hånd om egen sikkerhed, siger den fungerende forsvarsminister.
BRUXELLES: Ruslands krig mod Ukraine har sparket gang i en styrket udvikling af militært samarbejde i EU, som Danmark ”fuldt og helt” skal være en del af.
Det siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Altinget på et tidspunkt, hvor EU er på vej til at tage banebrydende beslutninger om fælles indkøb af ammunition og kraftig styrkelse af Europas militærindustri.
”Udviklingen illustrerer, at man fra europæisk side nu begynder at tage mere hånd om sin egen sikkerhed og dermed også sin egen forsvars- og sikkerhedspolitik i Europa,” siger han efter at have deltaget i vigtige møder for de europæiske forsvarsministre i Stockholm i sidste uge.
”Det viser, at EU-samarbejdet nu også på forsvarsområdet begynder at få mere kød på kroppen,” siger Troels Lund Poulsen.
Europa vil være herre i eget hus
Den Europæiske Fredsfacilitet, som er en pengekasse uden for EU’s almindelige budget, har allerede kanaliseret omkring 27 milliarder kroner i militær støtte til Ukraine det seneste år, og i december afsatte medlemslandene op mod 15 milliarder kroner mere til fonden.
Efter forslag fra Estlands regering er EU’s regeringer nu hastigt ved at enes om at bruge en stor del af de nye penge som basis for fælles indkøb af ammunition efter en model, der minder om Europas massive fælles investering i corona-vacciner.
”Det her rækker videre end nogen af de andre drøftelser, der har været, når man ser historisk på EU’s forsvarssamarbejde. Det understreger pointen i, at vi nu også fra Danmarks side er fuldt og helt med,” siger Troels Lund Poulsen, der afløser Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen som forsvarsminister under dennes sygemelding.
”Det er et udtryk for, at man fra europæisk side godt er klar over, at man bliver nødt til at være herre i eget hus og ikke kun være afhængig af amerikanerne, når man køber ammunition og våbensystemer og meget andet,” siger han.
Danmark kan ikke særlig meget alene
Efter at danskerne ved folkeafstemningen 1. juni sidste år stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet, er regeringspartierne nu meget opsatte på, at Danmark hurtigt skal tilslutte sig så meget af EU’s voksende forsvarssamarbejde som muligt.
Det betyder blandt andet, at Lund Poulsen håber på problemfri vedtagelse af det forslag om dansk tilslutning til Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som skal til anden behandling i Folketinget 23. marts. Ikke mindst fordi, at det formentlig bliver EDA, der får en nøglerolle i de nye fælles indkøb af ammunition.
Men der vil også være en række andre militære projekter og operationer i EU, som Danmark skal tage stilling til i den kommende tid.
”Vi er optaget af, at vi kan søge indflydelse og også være med i de projekter, som giver mening for den forsvarspolitiske ramme, vi kommer til at aftale med et nyt forsvarsforlig,” siger den fungerende forsvarsminister:
”Men det er da klart, at når Danmark er så lille et land, som vi er, så får vi meget ud af de her samarbejder. Vi kan jo ikke særlig meget alene. Derfor er vi tvunget til at lave internationale samarbejder med andre,” siger han.
USA er stadig vigtig, men EU giver en bredere palet
Så det europæiske forsvarssamarbejde bliver vigtigere for Danmark?
”USA er fortsat Danmarks vigtigste allierede gennem Nato, ingen tvivl om det. Men for mig er det ikke enten eller, for mig er det både og. Vi får en bredere palet af værktøjer, så vi ikke kun er afhængige af at skulle spørge amerikanerne, men at vi også fra europæisk side kan gøre noget mere. Det er jo også lige præcis, hvad amerikanerne efterspørger.”
Er det nye initiativ med fælles indkøb af ammunition et eksempel på den udvikling, Danmark skal være en del af?
”Det er et klassisk eksempel på det. Godt nok handler det her i første omgang om en akut situation, hvor vi skal hjælpe ukrainerne i deres frihedskamp. Men det er jo også noget, der kan give et løft til vores våbenproduktion fremover, som vi ikke ville kunne få, hvis vi stod udenfor. Danmark ville slet ikke være i stand til at løfte vores bidrag alene.”
Handler det også om Danmarks sikkerhed?
”Ja, helt klart. På den lidt længere bane handler det også om at få en større grad af forsyningssikkerhed for produktionen af ammunition. Vi skal sikre, at de lagre, som nu begynder at være næsten tømte i Danmark og mange andre lande, bliver fyldt op igen.”
Ugen i dansk politik: Kristendemokraterne vælger ny formand
Ulveangreb på husdyr stiger: ”Panikken vil indtræde, hvis man politisk læner sig tilbage og gør ingenting”
