HK's nye næstformand: Jobcentrene skal ikke have en tur med grønthøsteren

I HK er vi glade for, at bryggeriarbejderen Arne og mange af vores medlemmer har fået en ny ret til tidlig pension. Det er kun fair.

Men det er dybt bekymrende, at en stor del af finansieringen findes ved at spare 1,1 milliarder kroner på hjælpen til de ledige og sygemeldte.

Vi er også godt tilfredse med de fleste af forslagene i regeringens udspil 'Danmark kan mere I'. Men vi er meget imod de markante og mærkbare forringelser for ledige dimittender, og at der lægges op til at spare 200 millioner kroner på beskæftigelsesindsatsen for at øge brugen af nytteindsats.

Nytteindsatsen har en forsvindende lille beskæftigelseseffekt. Det siger regeringen jo selv. Målgruppen er 20.000, men indsatsen bidrager kun med 250 job. Samtidig er der risiko for, at det vil fortrænge ordinære jobs på overenskomstmæssige vilkår.

Kør ikke endnu en tur med grønthøsteren
Der er altså udsigt til, at der i de kommende år skal spares 1,3 milliarder kroner på den kommunale beskæftigelsesindsats.

De første 300 millioner kroner er fundet ved at skære på indsatsen for de unge. Det gør ondt i en tid, hvor titusindvis af unge står uden job og uddannelse. 

I HK er vi enige i, at der kan frigøres ressourcer i beskæftigelsesindsatsen, og vi medvirker som altid meget gerne til at finde de gode løsninger.

Men vi har svært ved at se, der kan findes 1,3 milliarder kroner, uden at det får negative konsekvenser for de borgere, der har brug for hjælp til at komme i job, til overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet eller til at blive afklaret til andre ydelser.

Og det er helt afgørende, at der ikke bare køres endnu en tur med grønthøsteren. Når partierne på Christiansborg skal forhandle om, hvordan der skal spares en milliard kroner på beskæftigelsesområdet, skal de tænke sig rigtig godt om. Det skylder vi borgerne, virksomhederne og medarbejderne i både jobcentre og a-kasser.

Ingen grund til nytteløst strukturprojekt
Der er cirka en million forløb i jobcentrene om året. Skæve aktiveringsforløb skal selvfølgelig undgås – men det er altså ikke det store billede.

Langt hovedparten af dem forløber godt og til stor tilfredshed for ledige og sygemeldte borgere. Og mange virksomheder roser faktisk samarbejdet med jobcentrene.

Der er altså ingen grund til at lave grundlæggende om på den kommunale forankring af beskæftigelsesindsatsen og bruge flere år på et nytteløst strukturprojekt.

Energien skal bruges på borgerne. Men samarbejdet mellem jobcentrene og a-kasserne kan styrkes, og a-kasserne kan med fordel få ansvaret for den første del af ledighedsperioden for egne forsikrede ledige, hvis eneste problem er, at de mangler et arbejde. 

Styringen blev strammet
Jeg medgiver, at vi fik lidt forenklinger i den seneste revision af lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Men samtidig blev styringen strammet på en sådan måde, at medarbejdere og borgere i praksis ikke oplever forenklingen i mødet og i sagsforløbet.

Der er fortsat en høj grad af fjernstyring af fagligheden, og reglerne om skærpet tilsyn koster ifølge KL kommunerne 100 millioner kroner. Der er fortsat mulighed for at forenkle regler og Christiansborgs detailstyring af indsatsen skal stoppes. 

Der er fortsat mulighed for at forenkle reglerne blandt andet vedrørende rehabiliteringsteams og anvendelse af lægeattester. Det er ikke småpenge, der bruges på overflødige lægeattester, og lægerne har rigeligt at se til.

Der bør ryddes op i de mange puljer, så der ikke skal bruges så mange ressourcer på at ansøge, implementere, evaluere og rapportere om projekter.

Det vil være til fordel for borgerne, at sagsbehandlingen forenkles – og i god tråd med regeringens intentioner om en nærhedsreform.

Der kan også spares penge på brugen af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. I 2013 viste en analyse for Rigsrevisionen, at der er op mod 400 millioner kroner at hente.

Lad os i det mindste få det analyseret igen forud for, at politikerne på Christiansborg skal til forhandlingsbordet i foråret.

debat@altinget.dk