4. låge i Altingets fotojulekalender: Hospitalspræsten med de mange ord og meninger

Lotte Mørk tager os med tilbage til der, hvor rammerne for et liv som hospitalspræst blev udstukket og aktørerne udpeget: Lægerne og Gud, troen og afmagten. Se hvilken lille historie, der gemmer sig bag dagens låge i årets foto-julekalender.

Lotte Mørk, hospitalspræst på Rigshospitalet siden 2005. Fotograferet 15. april 2021.

Altinget-journalist Katrine Falk Lønstrup og jeg møder Lotte Mørk ved Odense Universitetshospital. Efter en tur i området sætter vi os i Kirkerummet på 15. sal – et lokale med en lang væg bestående af glasbyggesten i mange farver.

Lotte Mørk er en kvinde af mange ord og meninger. Hun fortæller blandt andet om dengang, da hun som niårig var indlagt på netop dette hospital, hvor rammerne for et liv som hospitalspræst blev udstukket og aktørerne udpeget: Lægerne og Gud, troen og afmagten.

Ugen efter møder vi Lotte igen, men denne gang i København. Vi besøger blandt andet et værtshus, hvor hun var bartender, mens hun studerede teologi. Rent fotografisk var den sværeste opgave at vælge mellem de mange gode billeder med Lotte Mørk taget på fotogene steder.

Du kan læse interviewet med Lotte Mørk her, hvor hun blandt andet opfordrer til at bruge corona-tiden til at få en ærlig samtale om døden.

 

Forrige artikel Usikkerhed om centralt krav til corona-vinterpakke Usikkerhed om centralt krav til corona-vinterpakke Næste artikel Finanslov: Regeringen og partier vil have mere strøm fra havvind Finanslov: Regeringen og partier vil have mere strøm fra havvind