Hedeager: Vi kan nå klimamålet gennem radikal og lokal forandring
DEBAT: Vi skal turde spænde ben for privatbilismen, hvis vi skal opnå klimabesparelser, der giver mening lokalt. Borgerrepræsentationens partier skal bakke op, skriver Ninna Hedeager Olsen (EL).
Af Ninna Hedeager Olsen (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune
Det vil kræve radikal forandring og politisk mod at komme i mål med Københavns klimaambitioner. Men vi må ikke give op, for CO2-neutralitet er et vigtigt og nødvendigt skridt på vejen til en grøn og bæredygtig verden.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at målet er en grøn verden og ikke et kommunalt klimaregnskab, der ser pænt ud på papiret. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan vi opnår CO2-neutralitet.
En del af Københavns Kommunes CO2-besparelse er for eksempel opnået ved at opføre vindmøller uden for København. Grøn energi er altid en god idé, men det er vigtigt, at vi også opnår klimagevinster lokalt, så københavnerne kan mærke det, og så vi får en grønnere by med renere luft.
Øg fokus på klimabesparelser
Hvis vi skal nå Københavns Kommunes klimamål på en ansvarlig måde, skal vi i højere grad fokusere på lokale klimabesparelser.
Vi ved, at biltrafikken er en barriere for at nå klimamålet, og her er vi nødt til at gå langt mere radikalt til værks end hidtil og indføre langt flere emmisionsfrie zoner og trafikøer, hvor uvedkommende trafik holdes ude.
Vi må nedlægge parkeringspladser, omlægge veje til cykelstier, skrue op for parkeringsgebyrer, og i det hele taget gøre det nemt for københavnerne at skifte til grønne transportformer.
Vi skal bruge flere penge på at indrette byen til gavn for cyklister og gående, og hvis man har brug for en bil, skal det mest attraktive valg være en delebil.
Spænd ben for bilismen
Vi skal turde spænde ben for privatbilismen, hvis vi skal opnå klimabesparelser, der giver mening lokalt.
Det håber jeg, at flere af Borgerrepræsentationens partier snart vil stille sig bag, så vi når klimamålet ved reelle, lokale, grønne forandringer i stedet for at sætte vindmøller op i andre landsdele.
Vi har reduceret kommunens CO2-udslip med godt 54 procent siden 2005. En del af besparelsen er kommet ved, at vi har udskiftet kul og olie med for eksempel biomasse, der tæller som CO2-neutralt i klimaregnskabet.
Men i dag ved vi, at biomasse samlet set ikke er 100 procent CO2-neutralt, fordi der udledes CO2 ved afbrænding. Vi ved også, at det kan true skovvæksten, og at der findes bedre løsninger som for eksempel kollektive varmepumper og geotermi.
Der er ikke noget incitament i forhold til klimaregnskabet ved at gå skridtet videre end biomasse. Alligevel synes jeg, at det er vores pligt altid at vælge de grønneste løsninger.
Byen skal være indrettet til borgerne
Vi kommer ikke i mål med Københavns klimaambitioner uden københavnernes indsats.
Det er dem, der sorterer, genbruger, insisterer på offentlig transport og selv i regnvejr cykler afsted til skole, job og fritidsaktiviteter og på den måde hver især giver et grønt nap med. Det har jeg kæmpe respekt for. Og det er først og fremmest dem, der motiverer mig til at kræve mere radikal og lokal forandring på klimaområdet.
Vi skal annullere forestillingen om, at biler nødvendigvis skal fylde, ose og tage plads op i vores allesammens by. Det skylder vi københavnerne, og gør vi det, kommer vi også et stort skridt nærmere at opfylde klimamålet.
I 2025 skal københavnerne kunne mærke, at København er blevet en CO2-neutral by med mindre luftforurening, mindre trængsel og med mere liv mellem husene.
De skal kunne kigge ud af deres vinduer og se en by indrettet til dem. Det er målet.
V-borgmester om ny nattelivsplan: Jeg frygter, at erhvervslivet bliver kørt over
Socialborgmester: Parkeringskaosset i København kræver en langsigtet strategi
