Arbejdsudbuddet har fået det største boost i 13 år. Alligevel frygter erhvervslivet at ende som Titanic

Om tre uger opføres Titanic Live in Concert på det store lærred i Bella Arena, hvor Stockholm Concert Orchestra akkompagnerer filmen med kor og solist.

Det er uvist, om Lars Sandahl Sørensen har billet til forestillingen, men ikke desto mindre åbner DI-topchefen torsdag det årlige DI Topmøde foran 1.500 gæster med en Titanic-analogi for at skildre de udfordringer, der, ifølge ham, sætter vores samfundsmodel under pres.

"Forholder vi os ikke reelt til de udfordringer, risikerer vi at blive, som, jeg forestiller mig, førsteklassesalonen på Titanic. Der er strygerorkester, violinerne spiller, vinen flyder og gourmetmaden kommer ind. Skønt," siger han og fortsætter:

"Så kigger vi ud af vinduet. Husker vi, at isbjergene og omgivelserne omkring os har indflydelse på førsteklassessalonen? Vi har et behov for at gå på broen, kigge ud af vinduerne og rent faktisk handle på turbulensen og horisonten i tide."

Står det til erhvervsbossen, er løsningen ligetil: 

Den kræver, at politikerne tør træffe upopulære beslutninger, der kommer samfundet til gode på den lange bane. 

"Gør vi det forkerte og kortsigtede, underminerer vi kvaliteten og det samfund, som vi gerne vil have," advarer han. 

{{toplink}}

Største stigning siden første Løkke-regering

Ét af de isbjerge, som Lars Sandahl Sørensen refererer til, er en tilbagevendende traver i de fem år, han har været topchef i DI: 

Manglen på arbejdskraft.

SVM-regeringen har gennemført reformer og tiltag, der øger den strukturelle beskæftigelse med 29.500 personer i 2030. 

Lægger man de 30.000 personer, som regeringen har opjusteret arbejdsudbuddet med i maj 2023, oveni, vil beskæftigelsen være vokset med knap 60.000 personer i 2030 sammenlignet med udgangspunktet, da regeringen tiltrådte i 2022. 

Ifølge Cepos er det den højeste vækst i arbejdsudbuddet siden Lars Løkke Rasmussens første regering, der sad fra 2009 til 2011.  

Sandahl: Højere løn er ikke løsningen

Alligevel er Lars Sandahl Sørensen langt fra tilfreds, da Altinget fanger ham i foyeren. 

"Der er behov for yderligere, og der er titusindvis af åbne positioner i den private sektor. Kigger vi fremad får vi mindre og mindre adgang til faglært arbejdskraft, som vores velstand er baseret på. Det her er den sikre måde at destruere vores velfærdssamfund på," siger topchefen, før han pludselig afbryder interviewet for at tage afsked med A.P. Møller-Mærsk-boss Vincent Clerc, der netop har været på scenen. 

"Vincent, you did great," lyder det, før Lars Sandahl Sørensen vender tilbage. 

Hvilke reformer ønsker du dig så? 

"Vi skal blive bedre til at bruge den arbejdskraft, vi har, vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde, vi skal skabe flere fleksible arbejdspladsstrukturer, vi bliver nødt til at effektivisere den offentlige sektor mere. Vi skal sikre, at flere unge kommer ind på arbejdsmarkedet, og så skal vi arbejde mere med international arbejdskraft."

Er løsningen ikke bare, at virksomhederne skal betale nogle højere lønninger, hvis de mangler arbejdskraft? 

"Det gør virksomhederne i høj grad. Givetvis aldrig så højt som nu, men løsningen er jo ikke bare højere lønninger, for så vil den offentlige sektor falde fuldstændigt fra hinanden, fordi den ikke er i stand til at give tilsvarende lønninger. Når der er så mange åbne positioner, kan virksomhederne enten sige nej til kunderne eller tage et andet sted hen for at producere." 

