Direktør for Kommunernes Udviklingscenter bliver kommunaldirektør i Egedal
Egedal Kommune får ny kommunaldirektør. Det bliver den nu afgående direktør i Komponent, Jonatan Schloss.
Jonatan Schloss stopper som direktør i Komponent for at blive kommunaldirektør i Egedal Kommune.
Det skriver KL i en pressemeddelelse via Ritzau.
Komponent er kommunernes udviklingscenter, og det er ejet af samtlige 98 kommunerne i Danmark.
"Det har virkeligt været en fornøjelse for mig at arbejde sammen med så mange dygtige og engagerede mennesker i Komponent, som er optaget af at udvikle kommunerne," siger Jonatan Schloss.
Om sit nye job siger han:
"Decentralisering, borgernære beslutninger, frisættelse, værdibaseret ledelse, bæredygtig velfærd, fleksibilitet, sund fornuft og engagement rimer på mine personlige ledelsesværdier og -adfærd."
Jonatan Schloss tiltræder sit nye job som kommunaldirektør 1. november 2023.
{{toplink}}