Care: Dan Jørgensen får vildt travlt på COP26

Der er opbygget store forventninger til COP26. Det er to år siden, verdens lande sidst har mødtes for at forhandle om klodens klima. Fraværet af diskussioner og beslutninger betyder, at der er fire brandvarme kartofler, som skal håndteres, hvis COP’en skal være en succes. Og Danmark kan spille en vigtig rolle i alle fire sager.

For det første skal der sættes kurs mod opfyldelse af 1,5 graders-målet. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel viste, at verdens lande skal halvere udslippet af CO2 i løbet af ti-15 år, for at temperaturmålet kan nås.

Store lande og udledere som Kina, USA, EU, Japan og UK har sat nye klimamål, men dels er målene ikke stærke nok, dels mangler der beslutninger om, hvordan de skal blive til virkelighed. Der er også vigtige lande, som i den grad forsøger at snige sig uden om det globale ansvar. Det gælder eksempelvis Australien, Brasilien, Rusland og Tyrkiet, som slet ikke gør nok.

Opgaven for COP26 bliver at få verdens ledere til at erkende, at de befinder sig i et skæbnefællesskab, og at de bliver nødt til at sætte fuldt blus på den grønne omstilling, så målene kan nås og skærpes. Den opgave kan Danmark påtage sig – gerne sammen med andre nordiske lande.

For det andet skal de rige lande levere på løfterne om klimabistand. Fundamentet for Parisaftalen er, at rige lande, som i mange år har haft et højt udslip af drivhusgasser, hjælper fattige lande til at håndtere klimaproblemet.

Konkret skulle der ydes klimabistand på 100 milliarder dollars om året fra 2020. Seneste opgørelse viser imidlertid, at selv hvis de rige lande tæller alt, der kunne lugte lidt af klimabistand, med, når de kun op på 80 milliarder.

Problemet er erkendt, ikke mindst af det britiske COP-formandskab, som frygter, at det kan skabe en afgrund af mistillid mellem det globale Nord og Syd. Her må Danmark støtte op og hjælpe med til, at der bliver udarbejdet en klar plan for, hvordan de rige lande skal leve op til deres løfter – herunder løftet om, at klimabistanden på globalt plan skal fordeles ligeligt mellem klimatilpasning og grøn omstilling. Lige nu er det kun omkring en fjerdedel, der går til at hjælpe verdens fattige med at modstå klimaforandringerne.

Det er også aftalt, at klimabistanden skal betales i tillæg til udviklingsbistanden. Det lever kun få lande op til. Det gælder desværre ikke Danmark, men vi kan passende bruge COP’en til at erklære, at vi vil begynde at gøre det fremover og dermed bidrage til at lægge pres på andre lande.

For det tredje skal der findes penge til at betale for klimakatastrofer. Parisaftalen indeholder en bestemmelse om, at fattige og sårbare lande skal have hjælp, når de rammes af klimakatastrofer. Det er kun rimeligt al den stund, at mange af de lande, der rammes af tørke, oversvømmelser og kraftige orkaner, har et mikroskopisk CO2-udslip og derfor ikke nogen andel i at skabe den globale opvarmning.

Problemet er bare, at det endnu ikke er aftalt, hvordan og i hvilket omfang de ramte lande skal have hjælp. Her kan Danmark træde i karakter som erklæret brobygger mellem Nord og Syd og støtte de sårbare landes krav og hjælpe med til at finde nye kilder til finansiering af den globale klimakatastrofeindsats. En international skat på flybilletter er en oplagt mulighed.

For det fjerde skal det undgås, at klimakreditter undergraver den globale klimaindsats. På COP26 skal der forhandles om nye regler for handel med klimakreditter, men de hidtidige erfaringer er elendige. Faktisk har handlen ført til et højere udslip af CO2 i stedet for et mindre.

På den seneste COP stod Dan Jørgensen fast på, at regler for klimakreditter skal fremme klimaindsatsen. I Glasgow bør han også sætte hælene i, hvis EU blive slap i koderne og viser vilje til at acceptere et dårligt kompromis.

Det er fire seriøse udfordringer, som skal løses på COP26, men Danmark har mulighed for at tage ansvar og vise vej mod en grøn omstilling, som både er ambitiøs og konkret. Vi kan, hvis vi vil, men det kræver, at vi går forrest som det gode eksempel og bruger det til at lægge pres på andre lande.

debat@altinget.dk