Dewi Dylander: COP26 skal være et vendepunkt for private penge i klimakampen

Klimatopmødet blev sidste år udskudt, og klimadagsordenen skubbet ned af prioritetslisten i skyggen af en pandemi, hvor både politikere og private aktører i hele verden fik handlet prompte for at minimere de uoverskuelige konsekvenser af en dødelig virus ude af kontrol.

Siden har mange sat to streger under det åbenlyse – at der både er politisk vilje og penge, når truslen bliver konkret og akut nok.

Samtidig konkluderede FN’s klimapanel IPCC i sin seneste rapport, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at både temperatur og havniveau på globalt plan stiger med en fart, vi ikke har set før. Med sommerens store skovbrande i Sydeuropa og oversvømmelserne i Tyskland og Belgien bliver klimaudfordringernes konsekvenser kun mere håndgribelige.

Afsæt billioner

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi har et klimaproblem, men hvor hurtigt vi evner at reagere på det. Selv hvis vi fastholder vores nuværende udledning indtil 2050 og opnår nul-emissionsmålet i 2100, ser vi ifølge IPCC ind i en temperaturstigning på omtrent tre grader.

For at bremse de ekstreme temperaturstigninger skal vi i mange år frem afsætte beløb i billionklassen og ikke mindst se en markant omlægning af den globale økonomi, hvis vi skal nå i mål med Paris-aftalen.

Og som vi var vidner til på COP25, er det her, at nogle af de største stridsøkser endnu ikke er begravet – nemlig spørgsmålene om hvem, der skal betale, og hvor hurtigt forandringen skal ske.

Private aktører er afgørende

Regeringer verden over skal være med til at accelerere finansieringen af klimakampen og dirigere penge i en mere bæredygtig retning, men statskasserne kan ikke stå alene. Særligt udviklingslande vil have svært ved at investere nok.

Det er derfor afgørende for den grønne omstilling, at private aktører kommer til at spille en noget større rolle. Fra dansk side skal vi på COP26 være et ledende eksempel på, hvordan pensionskasser i samarbejde med det politiske system kan rykke på den grønne omstilling.

Den danske pensionssektor satte i 2019 et mål om at investere 350 milliarder kroner i grøn omstilling, og allerede på to år har en samlet sektor rundet knap 250 milliarder. I PKA er over 10 procent af medlemmernes pensionsformue investeret grønt, og vi står klar til at investere yderligere.

Selv verdens største kapitalforvalter Blackrock har erkendt, at klimaforandringerne nu udgør en væsentlig investeringsrisiko og tilslutter sig argumentet om, at investeringer i grøn omstilling også er en investering i mere stabile vilkår fremover.

Virksomheder, der ikke formår at omstille sig, handler med andre ord økonomisk uansvarligt og vil fremover formentlig kunne aflæse manglende handling på deres bundlinje.

Privat skal med nu

Derfor bør COP26 også handle om, hvordan vi baner vej for mere, bedre og sammenlignelige data, så institutionelle investorer kan imødekomme efterspørgslen fra forbrugere og virksomheder og gå ind i bæredygtige investeringer under stabile rammevilkår og med vished om, at investeringen ikke pynter sig med lånte, grønne fjer.

Med EU’s grønne taksonomi tager vi store skridt i den rigtige retning, og når den først er fuldt implementeret, vil virksomheder og investorer have et stærkt redskab til at agere bæredygtigt. Men det er et enormt arbejde og kommer til at tage tid.

En af de største opgaver på COP26 bliver at få flere private investorer med på vognen – og ikke mindst få dem til at handle hurtigt. Gerne med raketfart.

debat@altinget.dk