Nye Borgerliges spidskandidat i Næstved trækker sig

Bent Dahl, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Næstved Kommune, har valgt at trække sig fra kommunalvalget 21. november på grund af sygdom.

Nye Borgerliges spidskandidat i Næstved Kommune, Bent Dahl, trækker sig fra det kommende kommunalvalg på grund af sygdom.

Det skriver TV ØST.

Bent Dahls beslutning om at trække sig betyder, at kandidaterne Henrik Brink, Lars Erik Clausen og Bo Erik Hansen skal stå i spidsen for partiet.

Da det er for sent at ændre opstillingslisten, vil Bent Dahls navn stadig optræde på stemmesedlen til kommunal- og regionsrådsvalget 21. november.

"Hvis han bliver valgt ind, så trækker han sig og overdrager posten til den på listen, som har fået flest stemmer," fortæller Henrik Brink til TV ØST.

Forrige artikel Center for Misbrug & Udsatte i Esbjerg får ny leder Næste artikel Konstitueret børn- og ungechef er på plads i Fredericia