S i København: Vi skal tilbageerobre byrummet fra trafikken
DEBAT: Vi er nødt til at tilbageerobre byrummet fra trafikken kvadratmeter for kvadratmeter. Bilernes rolle skal begrænses som kørende trafik og som pladsrøvere, skriver Marcus Vesterager (S).
Af Marcus Vesterager (S)
Medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune
Der skal en jætteindsats til for, at København når i mål med at blive CO2-neutral inden 2025.
I de forgangne år har vi truffet beslutninger, som har ført os et stykke af vejen, men disse delmål er også nået ved at plukke lavthængende frugter.
Vi bliver nu nødt til at træffe større, dyrere og sværere beslutninger, hvis vi ønsker at vores mål. Vejen dertil er flersporet, og ét af sporene er (bil)trafikken.
Vi skal omlægge store dele af trafikken ud og ind af København, samtidig med at byen og hovedstadsområdet vokser og dermed forårsager et stort trafikalt pres.
Flere får en bil (måske endda den anden), færre tager cyklen (hvilket særligt ses blandt de unge), og flere hundrede københavnere dør hvert år for tidligt som følge af luftforureningen.
Foruden det negative bidrag til CO2-regnskabet går det trafikale pres altså også udover miljøet og folkesundheden. Samtidig ligger antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne omtrent på 200 om året, trods en vision om at tallet skal være på nul i 2025.
Flere skal op på cyklen
Vi skal naturligvis have flere til at springe på cyklen, gå eller tage den kollektive trafik.
Allerede på nuværende tidspunkt foregår 32 procent af københavnernes ture på cykel, ligesom nærved 27 procent foregår til fods.
Den tendens bør vi understøtte politisk ved at sikre bedre og sikrere cykelstier og -ruter, klare og nemme forbindelser for gående, ligesom vi har investeret i den kollektive trafik ved blandt andet etableringen af mere metro.
Udfordring bliver så, at der på almindelig hverdag er mange hundredtusind pendlere, der krydser kommunegrænsen i bil. Det belaster København enormt meget, og her er cyklen eller den kollektive trafik for sjældent et attraktivt alternativ til bilen.
Ej heller vil det være nok at håbe på en omstilling af biltrafikken til at køre på strøm. Derfor bliver vi nødt til simpelthen rent fysisk at tilbageerobre byrummet fra trafikken kvadratmeter for kvadratmeter. Bilernes rolle skal begrænses både som kørende trafik og som pladsrøvere, mens de holder parkeret på gader og pladser.
Skal være dyrere at parkere
Det betyder eksempelvis, at vi skal gøre det dyrere at parkere i byen, at vi skal stille højere miljøkrav til bilerne, og at vi skal gøre det sværere at parkere i byen uden beboerlicens.
Disse tiltag vil gøre det mindre attraktivt at tage bilen til København og dermed frigive areal fra bilerne, der kan "investeres" i kollektiv trafik, cyklisme, fodgængere og grønne områder.
Denne prioritering skal kunne aflæses i vores byplanlægning. Vi skal lave trafikøer, så beboelseskvarterer ikke bliver på bilernes præmisser, og så skal vi planlægge vores by "bilfrit".
Med Københavns 'Kommuneplan 2019' fik vi også indført helt eller delvist bilfri som en del af byens byplanlægning. Der skal selvfølgelig være adgang for politi-, brand- og redningskøretøjer samt skraldebiler og lignende, men byen vil blive defineret som bilfri, når vi er uafhængige af bilen som transportmiddel og i stedet kan bevæge os rundt udelukkende på cykel, til fods og med den kollektive trafik.
Socialborgmester: Parkeringskaosset i København kræver en langsigtet strategi
Børns Vilkår og socialborgmester: Regeringen tager børn som gidsler i ideologisk kamp
