Farvel til forbehold giver Forsvaret mere at gabe over
Uden forsvarsforbeholdet skal Forsvaret i fremtiden både kunne tage på militære EU-ekspeditioner langt væk hjemmefra og forsvare Kongeriget og Nato's territorium. Det kræver, at politikerne er parate til at indrette Forsvaret, så det kan gabe over begge dele.
Fra territorialforsvar til ekspeditionsforsvar og tilbage til territorialforsvar. Det er groft sagt den rejse, som det danske forsvar har været på siden afslutningen af Den Kolde Krig.
Fra at skulle forsvare dansk territorium mod invasion fra Warszawapagten. Til at skulle drage på ekspeditioner under fjerne himmelstrøg for at kæmpe for vestlige værdier. Og tilbage til igen at skulle forsvare territorium, sådan som vi ser det i disse uger ved Nato's østlige flanke, hvor op mod 1.000 danske soldater har taget opstilling.
Afslutningen af den vestlige militære tilstedeværelse i Afghanistan og det stærkt forværrede forhold mellem Nato-landene og Rusland har gjort, at der på Christiansborg er bred politisk enighed om, at en styrkelse af det danske forsvars evner ud i territorialforsvar bliver central i det kommende forsvarsforlig.
Der skal indkaldes flere værnepligtige og anskaffes flere kampvogne, ligesom det bliver nødvendigt at se på en styrkelse af luftforsvaret af Danmark. Klassiske kapaciteter til selvforsvar.
De mere udfarne internationale missioner i de vestlige værdiers hellige navn, som var det danske forsvars varemærke i nullerne, skal træde i baggrunden. På dén konto bliver der mindre brug for ørkenuniformer og solcreme.
Ørkenuniformer og solcreme
Og dog. For med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet får de danske politikere mulighed for at sende Forsvaret ud til en palette af militære EU-missioner langt væk fra dansk og europæisk territorium. I dag er EU hovedsageligt på militære missioner i Afrika, hvor ørkenuniformer og solcreme er en del af standardudrustningen.
{{toplink}}
Kursen med fokus på territorialforsvar kan således blive forstyrret af, at politikerne kan blive fristet til også at sende Forsvaret på internationale missioner, hvor de eksempelvis skal træne afrikanske regeringssoldater i at slås mod oprørsgrupper.
Det er nu en gang sådan det fungerer. Forsvaret er et værktøj i den politiske værktøjskasse og løser den eller de opgaver, som politikerne beder om. Uden at kny.
Parate til at betale
Men det stiller også krav den anden vej. Det kræver nemlig, at politikerne er parate til at betale for indretningen af Forsvaret, så det både kan gabe over territorialforsvar og ekspeditionsforsvar. Indtil nu har det været enten eller.
Eksempelvis blev territorialforsvaret udsultet til fordel for ekspeditionsforsvaret, da der i nullerne skulle slås mod brutale regimer og for vestlige værdier i Irak og Afghanistan.
Og de seneste måneder har alt til gengæld handlet om at genopbygge territorialforsvaret.
Men med de nye muligheder, som afskaffelsen af forsvarsforbeholdet åbner op for, nytter det ikke noget at bruge alle pengene på traditionelle kamptropper, kampvogne og kampfly.
Vokse i omfang og alvorsgrad
Desuden er der et ekstra element, som de danske politikere skal tænke med, når de går i gang med en nytænkning af det danske forsvar.
Et element, som politikerne i andre EU-lande ikke skal tænke på, når de ser på indretningen af deres forsvar og de opgaver, som deres væbnede styrker skal kunne løse. Men som fylder stadig mere i den danske opgaveløsning. Det er naturligvis opgaverne i Arktis.
{{toplink}}
I dag handler det danske forsvars tilstedeværelse i Arktis næsten udelukkende om at hævde dansk suverænitet over Færøerne og Grønland med dertil hørende enorme havområder. Kystvagtopgaver dominerer opgaveporteføljen for de danske styrker i det kolde nord.
To faktorer betyder dog, at Forsvarets opgaver kun vil vokse i omfang og alvorsgrad i de kommende år.
Ubåde og overvågningsfly
For det første er der et våbenkapløb i ministørrelse i gang mellem hovedsageligt Rusland og USA i Arktis. Russerne er gået i gang med en modernisering af kapaciteter, som blandt andet omfatter en opgradering og udvidelse af gamle arktiske baser fra sovjettiden og nye ubåde. Det får amerikanerne til at øge deres tilstedeværelse med blandt andet skibe, antiubådskapacitet og øget overvågning og informationsindhentning.
Det vil smitte af på Danmarks militære profil i Arktis. Skræddersyede arktiske fregatter med avancerede antiskibsmissiler og luftforsvar kan meget vel blive realiteten om få år. Det samme med ubåde og veludrustede maritime overvågningsfly på længere sigt.
Parate til at tage konsekvensen
For det andet er der spørgsmålet om kontinentalsoklen og delingen af de enorme havområder nord for Grønland. En afklaring af hvad der er dansk, russisk og canadisk territorium ligger sandsynligvis 10-20 år ude i fremtiden. Men det bør alligevel indgå i overvejelserne omkring anskaffelser i det kommende forsvarsforlig og Forsvarets opgaveportefølje på mellemlang sigt.
For Danmark skal være parat til at hævde suverænitet over de nyvundne havområder. Og det kan Siriuspatruljen ikke klare alene.
Så det danske forsvar skal i fremtiden både kunne deltage i EU-ekspeditioner langt væk hjemmefra og forsvare territorium i alle hjørner af Kongeriget og Nato. Og det skal politikerne være parate til at tage konsekvensen af.
{{toplink}}
Putin blev en perfekt rambuk for opgøret med forsvarsforbeholdet
Mette Frederiksen overtrumfede Løkkes midterprojekt, men hendes melding kan have farlige bivirkninger
