Lidt for mange europæiske familiefester? Zelenskyj redder Granada-topmøde fra ligegyldighed
Det tredje møde i det såkaldte Europæiske Politiske Fællesskab får flere til at stille spørgsmålet, om der virkelig er behov for denne nye europæiske snakkeklub.
GRANADA: Volodymyr Zelenskyj reddede på mange måder dagen.
Den ukrainske præsidents tilstedeværelse ved det tredje møde i Det Europæiske Politiske Fællesskab (EPC) i den symboltunge sydspanske middelalderby Granada gav europæiske ledere en mulighed for at sende et fornyet signal om opbakning til den krigshærgede nations leder på et svært tidspunkt.
Mens den amerikanske økonomiske støtte til ukrainerne er fanget i indenrigspolitiske spilfægterier, lod det den ukrainske præsident se sine kolleger fra alle afkroge af Europa i øjnene og tale sit lands sag.
”Vi må ikke lade Putin destabilisere nogen anden del af verden,” sagde den ukrainske præsident til de øvrige europæiske ledere på en dag, hvor han måtte konstatere, at over 50 civile havde mistet livet i Kharkiv ikke langt fra den russiske grænse.
”Vi skal sikre, at der ikke er krig andre steder i Europa, og at ingen anden by skal gå igennem det, som Kharkiv og alle Ukraines byer og landsbyer gennemgår lige nu,” sagde Zelenskyj.
Derefter gik han i enrum med både den britiske premierminister, den tyske kansler, formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Europa-Parlamentet og den spanske kongefamilie. Han tog hjem med fornyet lovning på våbenstøtte fra Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Politisk parterapi
Det er den slags politisk speed-dating, der er én af hovedformålene med Det Europæiske Politiske Fællesskab. En del af konceptet med den nye europæiske klub, der fik sin debut i Prag i oktober sidste år, var at skabe et rum, hvor alle de små 50 europæiske ledere kunne mødes med hinanden. Med undtagelse af Rusland og Belarus, der er ude i kulden.
På den ene side for at tale om fælles problemer som sikkerhed, energi og digitalisering. På den anden side for - uden for alt for meget rampelys – at lade lande med konfliktfulde forhold stikke hovederne sammen på mere uformel vis i håbet om, at det kan hjælpe med at slibe nogle kanter af.
Men var Zelenskyj ikke dukket op, ville det have været de lande, som glimrede ved deres fravær, som havde fyldt mest i den kollektive bevidsthed.
Her er det ikke statsminister Mette Frederiksen (S), der henvises til. Hun var undskyldt, fordi hun skulle passe sine pligter i folketingssalen, hvor den årlige åbningsdebat traditionen tro holdt politikerne på Christiansborg til langt ud på aftenen torsdag.
Men for eksempel meldte Aserbajdsjans præsident, Ilham Aliyev, afbud. Dermed blev det ikke her, en mulighed for mægling i den glohede konflikt med Armenien om Nagorno-Karabakh-regionen blev til virkelighed. Det var ellers længe håbet.
{{toplink}}
Forkølet Erdogan
Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan blev også hjemme – efter sigende på grund af en forkølelse. Det udelukkede for eksempel en diskussion med Sverige om det Nato-medlemskab, som endnu ikke har fået grønt lys fra tyrkisk side.
Både Serbien og Kosovos ledere var til gengæld i Granada. De nægtede bare at mødes oven på sidste måneds voldsomme sammenstod mellem Kosovos politi og 30 tungt bevæbnede serbere, der havde barrikeret sig på et kloster.
Dermed rejser spørgsmålet sig om, hvorvidt EPC kan levere det nødvendige forum for politisk parterapi, som skulle være én af grundene til at have det ekstra mødested på europæisk jord oven i alle de andre steder, hvor lederne samles på kryds og tværs.
”The meeting is the message,” som diplomaterne siger til hinanden, når de skal forsvare at indkalde et halvt hundrede stats- og regeringschefer med en bevidst let dagsorden og uden konklusioner.
Vi ses i Bruxelles
Men om det er nok til at retfærdiggøre samlingerne, er der delte meninger om.
”To gange om året er for mange, medmindre der begynder at komme noget ud af dem,” sukkede en højtstående EU-diplomat i Granada.
En anden politisk rådgiver spekulerede i, om det måske var på tide at begrænse sammenkomsterne til bare en enkelt gang om året i lyset af, at mange ledere lige har set hinanden til FN-uge i New York i september, til Nato-topmøde i juli og til topmøder i både Europarådet og endnu engang i Det Europæiske Politiske Fællesskab i forsommeren.
Særligt akut er det for EU-landene, der bliver hængende i Granada for at holde møde i kredsen af 27 fredag, før de mødes igen i Bruxelles om et par uger til deres traditionelle todages oktober-topmøde.
Om end det bestemt ikke generer alle.
"Min premierminister elsker det," siger en diplomat fra et større EU-land. "Så kan han holde 50 møder på én dag."
Mødetræthed
Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, mener også, at det er vældigt nyttigt. Især for lande uden for EU-kredsen, som ikke ses lige så tit. Han medgiver dog, at det måske skal gentænkes lidt.
”Det kan blive en udfordring, hvis der kommer en slags ”møde-fatigue”, hvor folk bliver trætte af at sidde til de her møder. Og der er det jo op til os at arrangere meningsfulde dagsordener,” siger den norske statsminister Jonas Gahr Støre til Altinget.
”På den ene side ønsker man ikke at lave et nyt bureaukrati med en ny organisation. På den anden side tror jeg, at man måske skal til at forberede nogle beslutninger, som dette møde kan bidrage til,” siger den norske statsminister.
Denne gang måtte lederne dog i stedet nøjes med middag og flamenco-musik i lampeskæret på Granadas berømte Alhambra-borg. Hvornår de skal mødes igen, er endnu ikke afgjort. Planen er pt., at det bliver i London til foråret. Men ikke engang det kunne lederne beslutte, da de mødtes torsdag.
{{toplink}}
Folketinget åbner: Her er regeringen og oppositionens vedtagelsestekster
Selskabsskat splitter regeringspartierne
