DF'er bliver løsgænger i protest

Gert Larsen har som nyvalgt byrådsmedlem i Kalundborg valgt at blive løsgænger. Han stillede op for DF, men forlader partiet i protest mod spidskandidaten.

Allerede inden det nye byråd i Kalundborg Kommune er trådt sammen, har et nyvalgt medlem valgt at blive løsgænger.

Gert Larsen blev valgt for Dansk Folkeparti, men har i protest over spidskandidat Peter Jacobsen valgt at trække sig fra partiet.

Det skriver sn.dk.

Beslutningen skyldes, at Peter Jacobsen angiveligt har takket nej til en borgmesterpost i kommunen. 

"Jeg tager det mandat, jeg har fået gennem 445 personlige stemmer, alvorligt, og jeg vil slås for de sager og synspunkter, jeg står inde for," siger læsgængeren. 

Gert Larsen var medlem af Venstre, indtil han for tre år siden meldte sig ind i DF.

Forrige artikel Landbrugs-formand får plads i Billund Byråd Næste artikel Dansk Firmaidræt genvælger formand