V om økonomiforhandlinger: Lad pengene følge borgeren
DEBAT: Vi har brug for dynamik, hvor lokale kræfter hele tiden tager udgangspunkt i det enkelte menneske. Mindst mulig kontakt med systemet må altid være målet, skriver Carl Holst.
Af Carl Holst
Kommunalordfører for Venstre
Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne er undervejs. I et år hvor danskerne skal stemme om hvilke politikere de ønsker skal repræsentere dem i kommunerne og regionerne, er dette en vigtig anledning til indledningsvist at knytte nogle bemærkninger til principperne i det kommunale selvstyre, nemlig at opgaverne skal løses så tæt på borgerne som muligt - i yderste bæredygtige led.
Det er derfor også i kommunerne, at opgaven med at sikre, at borgerne får de bedste ydelser til den bedste pris, skal og bør løses ud fra de rammer, der er blevet sat.
”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov", som det er formuleret i Grundlovens §82.
Dynamisk til værks
I 2015 skrev KL i en rapport om kommunernes effektiviseringsarbejde, at ”effektiviseringer er blevet en del af kommunalpolitikernes DNA”. Det er gode takter, for effektiviseringer er jo ikke blot en spareøvelse; det er en måde at sikre, at pengene følger borgeren, så kernevelfærden hele tiden bliver styrket.
Tankegodset er helt i tråd med hensigten i det moderniserings- og effektiviseringsprogram, der i 2018 erstatter omprioriteringsbidraget, og hvis formål det er at frigøre 1 milliard kroner, hvoraf halvdelen bliver i kommunerne og den anden halvdel kan investeres målrettet i kernevelfærd.
Det betyder, at kommunerne går dynamisk til værks, når det eksempelvis kommer til planlægning ud fra demografiske ændringer, der stiller nye krav til, hvor indsatserne skal målrettes.
En god business-case
Et mere konkret eksempel er det øgede fokus på rehabilitering, så borgere med sociale udfordringer lærer at mestre deres eget liv. Det giver på den ene side større økonomisk råderum for kommunerne på sigt, men endnu vigtigere, det giver det enkelte menneske en følelse af igen at kunne indtage hovedrollen i egen tilværelse.
Det er et godt eksempel på, at økonomisk planlægning i kommunerne og menneskelige hensyn ikke er de modsætninger, som nogle ynder at forsøge at gøre dem til. Det må altid være målet, at borgeren får brug for så lidt kontakt med systemet som muligt. Og hvis midlet samtidig er en god ”business-case”, så gør det altså ikke målet mindre nobelt.
Mennesket før systemet
Når pengene følger borgeren er det et sundhedstegn, fordi det er et udtryk for en kultur, hvor mennesket bliver sat før systemet. Det tilfører en dynamik til vores demokrati, fordi det kræver af de lokale kræfter, at de hele tiden tager udgangspunkt i de mennesker, der lever i lokalområderne.
Og selvstyret sikrer, at vi ikke fra centralt hold kommer for skade at detailregulere ud fra forestillinger om, hvad borgerne decentralt har brug for.
Anmeldelse: Ambitiøs opskriftsbog for lokal-lobbyister
Dansk Byggeri: Hvorfor lejer kommunerne sig ikke ind i bygningerne?
