Socialrådgivere: Besparelser på jobcentre gør problemet værre
Socialrådgiverne i jobcentrene arbejder hver dag for at hjælpe sygemeldte tilbage og ledige videre i uddannelse eller arbejde. Desværre mangler vi tid til arbejdet, som kun forværres af de kommende milliardbesparelser, skriver Mads Bilstrup.
Efter landskampen mod Østrig i oktober kritiserede landstræner Kasper Hjulmand banen: "Det påvirker vores spil, så jeg synes, at det er for dårligt, at vi bliver præsenteret for sådan et græstæppe".
Som formand for socialrådgiverne kan jeg genkende landstrænerens faglige frustration fra mine medlemmers vilkår på landets jobcentre. Ligesom landsholdet yder socialrådgiverne en fagligt dybt professionel, engageret og helhjertet indsats på trods af arbejdsvilkår, der er mindst lige så ringe som den knoldede plæne i Parken. Og med de kommende besparelser på 1,1 milliard kroner om året vil både arbejdsmiljøet og kvaliteten i indsatsen til de ledige uundgåeligt blive dårligere.
Vi deler fuldt og helt regeringens ambition om at få alle med i en tid med fuldt tryk på økonomiens kedler. Her er beskæftigelsesindsatsen en afgørende brik, der er med til at hjælpe folk i arbejde, men de store besparelser vil stække den udvikling.
Det giver ingen mening at spare
De fleste socialrådgivere på jobcentrene arbejder med aktivitetsparate ledige, der har sociale eller psykiske udfordringer. De løser en meget kompleks opgave, som handler om meget andet end blot at få mennesker i arbejde.
En opgave, der kræver faglighed og tid til både at skabe tillid og et godt samarbejde mellem den ledige og socialrådgiveren, at sætte sig grundigt ind i hver enkelt sag med op til flere hundrede siders faglige notater og at finde den rette vej videre i det rette tempo – det kan for eksempel være behandlingstilbud kombineret med uddannelse eller virksomhedspraktik.
Når politikerne de kommende år barberer mere end en milliard kroner af beskæftigelsesindsatsen hvert år, får det selvfølgelig konsekvenser. Næste års besparelse på over 300 millioner kroner skal findes på indsatsen til de unge ledige i det, som partierne bag arnepensionen kalder "nytænkning" af beskæftigelsesindsatsen.
Som bekendt er det imidlertid svært at tænke nyt, når bygningen slår revner og køleskabet er gabende tomt. Allerede nu kan vi af kommunernes budgetter for 2022 se, at de massive besparelser kommer til at ramme nogle af de unge, der har allermest brug for en håndholdt indsats for at komme videre.
Det er netop nogle af de unge, som politikerne ellers udtrykker stor bekymring for, og derfor giver det heller ingen mening at spare på arbejdet med at hjælpe dem i uddannelse og arbejde.
Ingen tvivl om det betaler sig
Politikerne ved godt, hvad der virker – vi og andre med viden om beskæftigelsesområdet har nemlig brugt enhver tænkelig lejlighed de seneste mange år til at fortælle om de gode resultater fra en lang række investeringsprojekter på området.
Samlet set er konklusionen, at færre sager og dermed mere tid til arbejdet med hver enkelt ledig, stærk faglighed, mindre rigide regler og tilbud af høj kvalitet er opskriften på succes.
For eksempel har Hjørring Kommune fået langt flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde end andre kommuner ved at sikre socialrådgiverne tid og de rette værktøjer til at hjælpe de ledige videre. Resultaterne fra andre investeringskommuner peger i samme retning.
Hvis politikerne tør og vil, kan vi sammen udbrede de gode erfaringer. Det kræver investeringer, men der er ingen tvivl om, at de betaler sig hjem igen og skaber bedre resultater.
Derfor opfordrer vi politikerne til for alvor at tænke nyt, droppe besparelserne og investere i beskæftigelsesindsatsen – og et nyt græstæppe til landsholdet.
{{toplink}}
Analytikere: Mange borgmesterkæder står og falder med ét enkelt mandat
FH: Nu har vi chancen for at nytænke hjælpen til arbejdsløse
