C40-direktør: Københavns klimaplan har allerede gjort en forskel

Af Simon Kjær Hansen
Direktør, C40 Cities

Med fem år til deadline for Københavns ambitiøse nettonul-CO2-mål vender mange deres fokus mod den forventede bundlinje og spørger: Kan København nå det? Og hvordan kommer byen helt til målstregen?

Spørgsmålene er relevante, og det er afgørende, at København bruger alle forhåndenværende midler til at nå sit mål. Men de skygger nemt for, at Københavns klimaplan allerede nu har ført til imponerende fald i byens udledninger.

Og ligeså vigtigt, at planen med sin markante ambition har været medvirkende til, at verdens største byer er på vej med klimaplaner, som kan bringe os tættere på en klimasikker fremtid.

I klimakrisen er de ambitioner, der betyder noget, dem, der tager udgangspunkt i videnskaben og Paris-klimaaftalen. Politisk ledelse handler her om at sætte sit mål efter, hvad der er nødvendigt for en verden fri for katastrofale klimaforandringer, og ikke efter, hvad der umiddelbart forekommer muligt eller opportunt.

Da Københavns borgerrepræsentation i 2012 lagde sig fast på CO2-neutralitet allerede i 2025, hvilket fortsat er det skrappeste klimamål i hele det internationale netværk af C40-byer, havde de ikke nødvendigvis alle svar på hånden.

Men de viste mod i en hastigt accelererende klimakrise, hvor vi aldrig kommer ud på den anden side, hvis ikke verdens rigeste og mest innovative byer går forrest.

Viger uden om det muliges kunst
København har på den måde inspireret borgmestre verden over til at udvikle klimaplaner, der viger uden om "det muliges kunst" og sætter barren højere.

Ved C40-arrangementer hørte man tidligere Vancouvers daværende borgmester, Gregor Robertson, selvsikkert sige, at "godt nok er København nummer et, men vi er lige i hælene på jer".

Vancouver har siden offentliggjort deres egen "Climate emergency response plan", der blandt andet vil investere markant i cyklismen, begrænse biler til maksimalt en tredjedel af alle ture i 2030 samt i samme periode nedbringe udledninger fra materialer i byggeriet med 40 procent.

I C40-netværket er det nu et krav, at alle medlemsbyer inden udgangen af næste år skal have klimaplaner, der lever op til Parisaftalens mål for fortsat at kunne være med i netværket.

14 medlemsbyer – heriblandt nogle af verdens største og hurtigst voksende byer som Los Angeles, London og Durban – har allerede offentliggjort deres planer.

Når resten af de 97 medlemsbyer indenfor de kommende seks til 12 måneder kommer med, vil det samlet set bringe de globale megabyer mod mindst en halvering af CO2-udledningerne i 2030 og nettonuludledninger senest i 2050. C40-byerne repræsenterer en fjerdedel af klodens økonomi målt i BNP, så det betyder noget.

Planer skaber fremdrift i klimaindsatsen
I klimadebatten hører man af og til kritiske stemmer, som er trætte af vidtløftige mål og kræver handling. Men de overser, at uden planer og mål er det svært at skabe retning og fremdrift i klimaindsatsen.

C40-research har vist, at byer med klimaplaner er tre gange mere tilbøjelige til at gennemføre klimaindsatser. Og København har siden 2005 nedbragt udledningerne med imponerende 54 procent og har i dag et af landets laveste CO2-niveauer per indbygger. Det er svært at se, hvordan det skulle have være muligt uden en ambitiøs klimaplan at navigere efter.

Klare CO2-reduktionsmål sender samtidig et signal til de globale markeder om, at efterspørgslen ligger i de grønne løsninger. De store busproducenter var længe fodslæbende, og det hed sig, at det ville tage mange år at få prisen på eldrevne busser ned på et konkurrencedygtigt niveau.

Men en række C40-borgmestre sluttede sig tilbage i 2014 sammen med et klart mål om løbende at udskifte deres gamle dieseldrevne busser og senest i 2025 at være helt fri for dem.

Siden er priserne på elektriske busser faldet, og C40 byer som for eksempel Santiago i Chile og Bogota i Columbia er snart i mål med hundredvis af udledningsfrie busser på vejene. Også i København, Roskilde og en række danske byer er elektriske busser på vej til at blive normen.

Skal tage fat i yderligere CO2-udledninger
Når København om fem år har færdiggjort arbejdet, venter fortsat en stor opgave.

Som andre byer i de rige vestlige lande skal København allerede nu tage fat på de CO2-udledninger, som kommer fra forbruget af mad, tøj, elektronik, byggematerialer og meget andet, som fremstilles uden for kommunegrænsen og derfor ikke medregnes i byens CO2-regnskab.

København er i gang og har været en pionér i C40 samarbejdet med nye ambitiøse mål for, hvordan fødevarernes samlede CO2-aftryk kan reduceres med 25 procent allerede i 2025.

Københavnernes madvaner og forbrug undslår sig selvsagt mange af de klassiske redskaber i det kommunalpolitiske værksted, og vi har her at gøre med endnu en ambition i kategorien "nødvendig", uden at vi af den grund kan forvente, at byens ansatte og politikere har alle svar parat.

Det skal vi ikke miste modet over. For vi har set, at mål og planer betyder noget. Og med den klare ambition ligger samtidig en invitation til alle vi, der bor, arbejder, stemmer og driver virksomhed i byen.

En invitation til at tænke nyt, til åbenhed overfor andres løsninger og til, at vi holder hinanden fast på ambitionen og ikke giver op, før vi er i mål. 

debat@altinget.dk