Det kaldes ”lakmustesten” på, om 1,5 grader-målet kan holdes i live. Men Dan Jørgensen får svært ved at få de store olielande med

GLASGOW: Det kan lyde indlysende: Hvis verden skal kunne undgå ødelæggende temperaturstigninger, så skal der skrues ned på jagten efter olie og gas.

Ifølge videnskaben står afbrænding af olie, gas og kul for størstedelen af al CO2-udledning, og selv ifølge Det Internationale Energiagentur, der næppe kan skydes i skoen at være klimahippier, skal der sættes en stopper for investeringer i nye fossile energiprojekter, hvis Paris-klimaaftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, skal holdes i live.

Torsdag vil det så vise sig, hvor lydhøre verdens lande er på det budskab, når Danmark sammen med Costa Rica forventes at præsentere BOGA – the Beyond Oil and Gas Alliance – på klimatopmødet i Glasgow.

Den nye alliance arbejder for at få sat stop for ny olie- og gasjagt, men spørgsmålet bliver, om det vil lykkes for klimaminister Dan Jørgensen (S) at få nogle af de store olielande med, der for alvor har noget på spil.

”BOGA er rigtig interessant, fordi det ikke bare er endnu en miljøorganisation eller ’the usual suspects’. Det er et diplomatisk initiativ af seriøse lande, der vil have olie og gas skal blive i jorden, hvis klimaambitionerne skal have en chance,” siger Silje Ask Lundberg.

Hun er leder af det nordiske kontor af den Washington-baserede organisation Oil Change International, og arbejder til daglig for få ændret olie- og gaspolitikken Nordsøen rundt.

Giver klimaregning 

At Danmark har droppet den 8. udbudsrunde og har sat en udløbsdato for al oliejagten i 2050, er et vigtigt skridt på vejen, fortæller hun fra en uendelige lang kaffekø på COP26. Hendes fokus er derfor nu på Tyskland, Holland, Storbritannien og hendes eget hjemland, Norge.

Det danske stop til ny olieproduktion klarer nemlig langt fra opgaven alene.

Verdens produktion af olie og gas skal, for at leve op til klimaambitionerne, ifølge FN-tal falde med henholdsvis fire og tre procent hvert år frem mod 2030. Og endnu mere i årene efter. Men som det ser ud nu, er der i stedet planer om at øge produktionen med to procent om året. Det vil svare til mere end dobbelt så meget olie- og gasproduktion i 2030, som der er plads til, hvis ambitionen om en global opvarmning på højst 1,5 grader skal overholdes.

{{toplink}}

Norge er et af de lande, der er blevet rig på olien, men de tørre tal viser også, at olieproduktionen efterlader en klimaregning: Ifølge NRK udledte Norge indenrigs 41 millioner ton CO2 i 2020, mens udslippet fra norsk olie og gas i verden løb op i 507 millioner ton.

”Norge brander sig som et grønt foregangsland, men alt klimapolitik i Norge er skruet sammen, så man kan fortsætte med olie- og gasproduktionen. Men Norge er nødt til at indse, at presset på at sadle om ikke forsvinder,” siger Silje Ask Lundberg.

Værtsland takker nej

Foruden initiativtagerne Danmark og Costa Rica har Quebec allerede tilsluttet sig BOGA, men man skal nok kun forvente en begrænset liste af lande, der tilslutter sig med det samme, vurderer ngo’er.

Ifølge Reuters er Sverige, New Zealand, Spanien og Portugal lande, der kan være i spil til at være med i alliancen som præsenteres i Glasgow. Også den amerikanske delstat Californien og Frankrig nævnes af kilder, der forventer, at mellem ti og 15 lande vil være med i BOGA fra start.

Men ingen af de lande er store olieproducenter og vil derfor næppe opleve en stor omkostning ved at tilslutte sig. På COP26 har Altinget været i kontakt med delegationerne fra Norge, Canada og Saudi Arabien for at få deres syn på BOGA, men ingen af dem er vendt tilbage.

Og til Bloomberg oplyser COP26-værtslandet Storbritannien, at det ikke er med i den nye alliance. En ende på produktionen af fossilt brændstof vil nemlig kunne gå ud over forsyningssikkerheden, lyder det fra værtlandet.

"Mens Storbritanniens afhængighed af fossile brændstoffer fortsætter med at falde, vil der fortsat være et vedvarende, men faldende behov for olie og gas i de kommende år, mens vi øger kapaciteten til vedvarende energi," lyder det i en kommentar fra en talsperson fra Storbritannien til Bloomberg. 

Heller ikke Norge vil sætte en udløbsdato for olie- og gasproduktionen. 

"Det er ikke det norske svar på at nå 1,5 grader-målet," sagde statsminister Jonas Gahr Større til NRK i sidste uge forud for COP26. 

"Det norske svar på dette er, at vi skal arbejde aktivt for, at de nye grønne industrier opstår. Her kan Norge yde et afgørende bidrag, fordi vi har været en energination inden for olie og gas."

Politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch, tror ikke der vil være mange lande med fra start i den nye alliance.

”Det tvivler jeg på,” siger han og tilføjer:

”Det her er virkelig vigtigt, men samtidig kommer det til at udstille alle dem, der ikke er med. Det er lakmustesten på, om COP26 lykkedes med at holde 1,5 gradsmålet i live. Det er fint at sætte klimamål og skrue op for investeringer i grøn energi, men hvis de store olieproducerende lande ikke stopper med at lede efter flere licenser, så er slaget tabt.”

Presset stiger

Den danske klimaminister, Dan Jørgensen (S), havde travlt med forhandlinger tirsdag, men fra den danske delegation lyder, at man ikke er bekymret for opbakningen til BOGA.

Det handler om at vise en ny form for klimalederskab, som nogle nu vil bakke op om, og som så skal ekspandere over de næste år.

Derfor vil ngo’er heller ikke kun holde øje med, hvor mange lande, der tilslutter sig onsdag. Men også, om det vil kræve en konkret slutdato for at være med i BOGA, eller om lande kan komme med som ”venner”, uden rigtig at forpligte sig til noget hjemme.

Hos Oil Change International er man fortrøstningsfuld.

”De olieproducerende lande bliver nødt til at tage bestik af sådan et initiativ. Selvom for eksempel den nye norske regering ikke ønsker at ændre noget, så går problemerne jo ikke væk. I Norge er en mere skrap beskatning på vej, så olieselskaberne selv hænger mere på risikoen ved at investere i ny olie- og gasjagt, og der er masser usikkerhed om nye licenser i Barentshavet,” siger Silje Ask Lundberg og tilføjer:

”Jeg tror, vi i løbet af de næste fire år kun vil se presset stige.”

mj@altinget.dk