Kort før valget i 2022 bebudede Lars Sandahl Sørensen, at en kommende regering burde løfte arbejdsudbuddet med 50.000 personer i den kommende valgperiode.  

I forhold til dengang er arbejdsudbuddet øget med knap 60.000 personer i 2030, hvilket er det højeste løft siden Lars Løkke Rasmussens første regering og 10.000 mere end din egen ambition før valget. Er du ikke bange for, at regeringen stopper med at lytte til dig, når du selv i et sådant scenarie råber på mere arbejdskraft?

{{toplink}}

"Sagen er, at vi kontinuerligt roser regeringen for at gøre mere end, jeg ved ikke, hvor mange regeringer har gjort tidligere. Vi ved godt, det er svært, og det er også derfor, at vi er ret positive over for den her regering. Problemet er bare, at der brug for rigtigt meget mere," siger Lars Sandahl Sørensen. 

Herefter laver han et længere oprids, hvor han understreger, at udviklingen på sikkerhedsområdet, velfærdsområdet, det grønne område og i erhvervslivet generelt kræver flere medarbejdere i de kommende år. 

"De er langt fra at have adgang til den tilstrækkelige arbejdskraft. Det er situationen. Så det er ikke et spørgsmål om bare at bede om mere, men et spørgsmål om at sikre Danmarks velstand."

Hvor meget mere arbejdskraft er der brug for?

"Det er umuligt at sige. Der er lige nu 44.000 stillinger, der ikke bliver besat i det private erhvervsliv. Der er ikke mange stemmer i det, og det er ikke særligt sexet at tale om, men vi bliver nødt til at anerkende, at det er Danmarks velstand, der er på spil," siger han og tilføjer: 

"Vi vil ikke have mere, end vi har brug for, for så skaber vi en arbejdsløshedssituation, men hvor balancen ligger, er nærmest umulig at vide. Lige nu er på vi mod en meget alvorlig situation."

V-formand afviser kritik 

Normalt ville en melding om arbejdskraft fra en DI-boss gå rent ind hos Venstre.

Men denne gang skyder Lars Sandahl Sørensen forbi, mener Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som Altinget fanger efter, at han har været i debat med Konservatives formand, Mona Juul og LA-formand Alex Vanopslagh.

{{toplink}}

Vicestatsministeren minder om, at SVM-regeringen indtil videre har øget arbejdsudbuddet med 29.500 personer.  

"Jeg noterer mig hans (Lars Sandahl Sørensens, red.) melding, men er ikke enig. Det er unuanceret at se det på den måde. Vi er jo enige om at styrke både velfærd og forsvaret, og her er der brug for hænder. Omvendt leverer vi et arbejdsudbud, som er langt større end tidligere regeringer," siger han. 

Så der kommer ikke flere personer end de 45.000, som I har lovet i regeringsgrundlaget? 

"Jo, det afviser jeg slet ikke. Vi skal have en ambition om at komme videre end de 45.000 personer. Men vi har leveret 30.000 hænder allerede, og det er seks gange så mange som de tre tidligere regeringer. Jeg sad selv i en, der ikke engang kunne levere 5.000. Så det vigtigste er, at vi nu leverer og ikke bare holder skåltaler." 

DI peger på, at man ret nemt kan skaffe flere hænder ved at fjerne nogle af tilbagetrækningsordningerne?  

"Jeg er åben for at diskutere hele spørgsmålet om tilbagetrækning, når vi skal se på pensionssystemet. Hvis pensionsalderen skal være anderledes, skal vi selvfølgelig også se på de forskellige tilbagetrækningsordninger. Der er ingen hellige køer," siger Troels Lund Poulsen, der derefter haster ud af Bella Arena på en dag, hvor fagbevægelsen og røde politikere glimrer ved deres fravær.  

{{toplink}}

clh@altinget.dk, rb@altinget.dk