Udvidelse: EU-Kommissionen sender varme velkomstsignaler helt over på den anden side af Sortehavet

BRUXELLES: Et land i krig og et land 1.500 kilometer væk fra den nærmeste EU-nabo fik onsdag Europa-Kommissionens grønne lys til at komme et skridt nærmere EU-medlemskab.

I det, kommissionsformand Ursula von der Leyen selv beskrev som en ”historisk” beslutning, anbefalede hun de 27 EU-lande at starte optagelsesforhandlinger med både Ukraine og Moldova og give Ruslands naboland Georgien på den anden side af Sortehavet kandidatstatus i EU-klubben. Samtidig stillede hun Bosnien i udsigt, at også det land, trods store hjemlige politiske problemer, snart kan starte optagelsesforhandlinger, hvis de nødvendige politiske reformer kommer på plads.

Dermed tonede hun endnu engang rent flag i diskussionen om, hvorvidt EU-klubben kan og skal tilbyde medlemskab til de lande i den europæiske baghave, som ønsker at få det. Også selv om Kommissionen samtidig konstaterer, at de endnu er langt fra at leve op til klubbens spilleregler.

”At færdiggøre udvidelsen har en stærk økonomisk, politisk og geopolitisk logik,” forklarede kommissionsformanden.

”Det er imponerende at se, at alle de lande, som vi diskuterer her fra podiet i dag, har forstået historiens kald, og at de bliver nødt til at vælge. Vil de have demokrati og velstand, eller vil de være en del af et autoritativt regime,” sagde Ursula von der Leyen med slet skjulte hentydninger til den store russiske nabo i øst. 

Vil bogstavelig talt dø for medlemskab

Rørte journalister fra både Ukraine og Georgien i pressesalen i Bruxelles takkede hende for de signaler, hun onsdag sendte til deres hovedstæder, og for de skridt, hun nu opfordrer EU-landene til at tage. Det er nu op til statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes EU-kolleger at beslutte, om de vil støtte op om Kommissionens anbefaling. Det sker ved et topmøde i december.

I Kyiv blev budskabet fra EU-hovedkvarteret modtaget med glæde af Inna Sovsun, der er medlem af det ukrainske parlament, Verkhovna Rada.

”For os er det et ekstremt vigtigt og meget følelsesladet spørgsmål,” siger hun til Altinget.

”Det er noget, som vi helt bogstavelig talt vil dø for lige nu.”

Hun håber, at EU-lederne vil give deres grønne lys til december, fordi det vil give ukrainerne energi i den reformproces, som landet står i lige nu, og som fortsætter på trods af krigen.

”Jeg mener, at Ukraine er klar til at starte forhandlinger. Jeg er også realistisk nok til at sige, at vi ikke er klar til at blive EU-medlem endnu. Vi har lang vej foran os.”

”Men at have et medlemskabsperspektiv betyder, at vi har en køreplan,” siger den ukrainske parlamentariker.

{{toplink}}

Skal være demokratisk klar

Kommissionsformand von der Leyen fremhævede onsdag, at Ukraine er i mål med over 90 procent af de krav, som hun stillede, da hun sidste år i juni anbefalede at gøre landet til officiel kandidat til EU-medlemskab. Problemer med korruption, oligarker og minoritetsbeskyttelse er dog nogle af de udeståender, som Kommissionen stadig ønsker at se fremskridt på. 

Venstres Morten Løkkegaard, der er delegationsleder for partiet i Europa-Parlamentet, anerkender ukrainernes store indsats for at gennemføre reformer midt i en krig. Han advarer dog også om at fare for hastigt frem.

”Det er afgørende, at vi får Ukraine med i EU. Men det er lige så afgørende, at det ikke bliver en gratis omgang. Udfordringerne med illiberale regeringer i Polen og Ungarn har understreget, hvor problematisk det er at byde nye medlemslande velkommen, før de reelt er demokratisk klar. Vi kan ikke udvide EU med lande, som efterfølgende synker ned i dyb korruption eller afmonterer retsstaten,” lyder meldingen fra Venstre-manden.

