HK til Venstre: Hvorfor spilde millioner på tiltag, der ikke virker?
Jeg er enig med Venstre i, at den virksomhedsrettede indsats fungerer bedst. Det gør bare, at jeg undrer mig endnu mere over, hvorfor de mener, at nyttejob er et effektivt værktøj, når effekten er forsvindende lille, skriver Mads Samsing.
Det var med nogen forundring, at jeg læste debatindlægget fra Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.
Men et eller andet sted er det måske et meget godt udtryk for, hvad der går galt i de mange politiske reformer, der strømmer ind over beskæftigelsesområdet.
Politik skal selvfølgelig baseres på værdier og holdninger. Men den skal stå på viden og fakta. Også i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken. Men det er ret fraværende i Hans Andersens indlæg.
Der synes at være generel enighed om, at vi skal gøre mere af det, som, vi ved, virker. Det argumenterer Hans Andersen også for. Men han foreslår så samtidig, at vi gør mere brug af private aktører og kalder nyttejob for et effektivt værktøj.
Men det passer ikke, at private aktører er langt bedre til at få ledige i arbejde end de kommunale jobcentre. Og beskæftigelseseffekten af nyttejob er forsvindende lille.
Nyttejob risikerer at fortrænge ordinære job
Den seneste samlede analyse af brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen blev foretaget af det daværende Kora (i dag en del af Vive) for Rigsrevisionen i 2013.
Analysen viste, at det samfundsøkonomiske underskud ved at benytte andre aktører løb op i 350 til 400 millioner kroner årligt.
Analysen har selvfølgelig nogle år på bagen, men lad os i det mindste få en ny samlet analyse af, hvor mange penge der bruges på andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, og hvilken effekt det har.
Både for at sikre transparens om, hvordan vi bruger skattekronerne, og for at undgå, at vi udvikler beskæftigelsesindsatsen ud fra udokumenterede, ideologiske påstande.
Kan fortrænge ordinære job
Vi ved, at beskæftigelseseffekten af nyttejob er forsvindende lille. Regeringen lægger i udspillet 'Danmark kan mere I' op til, at gøre meget mere brug af nyttejob.
Målgruppen er 20.000. Det skal bidrage med 250 nye job. De mange nyttejob risikerer i øvrigt at fortrænge ordinære job på overenskomstmæssige vilkår. Altså de job, som indsatsen gerne skal føre til, at de får.
Regeringen lægger i øvrigt op til at prisen for nytteindsatsen på 200 millioner kroner skal findes ved besparelser i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det svarer til flere end 300 medarbejdere i jobcentrene.
Altså skal væsentlig færre medarbejdere forstyrre 20.000 mere i forventning om, at 250 kommer i job. Det understreger oplevelsen af, at jobcentrene ses som en pengekasse til andre initiativer, som Thomas Kastrup-Larsen (S) fra KL peger på i sit debatindlæg.
Politik skal stå på viden og fakta
Jeg er enig med Hans Andersen i, at den virksomhedsrettede indsats er det, der fungerer bedst. Det gør bare, at jeg undrer mig endnu mere over, hvorfor, han mener, nyttejob er et effektivt værktøj.
Det er jo ikke en virksomhedsrettet indsats i modsætning til for eksempel integrationsgrunduddannelsen (IGU), der kombinerer praktik med skoleundervisning.
Jeg er med på, der er udfordringer ved IGU'en, men dem kan arbejdsmarkedets parter også selv være med til at løse ved overenskomstbordet.
Jeg har selv i et tidligere indlæg peget på, hvor, jeg mener, beskæftigelsesindsatsen kan forbedres – og hvor der kan frigives ressourcer.
A-kasserne kan med fordel få ansvaret for egne forsikrede medlemmer i den første del af ledighedsperioden. Der er fortsat et potentiale i forenklinger af regler og skabe mere rum til faglighed gennem mindre rigid styring.
Nej tak til grønthøsteren
Der bør ryddes op i de mange puljer, så der ikke skal bruges så mange ressourcer på at ansøge, implementere, evaluere og rapportere om projekter.
Og der er som tidligere nævnt givetvis mange millioner at hente ved mindre brug af andre aktører. Helt afgørende er det, at besparelserne ikke findes ved at køre en tur med grønthøsteren.
Politik skal selvfølgelig baseres på værdier og holdninger. Men den skal stå på viden og fakta. Også i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken. Det skylder vi de borgere, der har brug for hjælp til at komme i job, til overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller til at blive afklaret til andre ydelser.
Det skylder vi de virksomheder, der har brug for arbejdskraft og gerne tager et socialt ansvar. Og det skylder vi de medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen, der hver dag går på arbejde med en klar mission om at hjælpe borgere og virksomheder.
{{toplink}}
DF: Det er ikke muligt med flere besparelser på jobcentrene
FSD: Jobcenterbesparelser hænger ikke sammen med nær indsats til de svageste
