Regeringen får forsker til at se rødt med ny rapport om vandmiljø: "Det er jo snyd"

Finansministeriets tre nye bud på, hvordan der sikres godt vandmiljø i danske farvande er alt andet end retvisende, lyder kritikken fra forsker, der tidligere har været med til at regne på den danske kvælstofindsats. Se de tre scenarier, rapporten fremlægger, her.

Finansministeriets tre nye forslag til, hvor meget landbruget skal skrue ned for kvælstofindsatsen for at opnå godt vandmiljø, er alt andet end retvisende.

Sådan lyder kritikken fra Stiig Markager, der er vandmiljøprofessor ved Aarhus Universitet.

“Man har brugt tre år på at lave en masse finurlige regnestykker og vælge de argumenter, der taler for at skrue ned for kvælstofindsatsen, mens man har frasorteret argumenter, der taler for et større reduktionsbehov. Det er jo snyd,” siger professoren.

År med høj udledning udeladt

I rapporten opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor meget kvælstof der skal reduceres for at undgå iltsvind og fiskedød i danske farvande og hermed leve op til målet om god økologisk tilstand.

Et af problemerne med de tre scenarier er ifølge Stiig Markager, at man ikke har taget 2022 og 2023 med i beregningerne for den gennemsnitlige kvælstofudledning, som danner grundlag for at komme frem til de tre bud på indsatsbehovet.

I stedet har man taget udgangspunkt i såkaldte normaliserede tal fra 1990 og frem til 2021 og brugt dette til at lave en fremskrivning frem mod 2027.

“Men det er slet ikke retvisende eller redeligt. Vi har haft en konstant kvælstofudledning de seneste 20 år, og i 2023 var udledningen rekordhøj. Derfor bør det også regnes med, hvis man reelt vil finde det nødvendige indsatsbehov,” siger Stiig Markager.

Men der står jo i rapporten, at 2022 og 2023 ikke er medregnet, fordi man ikke har opgjort de normaliserede kvælstoftal endnu. Er det ikke en reel nok begrundelse?

“Nej. Det er fint at bruge normaliserede tal, hvis nedbøren er den samme, og afstrømningen fra åmundingen til havet er den samme i årene fremover. Men når vi ser stigende nedbør år for år, så vil en normaliseret kvælstoftilførsel undervurdere den reelle tilførsel.”

Også Danmarks Naturfredningsforening kritiserer, at de seneste to år ikke er taget med i beregningerne.

“Problemerne med vandmiljøet forsvinder ikke, bare fordi man laver en skrivebordsøvelse med nogle tal. Det er i alles interesse at tage udgangspunkt i det mest solide datagrundlag, så vi får løst det her en gang for alle,” siger præsident i DN, Maria Reumert Gjerding.

Forskere: Tag udgangspunkt i første scenarie

Den nye rapport fra Finansministeriet kommer, fordi regeringen sammen med partierne bag landbrugsaftalen fra 2021 har aftalt at genbesøge den danske kvælstofindsats i år.

Hidtil har man vurderet, at der var brug for at reducere udledningen af kvælstof med 13.000 tons om året for at nå EU’s vandrammedirektiv i 2027. Da landbruget er ansvarlige for størstedelen af Danmarks kvælstofudledninger, vil en stor del af reduktionerne skulle komme herfra.

I den nye rapport fra Finansministeriet skitseres der nye scenarier for, hvor meget landbruget skal skrue ned for kvælstofudledningen: Ét scenarie, hvor der skal reduceres 1000 tons kvælstof mere om året end hidtil forventet. Og to scenarier, hvor kvælstofindsatsen enten forbliver uændret eller falder en smule.

{{toplink}}

Professor ved DTU Karen Timmermann har været med til at udregne miljømålet bag første scenarie og opfordrer politikerne til at se bort fra de to andre.

“Det er ikke den bedste videnskabelige metode til at fastlægge miljømål, som er anvendt i scenarie 2 og 3. Og hvis man vælger at bruge de scenarier, så bliver miljømålene i danske kystvande heller ikke konsistente,” har hun tidligere udtalt til Altinget.

Ministerium: Alle tre scenarier lever op til vandrammedirektivet

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten skriver Ministeriet for Grøn Trepart, at alle tre scenarier lever op til vandrammedirektivet.

“Rapporten giver os et opdateret fagligt grundlag for, hvor meget vi mangler at reducere kvælstofudledningen, før vi har skabt forudsætninger for god tilstand i vores vandmiljø,” siger minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, i en pressemeddelelse.

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvilket af de tre scenarier de vil bakke op om, når de skal genforhandle den danske kvælstofindsats med partierne bag landbrugsaftalen.

Ifølge Anders Erichsen, der er afdelingsleder for kystmiljø ved DHI og har været med til at lave miljømålene for første scenarie, er der dog størst garanti for at få godt vandmiljø, hvis man følger første scenarie.

“Man kan godt rent juridisk komme i mål med EU’s vandrammedirektiv. Men spørgsmålet er, om man reelt kommer i mål med god økologisk tilstand, hvis man følger de to sidste scenarier,” siger han.

Spørger man Stiig Markager, er han ikke i tvivl:

“Jeg er helt sikker på, at de kvælstoftilførsler, der ligger i scenarie 2 og 3 overhovedet ikke er tilstrækkelige for at kunne nå god økologisk tilstand,” siger han.

Forrige artikel Justitsministeren besøger omstridt fængsel i Kosovo Justitsministeren besøger omstridt fængsel i Kosovo Næste artikel Hver anden S-vælger er pensionist. Og det kan sende partiet udover afgrunden, siger professor  Hver anden S-vælger er pensionist. Og det kan sende partiet udover afgrunden, siger professor