Statsministeren efter topmøde: ”Der er intet ønske om en EU-hær”
De andre europæiske ledere er spændte på den danske folkeafstemning, siger Mette Frederiksen (S). Et dansk ja vil ”sende et klart signal til vores allierede og vores naboer om, at vi står sammen med dem,” siger hun.
BRUXELLES: Krigen i Ukraine har fået de europæiske ledere til at rykke tættere sammen i ønsket om mere forsvarssamarbejde – men det betyder ikke, at nogen vil opbygge en stående europæisk hær under EU’s kommando.
Den forsikring kommer fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun har deltaget i et EU-topmøde dagen før folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
”Det er ikke alene mig, der siger, at der ikke kommer nogen EU-hær. Der er intet ønske om en EU-hær. Det bliver ikke bragt op fra nogen lande. Det indgår simpelthen ikke i diskussionen,” siger statsministeren.
Efter et ekstraordinært topmøde, der mest af alt har fokuseret på krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland, diskuterede de 27 EU-landes ledere tirsdag planer for et tættere samarbejde om udvikling og indkøb af forsvarsmateriel.
”En lang række lande, inklusive Danmark, har allerede slået fast, at vi vil øge forsvarsbudgetterne på grund af Putins angreb på Ukraine. Det, der har været til diskussion i dag – og det er jeg enig i – det er, at vi bliver nødt til at arbejde tættere sammen. Det handler om indkøb, når vi alle sammen skal ud at investere mere i vores forsvar,” siger Mette Frederiksen:
”Verden er forandret, vores kontinent er forandret. Og kravene til Europa og kravene til Danmark er også forandrede. Det gælder ikke mindst på sikkerhedsområdet.”
"Vi kan ikke få lov til at tage ansvar"
Kort før, hun flyver hjem til den sidste partilederdebat inden folkeafstemningen onsdag, beskriver statsministeren, hvordan forsvarsforbeholdet efter hendes mening hæmmer hendes muligheder som Danmarks stemme i EU.
”Når jeg sidder med mine 26 kolleger rundt om bordet, herunder mine nordiske kolleger fra Sverige og Finland, som jo netop har ansøgt om Nato-medlemskab, så er Danmark det eneste land med et forsvarsforbehold,” siger hun:
”Vi er lige nu det eneste land, som ikke kan få lov til at bidrage med det, vi kan, og det, vi gerne vil – og vi kan faktisk heller ikke få lov til at tage ansvar for det europæiske samarbejde på det her område. Og det er endda i en situation, hvor der er krig på vores eget kontinent.”
Mette Frederiksen gentager også i Bruxelles, hvorfor hun mener, at det er på tide for Danmark at droppe forbeholdet for militært samarbejde i Den Europæiske Union.
De andre landes ledere er spændte
”I mine øjne vil det entydigt styrke vores suverænitet, vores selvbestemmelse og dermed vores muligheder som land. Og så vil det i øvrigt også sende et meget klart signal til vores allierede og vores naboer om, at vi står sammen med dem,” siger statsministeren, der oplever en ”naturlig interesse” fra de andre ledere i forhold til den danske afstemning:
”De er spændte på resultatet i morgen,” siger hun.
Statsministerens analyse er, at de andre europæiske regeringsledere ser Danmarks debat om forsvarsforbeholdet som del af en større bevægelse i europæisk sikkerhedspolitik.
”Når Finland og Sverige bevæger sig i retning af Nato, når den tyske kansler nærmest gør op med den måde, man har set på sikkerhed og forsvar siden afslutningen af Anden Verdenskrig, og når vi har en folkeafstemning – så er det en del af det samme,” siger hun:
”Nemlig at krigen har forandret vores kontinent, og hvert land må gøre op med sig selv, hvordan man kan styrke vores alliance, vores kontinent og det transatlantiske.”
Vismænd: Regeringens rabat til CO2-syndere koster samfundet en milliard om året
Rusland lukker for gassen til Ørsted: ”Det er ren afpresning”
