Dansk Byggeri: Mere virksomhedsvelfærd, tak!

Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri

Tillykke til både kommunerne og Finansministeriet med aftalen for 2018 om kommunernes økonomiske rammer. Som Martin Damm selv siger det: ”Det er en aftale på et niveau, vi kan leve med.”

I Dansk Byggeri mener vi, at der er grund til lidt større smil, for i betragtning af de hårde udmeldinger, som forhandlingerne startede med, så blev det en blød landing med lidt større rammer end i år både på service og anlæg. Og det er godt.

Frem for at hyle i det velkendte spor om, at servicebehovene stiger, og der altid er for få penge til velfærd, skal vi se på, hvordan vi får mest muligt ud af de aftalte rammer.

Øje for virksomhederne
Der har her i debatten været tilløb til kun at se kommunerne som den store, varme mor, der giver bryst til børnene og varme omslag til de ældre. Jeg ønsker for kommunerne, at de her op til valget i november kan komme lidt fri af den spændetrøje, der reducerer dem til lokale social-velfærdsproducenter med varierende kvalitet og presset økonomi.

For kommunerne er jo meget mere, og både aftalen og hverdagen giver rig anledning til at se på, hvordan kommunerne spiller sammen med hele det lokale samfund, også de erhvervsaktive borgere og virksomhederne.

På det punkt er der flere gode takter i aftalen. Ordet 'virksomhed' indgår 11 gange i teksten, og flere steder er det specifikt nævnt, at både igangværende og nye initiativer skal have for øje, at de skal være til fordel for både kommunen og virksomhederne, når de udformes.

Eksempelvis en mere strømlinet beskæftigelsesindsats, forbedret byggesagsbehandling med videre. Her spiller aftalen fint sammen med den Fælles Offentlige DigitaliseringsStrategi (FODS), hvor det for første gang nævnes, at det offentliges digitalisering også skal have øje for, hvordan det påvirker virksomhederne.

Virksomhedsvelfærd
Aftalen indeholder også, at kommunerne skal høste nogle af de gevinster, der ligger i mere systematisk facility management og kommunale samarbejder om mere effektiv vejvedligeholdelse. Her skal der rejses et klart flag: Aftalen bør fortolkes sådan, at øget privat leverandørinddragelse er en oplagt løsning på denne effektiviseringsforpligtelse.

Og der er ikke noget i vejen med et krav om stadige effektiviseringer. At fremstille det som om, at det kun handler om at løbe hurtigere på plejehjemmene eller passe børn hurtigere, er at undervurdere både de ansatte og vælgerne. Der er mange veje til effektiviseringer, både i de fysiske rammer og i mange procedurer og arbejdsgange.

Men hvis vi ikke kan slippe ud af den slidte ”vi-vil-have-flere-penge-til-velfærd”-jargon, så vil jeg introducere begrebet ”virksomhedsvelfærd”. Det skal kommunerne også se på. For uden sunde virksomheder bliver der intet skattegrundlag.

Inden sommerferien udkommer Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed. Her tager vi temperaturen på en lang række objektivt konstaterbare forhold.

På mange af disse områder lægger økonomiaftalen op til, at der skal ske forbedringer, og at kommunerne skal arbejde – endnu – mere sammen. Det er gået fremad de seneste år, takket være konstant fokus. Det skal det fortsat, for virksomhedsvelfærd er forudsætning for den øvrige kommunale velfærd.

Tillykke med aftalen.

debat@altinget.dk