Ifølge Socialdemokraternes gruppeformand i Parlamentet, Christel Schaldemose, gør det sig gældende for alle landene i EU’s venteværelse:

”Min melding er klar: når det handler om at komme ind i EU, så skal man opfylde betingelserne. Der er ikke noget fast track, og der er ingen smutveje.”

Er det lidt for tidligt?

”Det hele går meget hurtigt. Vi har ikke haft en udvidelse siden 2013, men vi står jo i en ny sikkerhedspolitisk situation, og hvis der ikke er et håb for mange af de her lande om et medlemskab, så er der en risiko for, at de vender ryggen til de vestlige demokratier. Så det er en ny virkelighed, og det tror jeg også, at denne beslutning afspejler,” siger Schaldemose.

Målt på meritterne

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen fastholder, at det er en meritbaseret proces, og at der bliver holdt nøje øje med, hvor landene stadig har hjemmearbejde, der skal klares, før de kan gøre sig forhåbninger om at komme ind i EU-klubben.

For Bosnien handler det blandt andet om, at landet stadig ikke lever op til en række af de krav, Kommissionen stillede helt tilbage i 2019 om demokrati, retssystem og grundlæggende rettigheder. Desuden er der stor bekymring over fornyede udbrydertendenser i det serbisk-dominerede område Republika Srpska.

For Moldova er det – ligesom for Ukraine – korruptionsproblemer, opgør med oligarker og styrkelse af retssystemet, der er i fokus.

I Georgiens tilfælde er kravet også, at der skal ryddes op på de områder, før landet kan få kandidatstatus. Men der er også bekymring over russisk indblanding, galopperende desinformation i det offentlige rum og det faktum, at Georgien ikke har tilsluttet sig EU’s sanktioner over for Rusland.

Også Tyrkiet og de fem lande på Vestbalkan, der også pt. sidder i EU’s venteværelse, fik nye karakterbøger fra kommissionsformand på deres fremskridt mod EU-medlemskab. Ingen af dem står dog over for nye skridt i processen.

{{toplink}}

Hos Tænketanken Europa vurderer chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen, at Kommissionen forsøger at gå en balancegang. EU holder døren åben trods åbenlyse udfordringer for alle de lande, der nu bliver inviteret længere ind i varmen, men insisterer samtidig på reformer.

”Processen er også merit-baseret, men det er klart, at når man indstiller til at begynde optagelsesprocessen med et land, der ligger i en varm krig med Rusland, så understreger det, at det også er en geopolitisk beslutning. Det er ikke det samme, som at man vil skylle meritterne ud med badevandet. Det er en lang proces, det kommer til at tage mange år – måske et årti – men det er både merit-baseret og geopolitisk.”

”Det samme med Georgien – at man indstiller et land til kandidatstatus, der ikke overholder EU’s sanktioner mod Rusland, sætter en tyk streg under, hvor geopolitisk beslutningen er. Man vil ikke lade Georgien hænge i den russiske interessesfære,” siger Ditte Brasso Sørensen.

EU skal selv gøre sig klar 

Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), meldte onsdag ud, at han ser en udvidelse af EU som uundgåelig, fordi den magtpolitiske gråzone mellem Rusland og EU var en medvirkende faktor i invasionen af Ukraine. Derfor ser han gerne, at Ukraine og Moldova bliver fuldgyldige medlemmer “jo hurtigere jo bedre”, under forudsætning af, at de lever op til kriterierne.

Men det er ikke kun lande som Ukraine, som har et hjemmearbejde foran sig, før de kan blive en del af EU-klubben. Også EU skal gøre sig klar til at optage nye medlemmer, understreger udenrigsministeren og henviser til behovet for at se på EU’s traktater, landbrugsstøtte og budget.

“Et Europa med plus tredive medlemmer er nødt til at træffe nogle beslutninger på en anden måde, end vi gør i dag. Et Europa med Ukraine som det største land kan ikke bare føre EU’s landbrugspolitik videre, som vi har gjort. Så det kommer til at rokke ved en masse ting - også ved EU’s budgetter,” fastslår Lars Løkke Rasmussen.

{{toplink}}

rikke@altinget.dk, schonning@altinget.dk, thomas.lauritzen@altinget.dk