Danske Regioner får ny lægefaglig direktør

En enig bestyrelse i Danske Regioner har i dag valgt at ansætte Helene Probst som ny lægefaglig direktør i Danske Regioner. Hun erstatter Erik Jylling, der har fået nyt job som lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden.

Helene Probst tiltræder 1. november stillingen som lægefaglig direktør i Danske Regioner.

Det oplyser Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Helene Probst har bred erfaring fra sundhedsområdet. Hun har tidligere været ansat som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen og lægefaglig direktør i Region Midtjylland.

”Jeg er sikker på, at vi – og dermed regionerne og i sidste ende patienterne – får enorm gavn af Helenes meget store erfaring med at arbejde i rummet mellem politik, administration og faglighed,” udtaler administrerende direktør i Danske Regioner, Adam Wolf.

Helene Probst overtager stillingen som lægefaglig direktør efter Erik Jylling, der har fået nyt job som lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden.

{{toplink}}

Forrige artikel Sundhedsdatastyrelsen henter ny direktør fra Styrelsen for It og Læring Sundhedsdatastyrelsen henter ny direktør fra Styrelsen for It og Læring Næste artikel Hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital fratræder sin stilling Hospitalsdirektør på Aalborg Universitetshospital fratræder sin stilling
Messerschmidt holdt en nostalgisk tale til baglandet

Messerschmidt holdt en nostalgisk tale til baglandet

På nær en enkelt undtagelse var Morten Messerschmidts tale til DF's årsmøde klinisk renset for politiske nyheder. I stedet skildrede DF-formanden udførligt sit idealsamfund. Det var et Danmark anno 1980.