Første aftaleudkast er på vej gennem FN's vridemaskine i Glasgow: "Hvis den bliver vedtaget, er vi nået i mål med det, vi gerne ville"

Syv siders tekst blev tidligt onsdag morgen sendt rundt på FN's årlige klimatopmøde i Glasgow.

Det er nogle sider, der giver det første rigtige fingerpeg om, hvad COP26 vil blive husket for. 

Det britiske formandskab har sagt, overskriften for klimatopmødet er at holde live i ambitionen om en global opvarmning på 1,5 grader ved udgangen af dette århundrede, og det afspejler teksten, som er briternes udkast til en sluterklæring, da også.

Den danske klimaminister Dan Jørgensen (S) er ”rigtigt glad for teksten”, fortalte han onsdag, da den danske delegation inviterede til briefing.

”Det er en ambitiøs tekst. Hvis den bliver vedtaget, er vi nået i mål med det, vi gerne ville, som var at gøre det realistisk at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader,” sagde Dan Jørgensen. {{toplink}}

Nu bliver hvert et ord vejet og forhandlet af de mange udsendte fra alle verdens lande på klimatopmødet og allerede torsdag ventes en såkaldt "near final text" frem mod crunch time fredag, hvor briterne efter planen håber at kunne have en aftale på plads.

Det er tvivlsomt, om det kan nås til tiden. Ikke mindst fordi udkastet berører nogle betændte konflikter i verdens klimakamp.

Særligt tre ting i udkastet bliver afgørende for ambitionsniveauet i den endelige version:

 

Er 1,5 grader det nye mål?

 

I Parisaftalen er det egentlig målet at holde de globale temperaturstigningerne under to grader, men samtidig stræbe efter 1,5 grader. Med udkastet ”genbekræfter” man godt nok den ambition, men man skruer samtidig op ved at skrive, at der vil være stor forskel på at holde temperaturstigningerne under to grader og 1,5 grader.

Og det stopper ikke der. For videre i teksten er det, som om to graders-målet ikke længere er det, der faktisk tæller:

”At begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i 2100 kræver hurtig, dyb og vedvarende reduktioner i globale drivhusgasemissioner, herunder reduktion af globale kuldioxidemissioner med 45 procent i 2030 i forhold til 2010-niveauet og netto nul omkring midten af århundredet,” hedder det.

Udkastet kommer ikke ind på, hvad det vil kræve at leve op til to graders målet.

Formuleringerne er helt i tråd med FN’s videnskabelige klimapanels rapporter og anbefalinger, men politisk er der for en lang række lande en verden til forskel, i forhold til om det egentlige mål er 1,5 grader eller to.

Det bliver næppe nemt, men kan disse formuleringer overleve FN-vridemaskinen de næste dage, vil Glasgow-topmødet reelt have skruet op for verdens klimaambitioner.

 

Stop for kul og statsstøtte til fossil energi

 

Skal man reducere drivhusgasserne, er det også oplagt at se på kilden til dem. Alligevel er det ikke det, der har fyldt i de mange klimatopmøde-sluttekster, som er kommet ud af det seneste kvarte århundredes FN-møder.

Men nu er det kommet med i udkastet:

”Parterne opfordres til at fremskynde udfasningen af kul og tilskud til fossile brændstoffer.”

Igen en formulering, der nok kan siges at læne sig op ad klimavidenskaben, men som helt åbenlyst også vil få nogle olieproducerende lande på barrikaderne. Tænk bare på store kul-, gas- og olielande som Saudi Arabien, Australien, Kina, USA eller Polen i Europa. Nogle af dem vil måske kalde det en rød klud.

Ifølge FN’s egne tal er der dog ingen vej til at overholde 1,5 graders målet, uden at skære betragteligt ned på afbrænding af kul, olie og gas.

Derfor er denne sætning helt central at holde øje med. Overlever den, og bliver dermed accepteret af alle verdens lande, vil det være et nybrud i FN’s klimaforhandlinger. Netop derfor er der også udbredt tvivl om, hvorvidt den vil være der, når verdens lande forlader Glasgow. 

 

Klimapenge til de fattige og skrøbelige lande

 

Hvor forholdet til klimavidenskabens 1,5 grader og udfasning af fossil energi vil skabe drama, er formuleringerne om klimafinansiering til verdens fattigste og mest skrøbelige lande, der allerede mærker klimaforandringerne, en decideret dealbreaker.

Rige landes hjælp til de mest skrøbelige og udsatte lande har nemlig været et stort – og også større – tema end ventet på COP26. Og det er måske den store fortælling om årets klimatopmøde:

At det ikke længere er til at komme uden om, at klimaforandringerne er rykket så tæt på for nogle lande, at de ikke kan spises af med mål om klimareduktioner ude i fremtiden.

Det er også tydeligt i onsdagens aftaleudkast. Blandt andet har tab og skader fået sit eget selvstændige afsnit. For mens der allerede er en FN-aftale om et bestemt beløb til klimahjælp med reduktion og tilpasning i fattige lande, er det ikke tilfældet med de store omkostninger, som klimakatastrofer medfører i de lande, der har færrest ressourcer og mindst skyld i den globale opvarmning.

Her kan man læse, at parterne ”anerkender, at klimaforandringer allerede har og i stigende grad vil være skyld i tab og skader”. Og at konsekvenserne af klima- og vejrekstremer – sammen med stigende havniveauer, skrumpende gletsjere og et tab af biodiversitet i takt med, at temperaturerne kryber op ad – vil ”udgøre en endnu større social, økonomisk og miljømæssig trussel”, som det hedder i udkastet.

Derfor ”gentager” parterne vigtigheden af at skrue op for handling og støtte, herunder finansiering, der kan afværge og minimere tab og skade. Men der er ingen krav, noget specifikt beløb eller et konkret spor fremad, og det frustrerer mildest talt flere aktører.

Det ventes dog, at der vil komme en form for køreplan i den endelige tekst. Men det vil næppe være nok til at tilfredsstille ngo'er og udviklingslandene.

Der er også et relativt tydeligt sprog på klimabistandssporet – både i forhold til løftet om klimabistand i form af 100 milliarder dollar om året fra 2020 til 2025, som landene ikke har leveret endnu, og især omkring klimatilpasning.

Parterne ”lægger vægt på behovet for at mobilisere bistand”, herunder en ”signifikant forbedret støtte til udviklingslandene ud over målet om de 100 milliarder dollar om året i klimabistand”.

Om det er nok til en aftale, ved vi inden ugen er omme.

mj@altinget.dk, maja@altinget.dk