Dansk radargigant bliver holdt ude af EU-diskussioner på grund af forsvarsforbeholdet
Weibel Scientific udelukkes fra diskussioner i Det Europæiske Forsvarsagentur, da Danmark ikke er med i EU's forsvarssamarbejde. Det fortæller selskabets administrerende direktør, Frode Scott Nilsen. "Det faktum, at Danmark har et forsvarsforbehold, bør faktisk ikke ekskludere et land," mener han.
Når danskerne går til stemmeurnerne 1. juni for at stemme om at ophæve eller beholde det danske forsvarsforbehold, er det ikke kun Danmarks suverænitet, der er på spil.
Faktisk kan afstemningens udfald også få afgørende betydning for danske virksomheders ordrer fra EU.
Radarvirksomheden Weibel Scientific er blevet udelukket fra at deltage i diskussioner i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), fortæller selskabets administrerende direktør, Frode Scott Nilsen.
”Vi brugte meget tid og mange kræfter på at komme ind til diskussionerne, men svaret var meget klart: Sorry, I er ikke en del af klubben, da I har et forbehold,” siger topchefen.
EDA, der har til formål at fremme og facilitere integration mellem EU-landene på forsvarspolitiske område, havde eksempelvis et droneprojekt i 2020, hvor det inviterede forskellige leverandører til at præsentere deres produkter, forklarer han.
Projektet handlede om, hvordan man bedst kan beskytte sig mod droner.
Ifølge Frode Scott Nilsen beror situationen dog på en misforståelse. For hensigten med forsvarsforbeholdet er ikke at ekskludere lande, lyder det.
”Det faktum, at Danmark har et forsvarsforbehold, bør faktisk ikke ekskludere et land i dette tilfælde,” siger Frode Scott Nilsen og uddyber:
"Det var en misforståelse, men realiteten er, at vi ikke fik lov at komme med og mistede derfor muligheden. Hvor meget vi tabte, ved vi ikke. Men det har haft stor betydning, at vi ikke fik lov til at præsentere vores produkt på lige fod med konkurrenterne.”
Avanceret radarteknologi
Den danskejede virksomhed, Weibel Scientific, har siden 1977 produceret omkring 5.000 avancerede radarer til mere end 45 lande.
Radarerne, baseret på Doppler-teknologi, udvikles og produceres i Allerød. De kan spotte missiler og droner til forsvarsformål, men også række så langt til at spore objekter i rummet.
Selskabets radarer er kendt for at have en stor rækkevidde. Men de seneste år har Weibel Scientific udviklet en avanceret overvågningsradar, der kan måle hastighed, afstand og retning på et objekt så lille som en knytnæve.
”Radaren er meget nøjagtig inden for 10 til 15 kilometers afstand og kan se, om det er en drone eller en fugl,” fortæller Frode Scott Nilsen.
Det kan bruges til at beskytte danske soldater i krig mod angreb fra droner og beskytte civile mål som for eksempel en fodboldarena eller en lufthavn.
Virksomhedens største marked er det amerikanske forsvar, hvor 60 procent af forretningen er gået til historisk. Derudover sælger selskabet også til Europa og de fleste Nato-lande.
Også det danske forsvar er indehaver af radarer, som bruges til at teste ammunition og missiler.
Frem mod 2025 er selskabets ambition mere end at fordoble sin årlige omsætning til en milliard kroner, oplyser Frode Scott Nilsen.
Danmark er ikke med i EDA-diskussioner
En del af problematikken bunder, ifølge Frode Scott Nilsen, i, at Danmark ikke er med i mange af diskussionerne i EDA.
Han oplever, at danske firmaer ikke inviteres med, når eksperter i EU her samles for at diskutere, hvilke forsvarsløsninger der vil være de bedste at vælge i EU-regi.
”I teorien burde det ikke betyde noget, men i virkeligheden er vi ikke med på lige fod i netværket, hvor det besluttes, hvilke teknologier der skal fokuseres på,” siger Frode Scott Nilsen.
Det kan betyde, at de personer vælger nogle teknologier, som ikke passer til danske leverandører, konstaterer han.
EDA er central for at sætte retningen for hvilke teknologier, der satses på, forklarer han, og på det grundlag mener han ikke, at Weibel Scientific og den øvrige danske forsvarsindustri arbejder på lige vilkår med andre lande.
{{toplink}}
Fælles indkøb i EU kan give udfordringer
Et nej til afskaffelse af forsvarsforbeholdet kan desuden få mere vidtrækkende konsekvenser for Danmark, hvis fælleseuropæisk indkøb af forsvarsmateriel bliver aktuelt, mener topchefen.
Han henviser til Magrethe Vestager, ledende næstformand i Europakommissionen, der 19. maj præsenterede et forslag om, at Europa skal investere mere i våben i fællesskab.
”Hvis Danmark bibeholder forbeholdet, kan det give mere alvorlige udfordringer. Vi ved ikke, hvordan et eventuelt fælleseuropæisk indkøb af forsvarsmateriel kommer til at se ud," siger han og fortsætter:
"Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at Danmark og dansk forsvarsindustri kommer til at stå svagere end de øvrige lande i samarbejdet."
Derfor er han ikke i tvivl om, hvad han anbefaler danskerne at stemme 1. juni.
”Hvis vi stemmer ja, får danske forsvarsvirksomheder en bedre tilgang til EU’s marked på forsvarsområdet, og der kommer flere indtægter og arbejdspladser til Danmark,” lyder det.
{{toplink}}
Dagens overblik: Historisk forspring til ja-siden, og Orban går fri af nye sanktioner mod Rusland
EU klar med nye sanktioner: Forbyder det meste olieimport fra Rusland
