Konservative tæt på at overhale Socialdemokratiet som hovedstadens største parti

Balancen mellem de borgerlige partier er spolet 30 år tilbage til noget, der ligner situationen på Poul Schlüters (K) statsministertid.

I hvert fald i hovedstadsområdet, hvor Konservative igennem mange år har kæmpet med Venstre om at blive det største borgerlige parti i det kommunalpolitiske landskab.

Nu er det er ikke bare lykkedes Konservative at distancere sig med adskillige længder fra Venstre. Søren Pape Poulsens lokale partifæller er også halet så meget ind på Socialdemokratiet, at man nu ånder den røde førertrøje lige i nakken i jagten på titlen som det absolut største parti.

Ser man på tværs af 24 centrale hovedstadskommuner, så opnåede Konservative opbakning fra 21,8 procent af alle de vælgere, der afgav deres kryds ved det netop overståede kommunalvalg.

Til sammenligning fik Socialdemokratiet og Venstre opbakning fra henholdsvis 22,9 procent og 10,4 procent. Det viser en kortlægning af valgets resultater, Altinget har lavet.

”For de borgerlige partier ligner valget en tilbagevenden til, hvordan tingene var engang for flere årtier siden. Hvor Konservative var det store borgerlige parti i byerne, og Venstre var det borgerlige parti på landet,” siger Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Lokale indsatser og Pape-medvind

Mens Konservative har ligget stabilt på omkring 15 procent af stemmerne i hovedstadsområdet ved de forudgående fire kommunalvalg, så har Socialdemokratiet ligget på lige under 30 procent ved valgene fra 2009 til og med 2017.

Anderledes ser det ud for Venstre, som har været på en kontinuerlig nedadgående kurve med et enkelt lille opadgående bump ved valget i 2013. Tendens afspejler en landspolitisk tilbagegang, som har stået på siden 2001, men som slår kraftigere igennem i hovedstadsområdet.

Ved det netop overståede valg slog forskydningerne i den borgerlige lejer ikke mindst igennem i Rudersdal Kommune. Her gik Konservative hele 16 procentpoint frem og spurtede dermed langt forbi Venstre, som det største parti i kommunen.

Kommunen har ellers været regeret af Venstre siden kommunesammenlægningen, aktuelt med Jens Ive som borgmester. Den titel skal han nu give videre til Ann Sofie Orth fra Konservative.

”Når vi evaluerer og reflekterer over vores resultat, så er det klart, at der er tale om et miks af lokale sager og forhold. Og at vi har nydt meget godt af Pape-effekten, hvilket vi naturligvis også er meget glade over,” siger hun.

Venstres nød er Konservatives brød

Også i Furesø er Konservative gået markant frem. Nu er partiet blevet det næststørste med opbakning fra knap hver fjerde vælger. Det ændrer dog ikke ved, at borgmesteren fortsat er Socialdemokrat og hedder Ole Bondo Christensen.

”At vi er gået frem, handler både om landspolitik og lokale forhold. For man får jo ikke et godt resultat med en stærk landspolitisk tendens, hvis man er nogle fjolser lokalt. Man skal også have en stærk lokal repræsentation,” siger Lars Carstensen, der har været Konservatives spidskandidat i Furesø Kommune.

Spørger man Rune Stubager fra Aarhus Universitet, så er han enig i, at man ikke uden videre kan adskille de lokale og nationale påvirkninger på stemmeafgivelsen ved et kommunalvalg.

Men når man ser tendenser, der peger i samme retning på tværs af kommuner, mener han, at man først og fremmest skal finde forklaringen på den landspolitiske scene.

Her vil man dog også skulle skille tingene ad, når man skal forklare Konservatives fremgang og Venstres tilbagegang. Ifølge Rune Stubager handler det både om en Pape-effekt og en Venstre-defekt.

”Vi må regne med, at en den enes død er den andens brød, og at der hvor Venstre går tilbage, der samler Konservative op. Det er ikke, fordi Konservative nødvendigvis gør så meget ud af sig selv, men nogle gange er det en fordel bare at stå det rigtige sted og lade andre begå fejlene,” siger Rune Stubager.

