Diabetesforeningen får ny pressechef

Pressechef i Dansk Energi Birgitte Hougaard skifter energisektoren ud med interessevaretagelse af danskere med diabetes, når hun tiltræder som ny pressechef for Diabetesforeningen. 

1. august bliver Birgitte Hougaard ny pressechef i Diabetesforeningen. Det annoncerer hun på twitter. 

Birgitte Hougaard forlader en stilling som pressechef hos energiselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, for i stedet at varetage interesserne for danskere med diabetes.

Birgitte Hougaard har tidligere været journalist hos DR og TV2. Desuden har hun været presserådgiver i Sundhedsstyrelsen. 

Bjarke Lund Larsen efterfølger Birgitte Hougaard som pressechef hos Dansk Energi. 

Forrige artikel Anders Fogh skal rådgive Zelenskyj om sikkerhedsgarantier for Ukraine Anders Fogh skal rådgive Zelenskyj om sikkerhedsgarantier for Ukraine Næste artikel Vejle-borgmester bliver bestyrelsesformand i Sampension