Regeringen vil skære over 700 millioner kroner i støtten til ulandene
Efter få dage på ministerkontoret lægger udviklingsminister Dan Jørgensen (S) an til at skære i bistanden til udviklingslandene. Regeringen vil bruge pengene til at finansiere ekstraudgifter til ukrainske flygtninge.
Den danske støtte til verdens fattigste og mest sårbare bliver i år mindre end lovet. Regeringen vil nemlig skære i alt 774, 4 millioner kroner på forskellige poster på ulandsbistanden.
Det gælder eksempelvis penge til modstandsdygtighed i forhold til klimaforandringer i udviklingslande, indsatsen i Mali og forskningssamarbejde.
Det fremgår af et aktstykke, som udviklingsminister Dan Jørgensen (S) sendte til Finansudvalget fredag. Pengene skal i stedet bruges på ukrainske flygtninge i Danmark, fordi der er kommet flere, end regeringen har afsat penge til.
Det får kritik fra flere udviklingsorganisationer.
“Det er dybt urimeligt og et kæmpe problem,” siger Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
Lars Koch, der er generalsekretær i Oxfam Ibis, stemmer i:
“Udfordringerne har aldrig været større. Alligevel tager vi pengene fra verdens fattigste. Det er dybt problematisk,” siger han.
Selvom pengene bliver flyttet, tæller de stadig som udviklingsbistand. Den samlede danske bistand forventes at udgøre omkring 17,4 milliarder kroner i 2022.
Find pengene et andet sted
Ifølge aktstykket fra Udenrigsministeriet er besparelserne “håndteret på den udviklingspolitiske mest skånsomme måde med størst mulig hensyn til Danmarks partnere, internationale forpligtigelser og de udviklingspolitiske prioriteter i den udviklingspolitiske strategi”.
Men det er som at tisse i bukserne at skære på eksempelvis klimaindsatsten, lyder det fra Tim Whyte.
“Klimakrisen vil være en af de største kilder til flygtninge i fremtiden. Det må være en af de største trusler mod Europas sikkerhed og fremtidige velstand,” siger ngo-chefen og opfordrer regeringen til at finde pengene et andet sted – eksempelvis i det nationale kompromis.
{{toplink}}
Det nationale kompromis er den aftale, hvor Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Konservative blandt andet blev enige om at bruge to procent af bnp på forsvaret, sende forsvarsforbeholdet til folkeafstemning og udfase brugen af russisk gas.
I aftalen var der også en straksbevilling på syv milliarder kroner, hvor partierne lagde op til, at nogle af pengene kunne bruges på diplomati og humanitære indsatser.
“Som jeg læser det, kan udgifter til modtagelsen af flygtninge også falde ind under den kategori,” siger Tim Whyte.
Oxfam-chef Lars Koch mener også, at det må være muligt at finde pengene et andet sted. Han foreslår, at regeringen beskatter “ekstrem rigdom”.
“Man kan sagtens gennemføre nogle ting, som gør, at man kan finansiere udgifterne til de flygtninge, som vi naturligvis skal tage hånd om. Det er et spørgsmål om prioritering,” siger han.
Minister: Der er krig i vores nærområde
Ministeriet for Udvikling og Global klimapolitik betoner i en mail til Altinget, at det højere antal flygtninge fra Ukraine er årsagen til, at man må finde pengene på andre poster inden for udviklingsbistanden.
Minister Dan Jørgensen kommer ikke med nogen forklaring på, hvorfor man ikke kunne finde pengene udenfor rammen, men skriver i en kommentar:
”Når der er krig i vores nærområde har vi en særlig forpligtelse til at hjælpe, og derfor bruger vi penge på at hjælpe de ukrainere, der flygter fra Ruslands brutale krig. Det ændrer ikke ved, at regeringen er ambitiøs på det grønne område, og jeg forventer fortsat, at Danmark i 2022 bidrager til at mobilisere mere end en procent af den globale klimafinansieringsmålsætning på 100 milliarder dollars".*
Ikke første gang i år
Det er ikke første gang i år, at ulandsbistanden må punge ud for udgifterne til de ukrainske flygtninge. Tilbage i foråret måtte tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) finde godt to milliarder kroner på ulandsbudgettet. Også dengang fik det kritik fra udviklingsorganisationerne.
Her var det primært indsatserne i Sahel-regionen og Nærområde- og Migrationsfonden, som stod for skud. Flemming Møller Mortensen forsvarede dengang besparelserne med, at man kun skar steder, hvor man alligevel ikke kunne gennemføre projekterne, fordi forholdene i eksempelvis Sahel-regionen gjorde det meget vanskeligt. Derudover var der i de fleste tilfælde tale om udsættelser af projekter – ikke permanente nedjusteringer. Han ville dog ikke afvise, at der kunne blive tale om at skære yderligere
De to milliarder kroner skulle betale for 20.000 ukrainske flygtninge. Udlændinge- og Integrationsministeriet regner nu med, at der ved udgangen af året vil være ankommet 34.000 i stedet.
Regeringen skal drøfte besparelserne med finansudvalget 21. december.
*Artiklen er opdateret onsdag 21. december klokken 11.15 med kommentar fra ministeriet og ministeren.
{{toplink}}
Det får arbejderfamilien, direktøren og den enlige forsørger ud af regeringens skattereform
Handicapmillioner betaler for julehjælp til trængte børnefamilier
