Danmark er blandt EU's sværeste lande at få asyl i
ASYL: Udlændingestyrelsen afviste i andet kvartal af 2017 tre ud af fire ansøgninger om asyl. Det gjorde Danmark til det EU-land, der afviste den tredjestørste andel af sine asylansøgere.
Andelen af asylansøgere, der får midlertidig opholdstilladelse i Danmark, er styrtet nedad.
Det viser en opgørelse over EU-landenes førstebehandlinger af asylsager i andet kvartal af 2017, som Eurostat har lavet.
Her anerkendte Udlændingestyrelsen blot 26 procent af ansøgningerne om asyl i Danmark.
I samme periode 2016 fik 82 procent tilkendt asyl – langt mere end EU-gennemsnittet på ca. 60 procent.
Det markante fald betyder, at Danmark i den periode var det EU-land, der afviste den tredjestørste andel af sine asylansøgninger. Skrappere var kun Tjekkiet og Bulgarien.
I Dansk Folkeparti glæder man sig over udviklingen:
"Det er enormt glædeligt, at mange færre får asyl end tidligere. Selvom det selvfølgelig giver en udfordring at få sendt alle de afviste asylansøgere ud af landet. Men når man løser et problem, opstår der som regel et nyt," siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).
Han noterer sig, at det samlede asylansøgertal også er faldet:
"Det bedste er, at færre overhovedet søger asyl i Danmark. Og så er det jo en bonus, at der er en mindre andel, der får asyl. Det trækker helt klart i den rigtige retning. Nu må vi se, om vi kan få de andre partier med på at stramme lovgivningen yderligere," siger han.
Artiklen fortsætter under grafen.
Andre nationaliteter
I Udlændingestyrelsen forklarer man det drastiske fald i anerkendelsesprocenten ved, at sammensætningen af asylansøgernes nationalitet ændrede sig i den første halvdel af 2017.
Læs også: FAKTA: Forstå de danske asylregler
Her fyldte ansøgninger fra iranere, afghanere og statsløse bidoonere meget på Styrelsens skriveborde, og det havde betydning for anerkendelsesprocenten.
"Da disse nationaliteter har fyldt mere i afgørelserne og har en lavere anerkendelsesprocent, har de bidraget ganske betydeligt til, at den samlede anerkendelsesprocent er faldet," skriver Udlændingestyrelsen i et svar til Altinget.
Udlændingestyrelsen, der i første omgang tager stilling til asylansøgningerne, oplyser samtidig, at de forventer en højere anerkendelsesprocenten igen i 2018.
"Trist og overraskende"
Selvom sammensætningen af flygtningenes oprindelsesland har ændret sig, undrer Alternativets udlændingeordfører Josephine Fock sig over, at kun hver fjerde fik asyl i Danmark i perioden:
“Det er overraskende, at faldet er så stort, når vi ikke har ændret på kravene til at anerkende flygtningestatus. Men det spiller selvfølgelig ind, at landesammensætningen har ændret sig,” siger Josephine Fock.
Hun ærgrer sig over Danmarks lave anerkendelsesprocent sammenlignet med andre EU-lande:
“Jeg ville gerne have, at vi var et foregangsland for de andre nationer. Vi burde vise, at vi kan tage flygtninge og behandle dem godt. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi er faldet ned på en tredjesidsteplads,” siger hun.
I nabolandene Sverige og Tyskland godkendte de i samme periode 48 procent af ansøgningerne.
Derfor mener SF's udlændingeordfører Holger K. Nielsen, at tallene er tegn på, at Danmark vurderer anderledes end vores nabolande.
"Det er jo altid et skøn, om ansøgere skal have asyl. Der tyder det på, at den danske udlændingestyrelse skønner anderledes end i andre lande. Det er trist, at vi ikke tager vores del af ansvaret," siger han.
Altinget har uden held forsøgt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
---
Altinget på vej med politisk medie for unge
Regeringen truer kommuner: Sparer I på de ældre, så øremærker vi jeres penge
