Dagens overblik: Ingen finanslovsaftale trods maratonforhandlinger hos Løkke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – eller støttepædagogen i de sammenbrudte finanslovsforhandlinger, som Altingets politiske kommentator Erik Holstein har kaldt ham – nåede efter lange forhandlinger i går ikke frem til en aftale om en ny finanslov. 

Situationen mellem især regeringspartiet Liberal Alliance og støttepartiet Dansk Folkeparti er meget anspændt – så anspændt, at et muligt folketingsvalg bliver debatteret på gangene på Christiansborg, skriver Berlingske. 

Liberal Alliance vil have en skattereform, mens Dansk Folkeparti ikke er synderligt begejstret for tanken. I stedet har Dansk Folkeparti krævet udlændingestramninger i forhandlingerne.

Erik Holstein skriver i dag i en analyse, at statsministeren burde kunne levere udlændingestramninger, som kan gøre Dansk Folkeparti tilfredse.

Men tiden er ved at rinde ud, skriver han også. Mistilliden mellem parterne vokser, og internt i regeringen er det begyndt at slå sprækker.

”Et næsten desperat Liberal Alliance frygter, at en skattereform forsvinder i vintertågerne, hvis den ikke landes sammen med finansloven. I LA har man den opfattelse, at DF slet ikke vil gå med til en skattereform og bruger striden om asylpolitikken som påskud for at sabotere LA's mærkesag.”

På Borgen besluttede LA torsdag, at partiet hellere tager et valg end at fortsætte i regeringen uden en skattereform. Det er ifølge Erik Holstein muligt, at LA faktisk mener det alvorligt denne gang, men Samuelsen brugte så meget løst krudt sidste år, at ingen skræmmes af nok så stålsatte øjne. 

”Et folketingsvalg med Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance som stensikre tabere vil være helt uden logik og minde om tre kamikaze-fly, der kolliderer,” mener Holstein.

DF på usikkert juridisk grundlag
Når regeringen forhandler med Dansk Folkeparti om et ’paradigmeskift’ i flygtningepolitikken til gengæld for skattelettelser, sker det på et yderst usikkert juridisk grundlag, skriver Information.

Nye stramninger af flygtninges ret til familiesammenføring kan være i strid med Den Europæiske Menneskeretskonvention, vurderer juridiske eksperter over for Information.

Men man kan ikke uden problemer stramme yderligere op på reglen om, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus skal vente tre år, til de kan få familiesammenføring. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er juraprofessor på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder.

”Det er jo uklart, om man forestiller sig at afholde dem fra familiesammenføring i ubegrænset tid, eller om man vil sætte ventetiden yderligere op fra de tre år. Hvis det første er tilfældet, har jeg svært ved at se, at det skulle kunne være foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) beskyttelse af retten til familieliv,” siger han til Information.

Jens Vedsted-Hansen tror, at både Højesteret i Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ville afvise det.

Blandt EU’s strammeste
Omvendt glæder Dansk Folkeparti sig over, at Danmark er blevet et af de sværeste EU-lande at opnå asyl i.

Andelen af asylansøgere, der får midlertidig opholdstilladelse i Danmark, er nemlig styrtet nedad, skriver Altinget.

Det viser en opgørelse over EU-landenes førstebehandlinger af asylsager i andet kvartal af 2017, som Eurostat har lavet.

Her anerkendte Udlændingestyrelsen blot 26 procent af ansøgningerne om asyl i Danmark. I samme periode 2016 fik 82 procent tilkendt asyl – langt mere end EU-gennemsnittet på ca. 60 procent.

"Det er enormt glædeligt, at mange færre får asyl end tidligere," siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

I Alternativet ærgrer man sig derimod over Danmarks lave anerkendelsesprocent sammenlignet med andre EU-lande:

“Jeg ville gerne have, at vi var et foregangsland for de andre nationer. Vi burde vise, at vi kan tage flygtninge og behandler dem godt. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi er faldet ned på en tredjesidsteplads,” siger udlændingeordfører Josephine Fock.

Støjberg vil lempe regler for frivillige
Alt lader til at handle om udlændinge og indvandrere i dag. Og vi fortsætter da også i det spor. For frivilligt arbejde kan udløse bøde og 15 års karantæne fra at søge permanent opholdstilladelse.

Men det er måske lige i overkanten, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun kalder reglerne for "forældede" og vil lave dem om. Det skriver Politiken.

Mange udenlandske arbejdstagere, der er i Danmark på midlertidig opholdstilladelse, bryder loven, hvis de arbejder gratis i danske foreninger, for eksempel som træner i børnenes fodboldklub.

Poul Broberg, der er chef i Danmarks Idrætsforbund, siger til Politiken, at han intet anede om den regel, før Politiken kontaktede ham.

”Jeg vil tro, der er flere udlændinge ude i foreningsdanmark, der lige nu bryder loven uden at vide det,” lyder det.

Opgør med lang folkeskoletradition
Og nu til dagens sidste historie om indvandrere.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil nu indlede et fundamentalt opgør med den måde, som det danske uddannelsessystem håndterer tosprogede børn af indvandrere med en især mellemøstlig baggrund, skriver Jyllands-Posten.

Den danske model har simpelthen spillet fallit, mener hun.

”Den danske pædagogiske tradition kolliderer helt overordnet med det mellemøstlige børnesyn og børnetradition,” siger Merete Riisager til Jyllands-Posten.

Børn med en ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligere sprogligt, allerede når de er halvandet år gamle, og det forfølger dem hele vejen gennem uddannelsessystemet. De får dårligere uddannelser – også selv om de er født i Danmark.

Derfor siger ministeren nu direkte, at skolen ikke kan klare denne udfordring – i stedet skal der stilles krav til forældrene om, at de i højere grad giver børnene de grundlæggende kompetencer, der er brug for, inden børnene begynder i skolen.

FOA vil kæmpe for barnets første sygedag
Offentligt ansatte skal have ret til at holde deres børns første sygedag uden at skulle diskutere med chefen, mener Fagforbundet for Offentligt Ansatte, FOA. 

Forbundsformand Dennis Kristensen siger til Politiken, at FOA vil rejse kravet ved de overenskomstforhandlinger, der indledes om to uger.

På det private arbejdsmarked blev det ved forårets overenskomstaftale gjort til en ret for FOA’s medlemmer at holde barnets første sygedag.

Arbejdsgiveren må heller ikke tælle det som barnets første sygedag, hvis far eller mor bliver ringet op af pasningsordningen for at hente et sygt barn.

Nu vil FOA rejse tilsvarende krav for offentligt ansatte. Det vil gøre børns sygedage til en ret, der ikke vurderes hos arbejdsgiveren.

”Vi kan se, at det, vores medlemmer oplever som det helt store problem, er at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen,” siger Dennis Kristensen til Ritzau.

I Norge, Sverige og Finland har lønmodtagere en lovsikret ret til at holde barnets første sygedag.

Det sker i dag:
Mens finansloven ikke er på plads, så fortsætter lovmøllen i Folketinget.

Der er blandt andet et lovforslag om målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvand mod pesticider fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Derudover har oppositionspartierne tre beslutningsforslag om blandt andet velfærd og almene boliger.

Se programmet her.

kafr@altinget.dk