23. låge i Altingets fotojulekalender: Den store stemmeoptælling

Se hvilken lille historie, der gemmer sig bag dagens låge i årets foto-julekalender.

Valgdag er en festdag for Altinget. Det er en af de vigtigste begivenheder for redaktionen, hvor vi bruger meget krudt. Og jeg var blandt andet forbi Københavns Rådhus og se stemmerne blive talt op.

 

16. november var der kommunalvalg, hvor Altinget Hovedstaden fulgte kampen om overborgmester-posten tæt. Klokken blev dog 06:30 dagen efter valget, før Sophie Hæstorp Andersen kunne stille sig frem og præsentere sig selv som Københavns nye overborgmester. 

Det er ikke kun hovedstaden, vi har skrevet om. Altingets journalister har dækket kommunalvalget mange steder i landet med vidt forskellige vinkler. Sine Riis Lund tog for eksempel til Fredericia et par uger før valgdagen, hvorefter jeg tog derover og lavede en slags by-portræt.

Valgkampen var godt i gang, så jeg mødte borgmesterkandidat Steen Wrist, der nu er valgt som ny borgmester, og et par håbefulde kandidater, der delte roser og flyers ud på hovedgaden. Jeg fotograferede de projekter, kommunen har i gang og deres rige kulturliv og arv. Det var en fin måde for en hovedstadsrotte som mig at lære en ny by at kende på.

 

Forrige artikel Retssag mod Messerschmidt skal gå om grundet tvivl om dommers habilitet Retssag mod Messerschmidt skal gå om grundet tvivl om dommers habilitet Næste artikel Erhvervsminister varsler flere eksportfremstød til Tyskland: ”Så kan jeg få pudset det tyske af” Erhvervsminister varsler flere eksportfremstød til Tyskland: ”Så kan jeg få pudset det tyske af”