Socialdemokratiet på dyster kurs

I kraft af sin størrelse betyder stemmeafgivelsen i Københavns Kommune en del for resultatet på tværs af de 24 kommuner, som indgår i definitionen af hovedstadsområdet.

Tager man København ud af ligningen, så er Konservative blevet det absolut største parti på tværs af de øvrige 23 kommuner. Det er første gang siden i hvert fald 2005, viser Altingets kortlægning.

At Konservative udfordrer Socialdemokratiet, som det mest populære kommunale parti i og omkring hovedstaden, skyldes først og fremmest kombinationen af Konservatives store fremgang og Socialdemokratiets tilsvarende store tilbagegang.

Og mens balancen mellem Konservative og Venstre kunne ligne et stort 30 års politisk pendulsving, så er nedgangen for Socialdemokratiet en anden historie.

{{toplink}}

I hvert fald ifølge Rune Stubager. Han ser partiets historisk dårlige valgresultat i ikke mindst København, men også landets øvrige storbyer, som udslag af en mere strukturel udvikling.

Han peger på, at Socialdemokratiet er udfordret af at have et af de ældste vælgerkorps, og dermed vælgere som så at sige har en udløbsdato.

”De har været dårlige til at få fat de yngre vælgere, hvilket vi jo også har set til Folketingsvalg i særligt byerne, hvor de er gået klart tilbage. Det tænker jeg er en langtidstendens, som ikke ser ud til at ændre sig,” siger Rune Stubager.

S-fremgang i oplandskommuner

Som udtryk for en landspolitisk strategi har det dog haft sin egen indbyggede logik. Det Socialdemokratiet har tabt i de store byer, er primært blevet samlet op af støtterne i Enhedslisten, SF og Radikale.

Til gengæld har Socialdemokratiet kunnet erobre nyt terræn i områder uden for de store byer og trække vælgere fra ikke mindst Dansk Folkeparti over den politiske midte.

Og selv om Socialdemokratiet er gået tilbage i mange dele af Danmark, er det dog noget mindre i både provins- og landkommuner. Ser man isoleret på de såkaldte oplandsbyer, er Socialdemokratiet faktisk gået frem.

I sidstnævnte kommuner kan en væsentlig del af udviklingen dog forklares med det ekstraordinært gode valg, Socialdemokratiet opnåede i Holbæk Kommune og i lidt mindre grad også Kerteminde.

”Uanset den samlede tilbagegang, så har man trods alt ikke tabt særlig mange borgmesterposter. Set i det lys har den nationale strategi ikke slået helt fejl. Men man har tabt mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, og det kan jo ikke sælges som nogen succeshistorie,” siger Rune Stubager.

Traditionelt er ikke kun København, men også landets øvrige tre største byer at regne for socialdemokratisk kerneland. Og trods en stor tilbagegang i både Aarhus, Odense og København er der ingen partier her, som umiddelbart udfordrer Socialdemokratiet, som det største parti.

Samtidig skal nedturen i Odense og Aalborg ses i lyset af, at valget i 2017 var ekstraordinært godt. Og at men nu ligger tættere på tidligere tiders niveau.

Stjæler K storby-stemmer fra S?

Mens Konservative står som det klart største borgerlige parti i hovedstadsområdet, så er kappestriden med Venstre noget tættere i den øvrige tre storbyer. Samlet set er Venstre stadig marginalt mere populært end Konservative her.

Hverken i København eller på tværs af de øvrige tre storbyer ser det imidlertid ikke ud til, at Konservatives fremgang kan forklares udelukkende med andre blå partiers tilbagegang.

Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Konservative har været i stand til at trække stemmer over midten.

I Weekendavisen peger Martin Vinæs, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet på, at Socialdemokratiet tilsyneladende taber vælgere hen over midten.

Det får ham til at overveje, om den berømmede og nok så landspolitisk afgørende midter-sving-vælger ikke først og fremmest er en DF’er, som tidligere har forladt Socialdemokratiet for siden at vende tilbage. Men nu kan vise sig som en helt anden type.

”Hvad nu, hvis midtervælgeren i stedet er storbydjøfferen,” spørger Martin Vinæs.

Og i den sammenhæng en som måske går mere op i ’familie, og klima og ordentlighed’ end en som kun går op i ’topskat og business’.

