Komdir: Kommuner har ikke knækket koden med at inddrage borgerne

DEBAT: Kommunerne eksperimenterer i disse år med forsøg på borgerinddragelse. Men det sker oftest på kommunernes initiativ og præmisser, skriver formanden for Komdir, Niels Nybye Ågesen.

Af Niels Nybye Ågesen
Formand, Kommunaldirektørforeningen (Komdir)

Da jeg deltog på Folkemødet på Bornholm i sommer i en klimadebat, var jeg i et panel med en ung mand, der havde klare holdninger til både klimaet og kommunerne – og ikke mindst vores vilje til at lytte til og inddrage de unge.

Jeg spurgte ham efterfølgende, hvordan vi kan få de unge med ind i vores lokale debatter, og han sagde ganske enkelt: "Mød os, hvor vi er."

Det lyder så simpelt, og alligevel er vi nok en hel del kommuner, der stadig kæmper med at finde ud af, hvor de er.

Borgernes inddragelse og indflydelse er fuldstændig afgørende for et velfungerende lokaldemokrati, men de greb, som vi tidligere har brugt, er mildest talt forældede.

Det er slut med gymnastiksalen og de tre jakkesæt på et podie, slut med klassiske høringer for de 10 til 12 passionerede typer, der altid dukker op. I kommunerne er vi på jagt efter nye og bedre måder at inddrage borgerne på – på tværs af alder, køn, og sociale og kulturelle baggrunde.

Kommuner har ikke knækket koden
I Høje-Taastrup arbejder de med fokusgrupper, i Odense har de samlet 100 mænd og kvinder i et borgerråd, og i København er et nyt borgerudvalg kommet med konkrete forslag til byudvikling.

I Fredensborg har de åbne udvalgsmøder, i Odder planlagte facebookdebatter, og i Holbæk skal Fællesskaberne – en gruppe kommunale medarbejdere – skabe forbindelse mellem borgere og kommune, så borgerne bliver både set og hørt.

Og i Vejle har vi de seneste tre år samlet flere tusinde borgere til folkemøde – borgere, der ikke normalt dukker op til de klassiske høringer eller byrådsmøder, men som på folkemødet debatterer og engagerer sig.

Det er blot et fåtal af de mange forsøg på borgerinddragelse, der i disse år præger kommunerne. Vi eksperimenter, vi lærer, og vi eksperimenterer lidt mere. I Kommunaldirektørforeningen er vi i gang med at indsamle eksempler fra hele landet, så vi også kan lære af hinandens eksperimenter.

For vi må nok også erkende, at vi endnu ikke for alvor har knækket koden til borgerinddragelse.

Samskabelse sker på kommuners præmisser
Vi må erkende, at samskabelse oftest stadig sker på vores initiativ og vores præmisser, og at vi generelt er for styrende i samarbejdet. Der er stadig tilfælde, hvor vi kommunikerer skævt – taler ned eller for teknisk eller ud i et forum, hvor ingen lytter eller læser med.

Der er formentlig stadig situationer, hvor vi taler mere, end vi lytter, fordi vi glemmer, at vores erfaring ikke trumfer borgernes oplevelser, og hvor vi kommer til at afvise med et ″det har vi prøvet før″ i stedet for sammen at finde nye og bedre løsninger.

Og så er der uden tvivl også usynlige barrierer, som vi ikke engang selv er klar over, men som gør det svært for borgerne at finde ind og finde rundt.

Vi har i kommunerne et oprigtigt ønske om at inddrage og involvere, fordi vi ved, at det sikrer ejerskab, engagement og et stærkere lokaldemokrati, men vi har endnu ikke fundet den rette vej. Og spørgsmålet er, om vi finder den vej ved at justere lidt på den rute, som vi i forvejen kender – eller at vi sammen er nødt til at tegne et helt nyt kort.

Den unge mand fra paneldebatten på Bornholm foreslog, at vi giver de unge et indblik i, hvad vi gør i kommunerne, hvorfor vi gør det, og at vi klæder dem på til at kunne deltage i debatten.

Det lyder så simpelt, så måske vi bare skulle starte dér.

Forrige artikel FOA: Minimumsnormeringer skal gøres op i ren børnetid FOA: Minimumsnormeringer skal gøres op i ren børnetid Næste artikel Professor: Borgerhøringer og borgerfor­slag skaber konflikt fremfor løsninger Professor: Borgerhøringer og borgerfor­slag skaber konflikt fremfor løsninger