Orbán sender Zelenskyj på vild rutsjetur: Ukraine får ja til EU-optagelsesforhandlinger, men nej til stærkt tiltrængt økonomisk støtte

De europæiske stats- og regeringschefer har givet grønt lys til at starte optagelsesforhandlinger om EU-medlemskab med Ukraine og Moldova. Dermed undlod den ungarske premierminister Viktor Orbán at gøre alvor af sine hårdnakkede trusler om at blokere for landenes adgang til Unionen. Til gengæld stillede han sig i vejen for en hårdt tiltrængt økonomisk håndsrækning til Ukraine.

BRUXELLES: En krise i det europæiske fællesskab er afblæst, men en ny er opstået.

Torsdag aften lykkedes det EU-landenes forsamlede chefer i Bruxelles at bane vejen for optagelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova. Samtidig stiller de Georgien i udsigt, at også det land kan få kandidatstatus i Unionen.

"Et klart signal om håb for deres befolkning og vores kontinent," lød det fra formand for Det Europæiske Råd og topmødeleder Charles Michel.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er stolt over den beslutning, hun og kollegerne er nået frem til. 

"Det er en fantastisk nyhed, som vi fra dansk side har presset hårdt på for," samstemmede statsministeren.

Skridtet blev taget på trods af den ungarske premierminister Viktor Orbáns gentagne trusler om at blokere for at lade Ukraine tage skridtet tættere på EU.

Til gengæld valgte den ungarske premierminister i stedet at blokere for en stærkt tiltrængt pengeindsprøjtning til den krigsramte nation.

I forhandlinger, der trak ud til langt ud på natten til fredag, blev de øvrige EU-lande enige om en hjælpepakke på små 400 milliarder kroner i lån og støtte til Ukraine. Med den ungarske blokade må landene parkere den beslutning, ligesom den også må sætte diskussioner om flere penge til EU-budgettet på standby.

De vender tilbage til sagen i januar, lød det fra den hollandske premierminister, Mark Rutte, da han forlod topmødebygningen.

"Vi har stadig noget tid. Ukraine løber ikke tør for penge i løbet af de næste par uger," sagde Rutte.

Dårlig timing

Meldingen kommer dog på et meget ubelejligt tidspunkt, hvor et tilsvarende pengebeløb til ukrainerne er strandet i det amerikanske senat af indenrigspolitiske årsager.

Dermed får EU-lederne også sendt et lidt mudret signal til det belejrede land ved på den ene side ikke at kunne levere på deres pengeløfter nu og her,  og på den anden side åbne armene og understrege, at Ukraines fremtid ligger i Den Europæiske Union.

Det var et signal, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, tidligere torsdag via et videolink ind i topmødesalen indtrængende havde bedt de 27 stats- og regeringscheferne om at sende.

"Uanset om det bliver godt eller skidt for os, så vil historien huske alt. Hvert ord, hvert skridt, hver handling og hver mangel på handling. Og hvem der kæmpede for hvad,” sagde han.

Han kaldte dog efterfølgende beslutningen om at åbne optagelsesforhandlinger for "en sejr for Ukraine" i en besked på det sociale medie X, hvor han også lykønskede Moldovas præsident, Maia Sandu, med, at hendes land nu også er skridtet nærmere et EU-medlemskab.

"Historien bliver skrevet af dem, der ikke bliver trætte af at kæmpe for frihed," skrev han.

Orbán forlod lokalet

Det var ikke med den ungarske præsidents gode vilje, at Ukraine torsdag kom et skridt nærmere EU-medlemskab. Godt nok afblæste han i sidste øjeblik sine vetotrusler på det område.

Men da det kom til stykket, forlod Viktor Orbán topmøderummet og undlod dermed at stemme, da de øvrige EU-chefer godkendte de nye skridt. 

På sociale medier tog han efterfølgende afstand fra de øvrige lederes beslutning.

"Det er en fuldkommen meningsløs, irrationel og forkert beslutning at starte forhandlinger med Ukraine under disse omstændigheder, og Ungarn vil ikke ombestemme sig på dette punkt. Omvendt insisterede 26 lande på beslutningen. Derfor besluttede Ungarn, at de skulle gå deres egen vej, og derfor tog Ungarn ikke del i beslutningen," sagde han i en video på X.

Tidligere på dagen havde han kaldt diskussionerne om Ukraines optagelse "utidige" over for den fremmødte presse.

"Vi har opsat syv betingelser, og efter Kommissionens vurdering er tre ud af syv ikke opfyldt. Derfor er der ingen grund til at diskutere noget som helst. Betingelserne er ikke mødt, derfor er vi nødt til at vende tilbage til spørgsmålet, når Ukraine har mødt betingelserne," sagde han og lagde klippet på X med teksten "vi giver ikke op".

Kan stadig nå at fortryde

De syv kriterier, som Ukraine skal opfylde inden optagelsesforhandlingernes start, kom fra EU-Kommissionen, da den i sommeren 2022 anbefalede at give landet kandidatstatus.

Det drejer sig blandt andet om styrkelse af retsstaten, uafhængige domstole og en ny medielov. Det er ukrainerne nu tilstrækkeligt i mål med, mens de stadig mangler at leve op til krav om blandt andet at styrke kampen mod korruption og oligarkers indflydelse samt beskyttelse af minoriteter.

{{toplink}}

I november i år valgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, alligevel at anbefale at starte optagelsesforhandlinger med landet, fordi de nu har taget "over 90 procent af de nødvendige skridt".

Det grønne lys fra EU-lederne ved mødet i Bruxelles betyder, at EU-Kommissionen nu kan begynde arbejdet med at kortlægge alle politikområder, hvor Ukraine og Moldova skal tilpasse sig EU-reglerne for at kunne blive optaget i klubben. I mellemtiden skal de to lande helt i hus med de mål, som EU-Kommissionen har sat for dem. Planen er, at de får frem til marts til at få det på plads. 

Samtidig skal der udarbejdes en såkaldt forhandlingsramme, der udgør mandatet for de lange forhandlinger.

Den ramme skal også vedtages ved enstemmighed. Det vil sige, at Viktor Orbán til den tid igen vil få mulighed for at svinge vetokortet.

 

Artiklen er opdateret efter mødets slutning

,

Forrige artikel Politikerne reagerer på antiterroraktion: Politikerne reagerer på antiterroraktion: "Det her er så alvorligt, som det kan blive" Næste artikel Hvornår har du sidst haft analsex med en ny partner? Snart skal alle donere blod på lige vilkår Hvornår har du sidst haft analsex med en ny partner? Snart skal alle donere blod på lige vilkår