Folkepartiet i velhaverland

Rune Stubager vil ikke afvise, at Socialdemokratiet kan have afskallet storbystemmer til Konservative.

Eksempelvis taler man om den såkaldte ’Frederiksberg-konservativisme’ som begreb for storbykonservatives betoning af emner som socialt udsattes vilkår frem for den mere rene liberale tilgang med stort fokus på lavere skat og mindre offentlig sektor.

”Skal man have så mange stemmer, som Konservative får steder som Gentofte og Lyngby-Taarbæk, så kræver det en vis rækkevidde. Og der tror jeg, at der selv i de meget velhavende kommuner er grænser for, hvor langt det rækker at være alt for økonomisk liberal,” siger Rune Stubager.

Han peger samtidig på, at ideologi generelt fylder mindre lokalpolitisk, hvor det først og fremmest handler om at finde praktiske løsninger på konkrete udfordringer.

Alligevel mener han, at man skal passe på med at lægge en hård landspolitisk tolkning ned over stemmeforskydninger ved kommunale valg.

For selv om kommunalvalg ofte læses som en slags midtvejsvalg mellem to folketingsvalg, så taler man inden for valgforskningen også om dem som et såkaldt ’andenordens-valg’.

I det perspektiv kan vælgere mere eller mindre bevidst stemme anderledes, end de ville gøre ved et folketingsvalg.

Et vælger-vink med en vognstang

Enten fordi man ikke har så stærk en og entydig holdning til lokalpolitiske spørgsmål. Eller fordi man ønsker at bruge sin lokale stemme til at sende et signal til den landspolitiske scene, og derfor vælger et andet parti, end man ellers stemme på.

”Man tænker måske, at konsekvenserne ikke er helt så store lokalt, og at man derfor tillader sig at stemme lidt mere frit mellem partierne, og derfor også at gå længere i sin signalgivning, end man ville, hvis det var et folketingsvalg,” siger Rune Stubager.

I både Rudersdal og Furesø Kommune er det de konservative spidskandidaters indtryk, at der blandt deres partis støtter ved det aktuelle valg kan være folk, som tidligere har stemt socialdemokratisk.

I Furesø blandt andet ved, at den socialdemokratiske borgmester Ole Bondo Christensen (S) kan have mistet noget af sin borgmestereffekt.  

”Den siddende borgmester har haft et stort personligt stemmetal og været personlig populær. Og jeg tror, at vi har kunnet få nogle af de stemmer tilbage, som vi har lånt ud til Socialdemokratiet på den konto,” siger Lars Carstensen.

Ser man på de største byer, er de socialdemokratiske borgmestre også her blevet hårdt ramt på deres personlige stemmetal.

Afgåendende Venstreborgmester: Vindene vil vende

I Rudersdal har de landspolitiske tendenser ifølge de kommende konservative borgmester Ann Sofie Orth fået ekstra styrke af en række lokale politiske sager – herunder ikke mindst en stor diskussion om skolernes struktur – og af et mere generelt ønske om ”forandring”.

”Der har været en lyst til at prøve noget nyt. Og min fornemmelse er, at det Konservative Folkeparti har været et relevant sted for rigtig mange mennesker i Rudersdal at gå hen. Herunder også nogen, som er gået fra den ene fløj til den anden,” siger hun.

Også hos Venstre ser kommunens nu afgående borgmester, Jens Ive, tegn på, at lokale sager har betydet noget, for Venstres tilbagegang på visse af kommunens valgsteder.

Men overordnet mener han, at forklaringen først og fremmest handler om landspolitik.

”Vi ser et meget klart billede, som ikke kan forklares med andet end landspolitiske strømninger, som ser ud til at have slået igennem lokalt i en grad, jeg i hvert fald ikke har set så tydeligt før,” siger Jens Ive.

Han mener dog ikke, at det er givet, at Konservative vil bevare titlen som hovedstadens største borgerlige parti.

”Jeg tror, at der er nogle strømninger, som gør sig gældende her og nu. Det er meget rigtigt at kalde det Pape-effekten, fordi han står meget klart og troværdigt. Lige nu,” siger Jens Ive.

kim@altinget.dk